Oprør af Suzanne Collins

Oprør Org. titel: Mockingjay Serie: Dødsspillet 3 Org. serie titel: The Hunger Games 3 Suzanne Collins 413 sider Gyldendal - 2011 Org. udgivet i 2010

Har du endnu ikke læst de første to bøger i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet" og den anden ”Løbeild”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kattua blev reddet ud af dødsspillet arena af oprørerne, sammen med et par af de andre vindere. Peeta kom desværre ikke med og er nu i kløerne på Capitol der torturere ham for at få oplysninger om oprørerne. Distrikt 12 er totalt udslettet og er nu bare en nedbrændt tomt fyldt med aske.

Oprørerne vil have Kattua til at være deres Sladredrossel. Deres frontfigur der skal give resten af befolkningen i Panem mod på at gøre oprør. I starten ved hun ikke rigtigt om hun vil. Hun er forvirret efter sin tid i arenaen og måske er hun heller ikke helt rigtigt i hovedet mere. Hun beslutter sig dog for at være Sladredroslen og stiller op til diverse tv-spots. Kampene mellem distrikterne og Capitol tager til og det er nu det endelige slag skal stå. Hvem vinder – er det oprørerne eller er det endnu engang Capitol?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Da jeg straks efter at have læst sidste side af Løbeild, gik direkte over og tog Oprør frem blev jeg overbevist om at der er noget ved den serie der fanger. Jeg er stadig ikke helt sikker på om den er så fantastisk som mange siger, men det er en god historier og jeg har virkeligt nydt at læse den.

I forhold til de andre bøger i serien, så bliver oprører helt tydeligt her. Der udbryder åben krig mellem Capitol og distrikterne og det hele foregår nu i virkeligheden hvor alle er med i en slags stort dødsspil. Det fungerer sådan set okay. Jeg ville ønske at Kattua ikke var så passiv. Hun virker stadig mest af alt som en brik de andre bruger i det store spil. Hun gør ikke meget på eget initiativ og i den første del af bogen er hun meget desorienteret. Jeg savner stadig at Kattua ville blive en aktiv frontfigur. Den sidste del af bogen retter dog lidt op på det og Kattua tager teten i egen hånd. Det er super lækkert at se.

Jeg kan sagtens anbefale andre at læse serien, for der er noget specielt over den. Dog vil jeg også sige at jeg er sikker på at der findes meget andet og godt i genren inden for dystopiske romaner hvis man får lyst til at udforske den del af litteraturen endnu mere. Jeg kommer nok til at se på lidt andre bøger i genren.

Filmen af første bog, ”Dødsspillet”, er netop nu biografaktuel og har for det meste fået gode anmeldelser. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal tage i bio og se filmen eller vente på en dvd-udgave. Den sag må tiden afgøre. En ting er helt sikkert – jeg skal se den på et eller andet tidspunkt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

Løbeild af Suzanne Collins

Løbeild Org. titel: Catching Fire Serie: Dødsspillet 2 Org. serie titel: The Hunger Games 2 Suzanne Collins 396 sider Gyldendal - 2010 Org. udgivet i 2009

Har du endnu ikke læst første bog i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet".

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kattua og Peeta vandt Dødsspillet i sidste bog, men de ledende magter i Capitol er bestemt ikke glade for den måde de gjorde det på. Kattua og Peeta er flyttet ind i vinderbyen og skal af sted på den traditionelle vindertur rundt i alle distrikterne. Inden de skal af sted kommer præsident Snow på besøg hos Kattua. Han er ikke glad, for deres måde at finde Dødsspillet på bliver mange steder betragtet som et oprør og Kattau må for at redde alle dem hun holder af bevise overfor alle at hun virkelig elsker Peeta, og at hun kun var villig til at tage sit eget liv for ikke at skulle leve uden ham. Kattue er dog ikke slev sikker på hvor meget hun elsker Peeta, eller om hun overhovedet gør det.

Det næste Dødsspil, Dødsspil nr. 75 er et jubilæumsspil og til disse er der særlige regler. Sidste gang blev der f.eks. sendt fire børn fra hvert distrikt ind i arenaen. Denne gang skal deltagerne til Dødsspillet findes blandt de tidligere vindere. Kattua indser at hun skal af sted igen, og det er næsten ikke til at klare at se både hende og Peeta drage mod Kapitol endnu engang. Det virker som den perfekte plan fra Capitol til at slippe af med Kattua, for hvor stor er chancen for at overleve andet dødsspil i træk?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er kommet et mere konkret lag af oprør i bogen og det er godt, men gentagelsen af Dødsspillet synes jeg ikke virker helt godt. Alle forberedelserne kender man, og selvom de ikke gennemgås så grundigt som i sidste bog, føles det mest af alt som en gentagelse. Da Kattue kører op gennem røret til arenaen er det også lidt at et deja-vu. Når det er sagt, minder selve Dødsspillet på ingen måde om det der skete i forrige bog. Arenaen må jeg sige at være genialt udtænkt – så fed.

En ting jeg dog flere gange fandt lidt irriterende er at Kattua "blot" er en brik i spillet for rigtigt mange sider. Jeg håbede lidt på at hun selv aktivt ville støtte oprøret og at alle deltagerne i dødsspillet bare slog sig sammen og nægtede at slå hinanden ihjel. Det kunne nok ikke rigtigt lade sig gøre, fordi arenaen så bare ville slå dem ihjel, men alligevel håbede jeg at Kattua og Peeta selv ville have gjort noget for et oprør. Capitol havde jo ikke ligefrem været søde mod især Kattua.

En anbefaling herfra og endnu et godt råd til ikke at sætte forventningerne alt for højt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien:

Dødsspillet af Suzanne Collins

Dødsspillet Org. titel: The Hunger Games Serie: Dødsspillet 1 Org. serie titel: The Hunger Games 1 Suzanne Collins 395 sider Gyldendal- 2010 Org. udgivet i 2008

De fleste af jer har nok allerede fundet ud af at Dødsspillet eller The Hunger Games kommer i biografen lige om lidt, så det vil jeg ikke komme mere ind på. Jeg er en af dem der ikke har været med på bølgen, og har derfor først for nyligt læst bøgerne. Jeg synes at jeg ville læse dem inden de kom i biografen og inden jeg så billeder fra filmen. Derudover har jeg kun læst rosende anmeldelser og omtaler af den serie, så jeg måtte jo se om rygterne holdt vand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi befinder os i landet Panem. Det er en fremtidsverden, der bestemt ikke ser ud som vi kender den i dag. Panem breder sig over det der engang var Nordamerika og er opdelt i 12 distrikter. Hvert distrikt står for produktionen af bestemte ting, der forsyner hovedbyen Capitol med alt hvad den behøver. Livet i distrikterne er ofte fattigt og hårdt, mens man i Capitol lever det søde liv med alt den teknologi der er til rådighed.

Vi bliver i bogen præsenteret for Distrikt 12 – det mindste og fattigste distrikt, hvor der hentes kul fra de dybe miner. Her bor 16 årige Kattua sammen med sin mor og lillesøster. Hun går ulovligt på jagt i skoven med vennen Gale for at skaffe mad til sin familie.

Panem styres med hård hånd fra Capitol, og for at forhindre distrikterne i igen at gøre oprør er Dødsspillet indført. To børn – en dreng og en pige – fra hvert distrikt udvælges i en stor lodtrækning om at være med i spillet. De føres til Capitol hvor de først gøres klar og herefter sendes ind i en arena. I arenaen er der kun en regel: Dræb eller bliv dræbt. Den spiller der til sidst er alene tilbage i arenaen vinder spillet og bliver både rig og berømt.

I hele Panem er det tid til lodtrækningen og da Kattuas lillesøster Prim trækkes som deltager fra distrikt 12, melder Kattua sig straks frivilligt for at redde sin søster. Den anden deltager er Peeta, en af bagerens sønner. Da Kattua tager af sted ser hun det som en dødsdom, men måske er der et lille håb for at en fra distrikt 12 kan komme hjem igen. Følg Kattua og Peetas vej gennem Dødsspillet. Det er både spændende og nervepirrende.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Efter de mange gode anmeldelser, var mine forventninger til bogen store – måske også for store. Selvom det var en god bog, kunne jeg ikke helt finde ud af om den var så fantastisk som der ellers bliver givet udtryk for. Jeg ved ikke hvad det var der gjorde det, men jeg tror at jeg manglede et eller andet.

Jeg vil ikke overdænge bogen med rosende ord, for det er allerede gjort af mange. Til gengæld vil jeg råde folk til at sætte forventningerne ned inden I begynder at læse bogen. Når man går ind til en bog med lavere forventninger er det lettere at bliver positivt overrasket og lettere at synes ubetinget godt om bogen.

Nu kommer filmen snart og jeg glæder mig da. Jeg har kun en bekymring og det er om jeg overhovedet vil være i stand til at se filmen. I bogen er der jo mange børn der dør og bliver dræbt og hele Dødsspillet er ret skræmmende. De billeder er lette nok at styre når jeg selv laver dem i hovedet mens jeg læser, men jeg ved ikke hvordan jeg vil have det med at andre skal sætte billeder på for mig. Nu må jeg se om filmen skal ses i biografen eller vente til dvd’en kommer og se den herhjemme. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien:

Evighedens Port af Lotta Olivecrona

Evighedens Port Org. titel: Evighetens Port Serie: Vren 3 Org. serie titel: Vren 3 Lotta Olivecrona 267 sider Carlsen - 2009 Org. udgivet i 2009

Evigheden Port er afslutningen på trilogien VREN. Har du ikke læst de første, så se efter ”De Glemte Rum” og ”Tårnenes Hemmelighed”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi befinder os i en tid langt ude i fremtiden. Jorden har været igennem en kæmpe krig og menneskerne bor nu også i rummet – de såkaldte rumrejsende. I sidste bog kom der en aftale i stand mellem jorden og nogle af de rumrejsende.

Det er efter krigen og Anya og de tre vrenerne vandrer rundt mellem ruinerne og prøver at finde ud af hvad de skal gøre nu. Anya vil ikke være i tårnene, for selvom hun er velkommen er de ikke begejstrede for vrenerne. I byen Karelia vil hun heller ikke være for der holder de vrenerne indespærret i små bure. Anya elsker vrenerne og vil have at de også har det godt. Derfor vandrer hun rundt i skoven og jager. En dag lander et rumskib på jorden og bortfører Anya og vrenerne. Hvorfor er hun ikke klar over, men noget går helt galt under et spring i hyperrummet og de bliver angrebet af pirater. For at komme ud af kniben og stoppe et komplot mod jorden må Anya og de rumrejsende dage ud på en færd hvor ormehuller er smutveje i universet og hvor intet er sikkert.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lotta Olivecrona har skrevet en god fortælling der på elegant vis blander fantasy og science fiktion. Hun har skabt en storslået verden engang i jordens fremtid hvor der findes mange planeter i rummet som er beboet af mennesker og andre ting. I denne her bog kommer man vidt omkring og lærer mere af universet at kende. Lotta beskriver rumverden godt og levende, selvom det nogle gange går lidt hurtigt.

Anya er en stærk hovedperson og hendes kærlighed til vrenerne kan tydeligt mærkes gennem bogens sider. Der er dog en ting der irriterer mig lidt. Handlingen forløber meget på tilfældigheder og at der ikke rigtigt er andre handlemuligheder. Der irriterer mig lidt at der ikke er flere aktive valg fra bogens personer og at det hele virker til at være lidt på godt planlagt. Denne irritation kan dog også skyldes at jeg er blevet vandt til mere avanceret fantasy og har svært ved at forholde mig til den simple fortælling.

Selve historien fejler ikke noget og Lotta Olivecrone kommer klart og tydeligt igennem med sin historie. Jeg synes at den er skuet godt sammen og jeg ville gerne vide meget mere om især rum-delen af dette univers. Det er nemlig en rigtigt spændende tanke det med at mennesket lever i hele rummet og ikke bare på jorden.

Jeg kan sagtens anbefale bogen, for det er både en god og velfortalt historie.

Tårnenes Hemmelighed af Lotta Olivecrona

Tårnenes Hemmelighed Org. titel: Tornens hemlighet Serie: Vren 2 Org. serie titel: Vren 2 Lotta Olivecrona 296 sider Carlsen - 2008 Org. udgivet i 2006

Anden del af den svenske forfatter Lotta Olivecronas serie om pigen Anya og hendes vrener.

Tiden:
Vi befinder os langt ude i fremtiden. Jorden tabte den store intergalaktiske krig og blev isoleret. Nu er Jorden på et middelalderagtigt niveau. I sidste bog ankom rumrejsende til jorden og man fik vækket en gammel maskine til live, Fønix. Den viser sig at kunne true resten af rummet og derfor er der på det her tidspunkt ankommet en forhandlingsdelegation fra Føderatioen, som er en samling er planeter.

Vren:
En slags ulvelignende væsen med menneskelige træk. De er intelligente og kan tale, men opfører sig dyrisk. De fleste mennesker mener at de er farlige og at man ikke kan stole på dem. De læres op på forskellige niveauer. Først er der lydighedsprøven, derefter kamptræningen, og til sidst kan de blive mordervrener, til trods for at de er forbudte i Karelia.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I sidste bog forlod vi Anya, da kampen var overstået og hun havde fået tilbudt en plads som lærling blandt kongens spejdere. Hun takker ja til tilbuddet som lige nu synes at være den eneste måde hvorpå hun kan beholde de to vrener. Efter et par uger i tjenesten bliver Anya sendt ud på sin første øvelse sammen med to andre lærlinge. Det hele starter fint, men en dag Anye er ude og undersøge området med den ene vrenbliver det pludselig alvor. En fjendtlig mordervren er løs, og gennem den bliver delegationen af rumrejsende angrebet. Anya må nu kæmpe med sine egne telapatiske evner, mens hun prøver at finde en løsning på problemet. Senere viser det sig at det ikke er det eneste der truer freden på Jorden. Rumrejsende fra den frir verden er også ankommet til Jorden og har allieret sig med en gruppe af jordboerne.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er en blanding af fantasy og science fiction. Det er fantastisk som Olivecrona forener de to genre, med en god historie. Tidligere er hun blevet sammenlignet med Lene Kaaberbøl og Tamora Pierce. Og hun ligger også tæt op af dem. Fælles for de 3 er at de har stærke kvindelige hovedpersoner i deres bøger. Det kan jeg godt lide.

Historien er god og medrivende. Der er gode beskrivelser at både personer og omgivelser, dog er der lidt at lade tilbage i forhold til den sproglige oversættelse. Men der er jo på ingen måde forfatterens eller historiens skyld. Her er det de danske oversættere og forlag der må være mere på mærkerne.

Triologien VREN:

1. De glemte rum
2. Tårnenes hemmelighed
3. Evighedens port

Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk

The Resistance by Gemma Malley

The Resistance Serie: The Declaration 2 Gemma Malley 323 sider Udgivet i 2008

For at undgå spoilers, læs først bogen: The Declaration.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi befinder os i England i året 2140, hvor kampen mod alderdom er vundet. Mennesker kan nu leve for evigt takket være stoffet Longevity, der er udviklet gennem forskning i stamceller og så gør at menneskets organer fornyer sig selv hele tiden. Ikke alle er for evigt liv, og midt i den kamp befinder Peter sig.

Peter og Anna er blevet Lovlige, de er ikke længere Overskud og behøver ikke at flygte fra Autoriteten mere. Desværre kommer der nu et øget pres på dem, for at få dem til at underskrive Forfatningen, der giver dem ret til at tage Longevity, mod at de aldrig vil sætte børn i verden. Peter finder sig selv mit i kampen mod evigt liv, og endda mod hans egen familie. Han står overfor en udfordring der vil teste hans grænser og udfordre hans loyalitet overfor Anna. Kan Longevity i virkeligheden være smukt og godt for menneskeheden eller er det som Peter altid har troet noget der ikke burde findes?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

The Resistance er en dystopi og fortæller om en meget skræmmende og foruroligende fremtid for jorden. Gemma Mallay fortæller historien levende og det er let at sætte sig ind i både Peter og Annas følelser omkring det samfund de lever i. Et samfund befolket af gamle mennesker og et sted hvor børn ikke er tilladt. De voksne er ligefremme bange for ungdommen, og kan ikke se hvad nyt liv skal gøre godt for.

Det er en foruroligende tanke at jorden kan blive sådan hvis vi fortsætter med at forske i stamceller og at det på et tidspunkt lykkedes at finde formen på evigt liv. Bogen her er et skrækscenarie på hvad der sker hvis livet bliver evigt. Det bliver kedeligt og uden mening, når man ved at der ikke er nogen ende.

Det er svært at give The Resistance den omtale den fortjener. Det er en god og velskrevet dystopisk ungdomsroman der fanger lige fra første kapitel. Det er spændende denne gang at se flere af begivenhederne fra Peters synspunkt, selvom jeg ind i mellem savner Annas dagbog, som meget blev fortalt gennem i den første bog.

Alt jeg nu kan gøre er at anbefale hele serien til alle. Den er fantastisk og tankevækkende.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: The Declaration

Azrael – den vingeløse af Jay Amory

Azrael - den vingeløse Org. titel: The Fledging of Az Gabrielson Serie: En verden bag skyerne 1 Org. serie titel: The clouded world 1 Jay Amory 361 sider Tellerup - 2009 Org. udgivet i 2006

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Over skyerne har Celestinerne rejst deres rige, på kæmpe søjler der står solidt plantet på jorden – de såkaldte Himmelbyer. I mange århundrede har Celestinerne levet der i fred og fordragelighed. De har udviklet vinger og lever i et samfund der på mange måder minder om vores, dog med flyvemaskiner og helikoptere i stedet for biler. Her oppe over skyerne lever drengen Azrael, der ikke er helt ligesom de andre. Han har ingen vinger, og det har altid skabt problemer for ham. Nu får han sin store chance.

Der er problemer i Celestinernes rige. Forsyningerne der kommer fra Jorden bliver mindre og der kommer færre af dem. Det bekymrer en af de mest betydningsfulde personer og hun beder derfor Azrael om at tage ned til Jorden og finde ud af hvorfor der ikke kommer flere forsyninger op til Himmelbyerne.

Azrael tager med ned til Jorden og får en overraskelse, da der dernede findes masser af mennesker der arbejder for at sende forsyninger til himlen. Men det er ikke det eneste der sker. På Jorden møder Azrael pigen Cassie og hendes familie, og sammen forsøger de at undgå en katastrofe for Himmelbyerne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det hele starter rigtigt godt. En super ide med en verden bygget på søjler over jorden, og rigtigt spændende når den ene person uden vinger skal ned og udforske jorden. Men her falder det hele til jorden. Der går ikke mange øjeblikke efter Azrael kommer ned på Jorden til man ikke rigtigt hører så meget fra ham. Man følger i stedet jordbo-pigen Cassie der finder Azrael, og sørger for ham. Det er mest gennem hendes øjne at man opfatter jorden, og ikke ret meget fra Azraels synspunkt. Jeg havde håbet på et godt eventyr sammen med Azrael, på opdagelse på Jorden. I stedet fik jeg en lidt mere kedelig og ikke nær så spændende handling.

Hele midterstykket i bogen er ikke ret spændende eller interessant, men jeg må indrømme at jeg kom til at holde af Cassie, på trods af min skepsis. Det gør det ikke bedre at jordboernes sprog er simpelt og afstumpet, så det faktisk bliver meget irriterende at læse i længden. ”Sandhed sagt”, for at citerer et brugt udtryk i bogen.  Hen mod slutningen bliver det hele dog bedre og jeg greb mig selv i at tænke at det faktisk var en ret god bog, mens jeg vendte de sidste sider. Det skyldes kun at spændingen kom tilbage, at der var noget der bandt jorden og Himmelbyerne sammen, og at der var en lille snert af følelser, som nok har manglet lidt igennem resten af bogen.

Mit samlede indtryk er ikke super godt, som I nok har fornemmet, og jeg tror ikke at jeg vil læse videre i den serie. Den er dog heller ikke det værste, for jeg synes at der er noget godt og originalt i ideen. Det er bare ærgerligt at Jay Amory ikke formår at lade den komme helt til sin ret.

Serien ”En verden bag skyerne” (The Clouded World):

1.       Azrael – den vingeløse (The Fledging of Az Gabrielson)

2.       (The Pirates of the Relentless Desert)