Oprør af Suzanne Collins

Oprør Org. titel: Mockingjay Serie: Dødsspillet 3 Org. serie titel: The Hunger Games 3 Suzanne Collins 413 sider Gyldendal - 2011 Org. udgivet i 2010

Har du endnu ikke læst de første to bøger i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet" og den anden ”Løbeild”.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kattua blev reddet ud af dødsspillet arena af oprørerne, sammen med et par af de andre vindere. Peeta kom desværre ikke med og er nu i kløerne på Capitol der torturere ham for at få oplysninger om oprørerne. Distrikt 12 er totalt udslettet og er nu bare en nedbrændt tomt fyldt med aske.

Oprørerne vil have Kattua til at være deres Sladredrossel. Deres frontfigur der skal give resten af befolkningen i Panem mod på at gøre oprør. I starten ved hun ikke rigtigt om hun vil. Hun er forvirret efter sin tid i arenaen og måske er hun heller ikke helt rigtigt i hovedet mere. Hun beslutter sig dog for at være Sladredroslen og stiller op til diverse tv-spots. Kampene mellem distrikterne og Capitol tager til og det er nu det endelige slag skal stå. Hvem vinder – er det oprørerne eller er det endnu engang Capitol?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Da jeg straks efter at have læst sidste side af Løbeild, gik direkte over og tog Oprør frem blev jeg overbevist om at der er noget ved den serie der fanger. Jeg er stadig ikke helt sikker på om den er så fantastisk som mange siger, men det er en god historier og jeg har virkeligt nydt at læse den.

I forhold til de andre bøger i serien, så bliver oprører helt tydeligt her. Der udbryder åben krig mellem Capitol og distrikterne og det hele foregår nu i virkeligheden hvor alle er med i en slags stort dødsspil. Det fungerer sådan set okay. Jeg ville ønske at Kattua ikke var så passiv. Hun virker stadig mest af alt som en brik de andre bruger i det store spil. Hun gør ikke meget på eget initiativ og i den første del af bogen er hun meget desorienteret. Jeg savner stadig at Kattua ville blive en aktiv frontfigur. Den sidste del af bogen retter dog lidt op på det og Kattua tager teten i egen hånd. Det er super lækkert at se.

Jeg kan sagtens anbefale andre at læse serien, for der er noget specielt over den. Dog vil jeg også sige at jeg er sikker på at der findes meget andet og godt i genren inden for dystopiske romaner hvis man får lyst til at udforske den del af litteraturen endnu mere. Jeg kommer nok til at se på lidt andre bøger i genren.

Filmen af første bog, ”Dødsspillet”, er netop nu biografaktuel og har for det meste fået gode anmeldelser. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om jeg skal tage i bio og se filmen eller vente på en dvd-udgave. Den sag må tiden afgøre. En ting er helt sikkert – jeg skal se den på et eller andet tidspunkt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

Løbeild af Suzanne Collins

Løbeild Org. titel: Catching Fire Serie: Dødsspillet 2 Org. serie titel: The Hunger Games 2 Suzanne Collins 396 sider Gyldendal - 2010 Org. udgivet i 2009

Har du endnu ikke læst første bog i serien vil jeg advare mod spoilers i anmeldelsen. Læs evt. min anmeldelse af første bog "Dødsspillet".

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kattua og Peeta vandt Dødsspillet i sidste bog, men de ledende magter i Capitol er bestemt ikke glade for den måde de gjorde det på. Kattua og Peeta er flyttet ind i vinderbyen og skal af sted på den traditionelle vindertur rundt i alle distrikterne. Inden de skal af sted kommer præsident Snow på besøg hos Kattua. Han er ikke glad, for deres måde at finde Dødsspillet på bliver mange steder betragtet som et oprør og Kattau må for at redde alle dem hun holder af bevise overfor alle at hun virkelig elsker Peeta, og at hun kun var villig til at tage sit eget liv for ikke at skulle leve uden ham. Kattue er dog ikke slev sikker på hvor meget hun elsker Peeta, eller om hun overhovedet gør det.

Det næste Dødsspil, Dødsspil nr. 75 er et jubilæumsspil og til disse er der særlige regler. Sidste gang blev der f.eks. sendt fire børn fra hvert distrikt ind i arenaen. Denne gang skal deltagerne til Dødsspillet findes blandt de tidligere vindere. Kattua indser at hun skal af sted igen, og det er næsten ikke til at klare at se både hende og Peeta drage mod Kapitol endnu engang. Det virker som den perfekte plan fra Capitol til at slippe af med Kattua, for hvor stor er chancen for at overleve andet dødsspil i træk?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er kommet et mere konkret lag af oprør i bogen og det er godt, men gentagelsen af Dødsspillet synes jeg ikke virker helt godt. Alle forberedelserne kender man, og selvom de ikke gennemgås så grundigt som i sidste bog, føles det mest af alt som en gentagelse. Da Kattue kører op gennem røret til arenaen er det også lidt at et deja-vu. Når det er sagt, minder selve Dødsspillet på ingen måde om det der skete i forrige bog. Arenaen må jeg sige at være genialt udtænkt – så fed.

En ting jeg dog flere gange fandt lidt irriterende er at Kattua "blot" er en brik i spillet for rigtigt mange sider. Jeg håbede lidt på at hun selv aktivt ville støtte oprøret og at alle deltagerne i dødsspillet bare slog sig sammen og nægtede at slå hinanden ihjel. Det kunne nok ikke rigtigt lade sig gøre, fordi arenaen så bare ville slå dem ihjel, men alligevel håbede jeg at Kattua og Peeta selv ville have gjort noget for et oprør. Capitol havde jo ikke ligefrem været søde mod især Kattua.

En anbefaling herfra og endnu et godt råd til ikke at sætte forventningerne alt for højt.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien:

Dødsspillet af Suzanne Collins

Dødsspillet Org. titel: The Hunger Games Serie: Dødsspillet 1 Org. serie titel: The Hunger Games 1 Suzanne Collins 395 sider Gyldendal- 2010 Org. udgivet i 2008

De fleste af jer har nok allerede fundet ud af at Dødsspillet eller The Hunger Games kommer i biografen lige om lidt, så det vil jeg ikke komme mere ind på. Jeg er en af dem der ikke har været med på bølgen, og har derfor først for nyligt læst bøgerne. Jeg synes at jeg ville læse dem inden de kom i biografen og inden jeg så billeder fra filmen. Derudover har jeg kun læst rosende anmeldelser og omtaler af den serie, så jeg måtte jo se om rygterne holdt vand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi befinder os i landet Panem. Det er en fremtidsverden, der bestemt ikke ser ud som vi kender den i dag. Panem breder sig over det der engang var Nordamerika og er opdelt i 12 distrikter. Hvert distrikt står for produktionen af bestemte ting, der forsyner hovedbyen Capitol med alt hvad den behøver. Livet i distrikterne er ofte fattigt og hårdt, mens man i Capitol lever det søde liv med alt den teknologi der er til rådighed.

Vi bliver i bogen præsenteret for Distrikt 12 – det mindste og fattigste distrikt, hvor der hentes kul fra de dybe miner. Her bor 16 årige Kattua sammen med sin mor og lillesøster. Hun går ulovligt på jagt i skoven med vennen Gale for at skaffe mad til sin familie.

Panem styres med hård hånd fra Capitol, og for at forhindre distrikterne i igen at gøre oprør er Dødsspillet indført. To børn – en dreng og en pige – fra hvert distrikt udvælges i en stor lodtrækning om at være med i spillet. De føres til Capitol hvor de først gøres klar og herefter sendes ind i en arena. I arenaen er der kun en regel: Dræb eller bliv dræbt. Den spiller der til sidst er alene tilbage i arenaen vinder spillet og bliver både rig og berømt.

I hele Panem er det tid til lodtrækningen og da Kattuas lillesøster Prim trækkes som deltager fra distrikt 12, melder Kattua sig straks frivilligt for at redde sin søster. Den anden deltager er Peeta, en af bagerens sønner. Da Kattua tager af sted ser hun det som en dødsdom, men måske er der et lille håb for at en fra distrikt 12 kan komme hjem igen. Følg Kattua og Peetas vej gennem Dødsspillet. Det er både spændende og nervepirrende.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Efter de mange gode anmeldelser, var mine forventninger til bogen store – måske også for store. Selvom det var en god bog, kunne jeg ikke helt finde ud af om den var så fantastisk som der ellers bliver givet udtryk for. Jeg ved ikke hvad det var der gjorde det, men jeg tror at jeg manglede et eller andet.

Jeg vil ikke overdænge bogen med rosende ord, for det er allerede gjort af mange. Til gengæld vil jeg råde folk til at sætte forventningerne ned inden I begynder at læse bogen. Når man går ind til en bog med lavere forventninger er det lettere at bliver positivt overrasket og lettere at synes ubetinget godt om bogen.

Nu kommer filmen snart og jeg glæder mig da. Jeg har kun en bekymring og det er om jeg overhovedet vil være i stand til at se filmen. I bogen er der jo mange børn der dør og bliver dræbt og hele Dødsspillet er ret skræmmende. De billeder er lette nok at styre når jeg selv laver dem i hovedet mens jeg læser, men jeg ved ikke hvordan jeg vil have det med at andre skal sætte billeder på for mig. Nu må jeg se om filmen skal ses i biografen eller vente til dvd’en kommer og se den herhjemme. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: