I lørdags begav jeg mig mod Glassalen i Tivoli for at se Eventyrteatret - nøjagtigt ligesom jeg plejer hvert eneste efterår. I år spillede de forestillingen Fugl Fønix. Egentligt er det nok lidt sent at skrive om dette nu - for der er desværre ikke flere forestillinger i år - men hvis det jeg skriver om lyder spændende, så har de en juleforestilling og er igen klar til efteråret næste år.
Fugl Fønix handler om den legandariske fugl der efter sigende viser sig hvert 500. år og har heldbredende tårer. Derudover brænder den op i sin rede og genfødes af asken som en lille ny Fønix. Eventyrteatret tager os med til Rusland hvor det lille naturfolk, Gnomerne, venter på at Fugl Fønix dukker op. De bygger rede til den og vil beskytte den når den kommer til jorden. Derudover møder vi Fyrst Vladimir der gerne ser fuglen som kronjuvelen i sin samling af udstoppede fabeldyr. Den fattige jæger Dimitri får lov at forsøge at skaffe fuglen. Dimitri og hans lillesøster Irina er tatarer og hadet af resten af befolkningen. Vladimirs hof synes derfor heller ikke om at Dimitri får chancen for at fange Fugl Fønix og få belønningen der består af en pose fine diamanter.
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
Endnu engang levere de talentfulde børn og unge på Eventyrteatret en helt eminent forestilling. Jeg imponeres år efter år over det de kan og den måde de bare brænder igennem på scenen. Der er et nærvær som jeg ikke oplever mange andre steder.
Sammenholdt med de gode og iørefaldende sange gik jeg endnu engang glad fra Tivoli - på trods at et lidt gråt, koldt og vådt efterårsvejr.
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
|
Fugl Fønix, Foto: Ole Mortensen |
Det er som allerede nævn for sent at se denne forestilling, men jeg synes at de dejlige børn og unge fortjener denne omtale og ros. De gør det super godt,
Du kan læse mere om Eventyrteateret og deres juleforestilling her:
Eventyrteatret.dk
Og hvis du ikke har tid til jul, så synes jeg at du med det samme skal sætte kryds i kalenderen i efterårsferien til næste år. Der spiller Eventyrteatret nemlig deres 25 års jubilæumsforestilling. Og uanset hvad de skal spille, så vil jeg anbefale jer at se det.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar