Fødselsdag = Du kan vinde en bog

torsdag den 23. april 2015

Jeg ville egentligt have udgivet dette indlæg i går på min fødselsdag, men tiden smuttede fra mig, så derfor får I det først nu. Men altså i går kunne jeg fejre at jeg nu er fyldt et kvart århundrede. Når man siger det på den måde, så lyder 25 år lige pludseligt meget gammel. Gammel føler jeg mig dog ikke :)

På lørdag holder jeg fødselsdag for hele familien. Jeg håber at nogle af mine gaver denne gang er af den hårde og firkantede slags, men under alle omstændigheder, så synes jeg ikke kun at det er mig der skal forkæles.

Jeg forsøger at skaffe de bøger jeg mangler i nogle serier, for at få komplette serier til at stå på reolen. Det har jeg det ret godt med. Derfor er mange af mine ønsker i år faktisk bøger jeg allerede har læst, men af en eller anden årsag mangler i samlingen. Nogle af mine bogønsker kan ses her:

      

Jeg vil gerne give en af jer muligheden for at vinde en bog fra jeres egen ønskeliste. Så derfor skyder jeg nu en lille konkurrence igang.

Præmien er en valgfri bog fra Book Depository til maksimalt £11.


For at peppe konkurrencen lidt op, så tilføjer jeg en lille ekstra præmie hvis der er nok deltagere. Præmien er en kindle-version (e-bog) af novellen Mitosis af Brandon Sanderson. Det er en kort historie der hører til serien The Reckoners. Serien består indtil videre af bøgerne Steelheart og Firefight. Første bog er netop oversat til dansk med titlen Stålhjerte.

Hvis der er mere end 25 deltagere trækker jeg en vinder af novellen, kommer vi derimod op på 50 deltagere så bliver der to heldige vindere af ekstra præmien.


Og hvad skal man så gøre for at deltage?
Jo det er såmænd ganske simpelt. Jeg vil gerne sætte lidt fokus på bloggens facebook-side som stadig er forholdsvis ny. Klik ind på siden via rafflecopter-boksen herunder og så er i med. Når det er gjort dukker der flere muligheder for at deltage op. Alle er dog valgfrie, men giver selvfølgelig flere lodder i konkurrencen.

Konkurrencen slutter søndag d. 10. maj. og er åben for alle så længe Book Depository sender fragtfrit til landet.

a Rafflecopter giveaway

19 kommentarer :

  1. Da jeg fyldte 17 år modtog jeg en violin i fødselsdagsgave. Det er nok den bedste gave nogensinde. En drøm der blev opfyldt. Jeg havde længe drømt om at spille violin, og så fik jeg min første violin.Ikke verdens bedste, slet ikke, men den var fin til at starte med. Jeg har den stadig, selvom jeg har fået en meget bedre, men den bringer simpelthen så mange fantastiske minder

    SvarSlet
  2. Jeg er ikke vild med min fødselsdag, så jeg har ikke noget favoritminde at dele. Men jeg får nogle virkelig lækre gaver. Især gaverne fra forrige år var skønne - nemlig et smukt armbånd af min mor samt en rigtig nørdegave fra min veninde: https://instagram.com/p/cPkzZbkvOH/?taken-by=frkhyms

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med i går - 25 er slet ikke så slemt (jeg har været det siden september). Jeg kender ikke så meget til de andre bøger, men Lindgren kan jeg helt bestemt godt forstå - hun er jo så skøn! Og jeg krydser fingre for at der er firkantede, hårde pakker iblandt dem fra familien. :)

    SvarSlet
  4. Tillykke med fødselsdagen. Nu er det længe siden jeg har været 25 på papiret, men jeg bliver nok altid ved med at være 25 inderst inde ;)

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med fødselsdagen! Jeg tror den bedste gave jeg har fået, var da jeg fik en lille indendørs rutschebane da jeg var ret lille. Jeg ser i hvert fald meget lykkelig ud på videooptagelserne, mens jeg rutscher ned af den igen og igen og igen :p

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med fødselsdagen :) Jeg tror den bedste fødselsdagsgave jeg har fået, var da jeg fik et faldskærmsudspring i 25 års fødselsdagsgave. Det var en stor oplevelse og noget jeg havde ønsket at prøve længe!

    SvarSlet
  7. STORT TILLYKKE med fødselsdagen! :D

    Et af de særlige fødselsdagsminder jeg har, var fra da jeg ikke var så gammel. Mine forældre havde spurgt mig, og det var okay, vi holdte min fødselsdag på vores årlige campingferie i Sverige, da det passede med min far havde ferie den uge - og det var selvfølgelig helt okay med mig. Ferie og fødselsdag kunne jo kun være godt! Det viste sig dog, at det kom til at øsregne hele dagen på min fødselsdag - men det var intet problem. Jeg havde nemlig fået en paraply i fødselsdagsgave, så regnet var jo nærmest kommet som kaldet.

    Det er ikke nogen vild fortælling eller nogen vild gave (jeg fik dog flere gaver, da vi kom hjem igen - der var bare ikke så meget plads i bilen til mere ;)), men det er et minde, som jeg virkelig elsker. Jeg havde i hvert fald den bedste fødselsdag, selvom det regnede og jeg 'kun' kunne holde den med mine forældre og søster :)

    SvarSlet
  8. Jeg fik et bogmærke i sølv med indgraveret navn og fødselsdato da jeg fyldte 21. Jeg fik det af min lillesøster og holder rigtig meget af det og bruger det kun i bøger, jeg ikke har med på farten. Jeg vil så nødig miste det. Jeg fældede endda en lille tåre, da jeg åbnede pakken dengang.. :)

    Stort tillykke :)

    SvarSlet
  9. Stort tillykke med fødselsdagen! :D

    SvarSlet
  10. En af de bedste fødselsdagsgaver jeg har fået, er mit Canon spejlrefleks. Det er godt nok fra en ekskæreste, men det kan kameraet jo ikke gøre for. :P

    SvarSlet
  11. Tillykke med fødselsdagen (i går).
    Jeg er selv næsten lige blevet bedt om at lave ønskeseddel til min fødselsdag (i juni!) og der er som sædvanlig mange gode bøger på :)

    SvarSlet
  12. Tillykke med fødselsdagen! Jeg ELSKER at have fødselsdag, men i år ved jeg ikke rigtig hvordan den skal foregå, for min kæreste kan i hvert fald ikke deltage :/

    SvarSlet
  13. Et stort TILLYKKE med fødselsdagen, elsker at læse bøger. :)
    piastulle@hotmail.com

    SvarSlet
  14. Krydser fingre for at vinde:)

    SvarSlet
  15. Tillykke med de 25. Det klare du snildt ;) Jeg fylder 25 for 5. gang i juni :P
    Det bedste fødselsdagsminde var i 2010, hvor jeg var til koncert med mit yndlingsband på min fødselsdag. Det var en stor dag for mig :)

    SvarSlet
  16. Forsinket tillykke med fødselsdagen! Jeg håber at du har nydt den - og sikke en fin konkurrence!

    Mit aller bedste fødselsdagsminde var sidste år, hvor min kæreste gjorde rigtig meget ud af at fejre mig. Når det lige kommer til fødselsdage, er jeg ret barnlig. Jeg elsker at få gaver hele dagen og blive forkælet. Så han havde købt en hulens masse gaver til mig, så jeg fik gaver i løbet af hele dagen - og om aftenen tog han mig med ud og spise. Rigtig dejligt minde! :)

    SvarSlet
  17. Tillykke med fødselsdagen
    Mine bedste fødselsdags minder fra nyere tid er af mine børns fødselsdage - jeg blev mor for anden gang d. 30. Marts :-)

    SvarSlet