Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

April 2015

fredag den 1. maj 2015

April har været en varm måned, og med det mener jeg herhjemme indenfor. Vores pillefyr gør sit arbejde og da først hele systemet blev skyllet igennem fik vi god varme i huset. Det er utroligt hvor meget man kan sætte pris på at radiatoren virker :)

I starten af måneden var jeg med ude og lave trampestier omkring Rynkeby. Det er Lokalrådet i byen der er fået stablet det på benene og fået lov af en masse mennesker til at benytte en kant på deres mark eller en sti til at lave trampestierne på. Nu er kortene også kommet på nettet og der er 2 ture på omkring 3,6 km der kan sættes sammen til en længere tur. Jeg synes ideen med trampestier er fantastisk for det er altså noget sjovere at kunne gå en tur ud over markerne end det er at trave frem og tilbage på den samme asfaltvej. Hvis I er interesseret kan I læse mere her: Rynkeby.nu

April måned er også lig fødselsdag for mit vedkommende og i år betød det at jeg inviterede familien fra Sjælland over så vi kunne fejre dagen og de kunne se gården. Det var en dejlig hyggelig dag og som ønsket var nogle af pakkerne hårde og firkantede og indeholdt bøger :) Men det vil jeg skrive meget mere om senere.

I forbindelse med min fødselsdag satte jeg også en konkurrence igang hvor I kan vinde en valgfri. Husk at deltage lige her: Fødselsdag = Du kan vinde en bog.

April har også være en dejlig havemåned - se bare de skønne billeder her:




Sidste billede er godt nok taget i dag, men jeg er så glad for det espalier vi har lavet til brombærene i dag at jeg var nød til at tage det med :)

Aprils bøger:
Jeg har færdig-lyttet Lyntyven af Rick Riordan, hørt hele Dødens Terning af Kenneth Bøgh Andersen og påbegyndt Skammertegnet af Lene Kaaberbøl. Alt i alt 19 timer og 40 minutter, så på lydbogfronten går det helt fantastisk. Jeg er efterhånden helt afhængig af at lytte til en bog mens jeg kører til og fra arbejde.

Af de der papirbøger har jeg læst Udvalgt at Louise Haiberg og i går da jeg ikke kunne sove begyndte jeg på Rock War - Det Første Slag af Robert Muchamore. Og for tredje måned i streg kan jeg skrive at jeg stadig læser på A Dance With Dragons af George R. R. Martin. Mon jeg nogenside bliver færdig?

Kan kan konkluderer at det går fint med at lytte og læse, men det der med at anmelde går altså lidt mere trægt her for tiden.

Hvad har I lavet af spændende (eller måske knap så spændende) ting her i april?

Fødselsdag = Du kan vinde en bog

torsdag den 23. april 2015

Jeg ville egentligt have udgivet dette indlæg i går på min fødselsdag, men tiden smuttede fra mig, så derfor får I det først nu. Men altså i går kunne jeg fejre at jeg nu er fyldt et kvart århundrede. Når man siger det på den måde, så lyder 25 år lige pludseligt meget gammel. Gammel føler jeg mig dog ikke :)

På lørdag holder jeg fødselsdag for hele familien. Jeg håber at nogle af mine gaver denne gang er af den hårde og firkantede slags, men under alle omstændigheder, så synes jeg ikke kun at det er mig der skal forkæles.

Jeg forsøger at skaffe de bøger jeg mangler i nogle serier, for at få komplette serier til at stå på reolen. Det har jeg det ret godt med. Derfor er mange af mine ønsker i år faktisk bøger jeg allerede har læst, men af en eller anden årsag mangler i samlingen. Nogle af mine bogønsker kan ses her:

      

Jeg vil gerne give en af jer muligheden for at vinde en bog fra jeres egen ønskeliste. Så derfor skyder jeg nu en lille konkurrence igang.

Præmien er en valgfri bog fra Book Depository til maksimalt £11.


For at peppe konkurrencen lidt op, så tilføjer jeg en lille ekstra præmie hvis der er nok deltagere. Præmien er en kindle-version (e-bog) af novellen Mitosis af Brandon Sanderson. Det er en kort historie der hører til serien The Reckoners. Serien består indtil videre af bøgerne Steelheart og Firefight. Første bog er netop oversat til dansk med titlen Stålhjerte.

Hvis der er mere end 25 deltagere trækker jeg en vinder af novellen, kommer vi derimod op på 50 deltagere så bliver der to heldige vindere af ekstra præmien.


Og hvad skal man så gøre for at deltage?
Jo det er såmænd ganske simpelt. Jeg vil gerne sætte lidt fokus på bloggens facebook-side som stadig er forholdsvis ny. Klik ind på siden via rafflecopter-boksen herunder og så er i med. Når det er gjort dukker der flere muligheder for at deltage op. Alle er dog valgfrie, men giver selvfølgelig flere lodder i konkurrencen.

Konkurrencen slutter søndag d. 10. maj. og er åben for alle så længe Book Depository sender fragtfrit til landet.

a Rafflecopter giveaway