Dirty Dancing The Musical

søndag den 5. april 2015

Sidste lørdag var jeg en tur i København for at se Dirty Dancing The Musical sammen med min mor og søster i Tivolis Koncertsal. Det var lidt af en oplevelse kan jeg godt fortælle jer.

Billetterne købte vi for næsten et år siden, fordi jeg så reklamerne og når filmen nu hører til blandt min mors yndlings, så synes jeg at vi skulle tage ind og se teaterversionen. Dog synes vi at de der 600-800 kr som de gode billetter kostede var lidt meget, så vi endte med at bestille pladser oppe på balkonen på næstsidste række. Det er godt nok langt væk fra scenen. Man kunne ikke rigtigt se skuespillernes ansigtsudtryk, og sådan noget, men selve scenen fungerede ret godt på den afstand, og selvom vi ikke kunne se alle små detalje så var det en fantastisk god oplevelse.

I kender nok godt handlingen, men kort fortalt handler den om pigen Baby der er på sommerferie på feriestedet Kellerman's. Her er der masser af muligheder for diverse aktiviteter og den søde Baby får stille og roligt øjnene op for danseren Johnny. Og uden for scenen og Kellerman's dansegulv er det en helt anden slags dansk der dansen - dirty dancing.


Jeg synes at det er en vellykket musical. Silas Holst og Mathilde Norholt gør det godt i hovedrollerne som Johnny Castle og Baby. De har et rigtigt fint sammenspil og nåede helt bestemt ud over scenekanten og helt op til os der sad på de bagerste rækker. Robert Hansen gør det også super godt i rollen som Niel Kellerman. Ejeren af feriestedets nevø. Han det det skøre og underholdende indslag og man kunne sgu ikke helt lade være med at grine hver gang kan kom på scenen. Jeg er også nød til at nævne Laura Drasbæk. Hun spille Lisa Houseman - Babys storesøster, og har man set filmen ved man hvor forfærdelig hun er. Laura gør det virkeligt godt og jeg er imponeret over hvor god hun er til overbevisende at spille og synge helt forfærdeligt. En ting er at spille en rolle hvor man skal synge og danse. Noget helt andet er at skulle synge så falsk hver gang og virke som om man tror på at man er verdens bedst. Det må virkeligt være svært, men Laura gør det fantastisk.

Scenen fungerede ret godt og jeg var især vild med den måde de havde lavet baggrunden så kulissen hurtigt kunne skifte. Det fungerede mest af alt som et stort opdelt biograflærred - i hvert fald på den afstand vi sad.


Jeg tror at rigtigt mange kvinder tager ind og ser Dirty Dancing fordi Silas Holst er med. Det fik jeg i hvert fald en forsmag på tidligere på dagen hvor jeg fik en misundelig bemærkning om at jeg skulle ind og se Silas. Først forstod jeg ikke helt hvad der blev ment, for jeg havde slet ikke selv forbundet min teatertur med Silas Holst.  Men på trods af det så tror jeg at Silas er den helt rigtige til den rolle, for der er virkeligt meget dans på scenen og det er virkeligt godt.

Noget af det der især gjorde teateroplevelsen helt speciel var stemningen blandt publikum. Aldrig før har jeg oplevet noget lignende. Folk hujede og piftede og da Silas på et tidspunkt smider trøjen gik det helt amok. Endnu værre blev det da hen senere stod på scenen kun iført boxershort. Det var faktisk ret underholdende at høre alle andres reaktion, for det var godt nok ikke noget jeg havde regnet med.

En anden ting der gjorde oplevelsen specielt er at dette er forestillingen hvor jeg for første gang har set skuespilleren gøre noget forkert og så have så svært ved at komme tilbage i de rigtige roller. Det var en scene med Robert Hansen, Mathilde Norholt og Silas Holst. Jeg er ikke helt 100% sikker på hvad der skete, men jeg tror at en af dem fik sagt noget forkert. Det resulterede i hvert fald i at de alle tre kom til at grine, så publikum grinede og klappede og var helt oppe at køre. De prøvede virkeligt at finde tilbage til rollerne, men i hele resten af den scenen kunne man se hvor svært det var for dem at holde smilet tilbage og de måtte da også holde lidt flere kunstpauser end hvad jeg normalt tror der er i den scene. At publikum også sidder og griner og klapper gør det jo bestemt ikke lettere for dem at komme tilbage i forestillingen. Det var i hvert fald underholdende.


Alt er vidst desværre udsolgt til forestillingerne i Tivoli, så sidder du nu og ærgrer dig over at du ikke har fået købt billetter, så er der stadig en mulighed. Hele musicallen opføres med samme skuespillere i Operaen i sommeren 2016.

Skal I ind og se musicallen, eller har I allerede været afsted? Hvad synes I om den?

2 kommentarer :

  1. Jeg overvejer den stadig til 2016. Jeg nåede ikke at få (gode) billetter til den denne gang, og hvis jeg skal give så mange penge for en oplevelse, vil jeg også have det optimale. :P Men måske til næste sommer, hvem ved. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, men vi gav kun 276 pr. billet og sammenlignet med billetpriserne på 600-800 kr så synes jeg det er helt okay. Og jeg var stadig fint underholdt under forestillingen selvom vi sad hvor vi sad.

      Under alle omstændigheder kan jeg i hvert fald anbefale forestillingen, men jeg tror ikke at de skal vente alt for lang tid hvis du gerne vil have billetter. Slet ikke hvis det går ligeså hurtigt med de forestillinger som med dem i tivoli.

      Slet