Skammerens Datter på Odense Teater

Jep, jeg har været inde at se Skammerens Datter i teatret - igen. Jeg elsker den historie og søger for at få den fortalt hver gang jeg har muligheden. Men jeg er en meget kritisk tilskuer når det kommer til den historie. Jeg kan fortællingen udenad, jeg har læst den første bog 5 gange og de efterfølgende mellem 3 og 4 gange. Jeg har set forestillingen 2 gange på Østre Gasværk teater og hørt musikken et utal af gange så jeg nu kan synge med på hver eneste sang. Derfor var jeg også spændt på om Odense Teater kunne levere en god forestilling af min elskede historie.

Jeg var spændt på hvordan det var lykkedes dem at transformere forestillingen fra Østre Gasværks rå scene til en mere almindelig en af slagsen, men lige på det punkt havde jeg slet ikke behøvet at være nervøs. Odense Teater har bygget en fantastisk scene op. Den er skrå og bygget i flere niveauer, der er lemme og sektioner der kan dreje rundt og tekniker-balkonerne langs begge sider benyttes smukt som en del af scenen. Jeg må indrømme at jeg blev imponeret. Ikke mindst over skuespillerne der med lethed bevæger sig rundt på den skrå scene. Det må ikke være helt let.

Mellusina (Dinas mor) mens hun afhører en mistænkt tyv (Foto: Emilia Therese)

Jeg tror at de fleste efterhånden har hørt om Skammerens Datter, men kort fortalt handler den om Dina, hvis mor er Skammer. Hun kan se ind i folk, se deres skam og alt det dårlige (og gode) som de har gjort. Ofte tilkaldes en skammer hvis en forbrydelse skal opklares. Dina har arvet sin mors evner, og som 11-årig er det lidt af en udfordring. Det er ikke let at få venner, for ingen almindelige menesker bryder sig om at se hende i øjnene. En dag er der  bud fra Dunark (hovedstaden) og Dinas mor må drage afsted for at hjælpe med at opklare et mord. Der går dog ikke lang tid før Dina også hentes til Dunark af Drakan, men han har ikke helt rent mel i posen, og så er der jo også lige hans drager.

Drakan og Dina (Foto: Emilia Therese)

Forestillingen begyndte allerede mens publikum bevægede sig ind i salen og fandt sine pladser. Scenen var omdannet til en markedsplads og inden man helt vidste af det var forestillingen begyndt. Jeg synes at det var en super måde at komme igang på. Man blev grebet af stemningen med det sammen og det var ret hyggeligt. På samme måde havde Odense Teater en fantastisk måde at starte forestillingen på igen efter pausen. Som publikum følte man sig ligepludseligt som en del af forestillingen og på en måde også som almindelig borger i Dunark.

Som den kræsne tilskuer jeg var lagde jeg mærke til alle små ændringer i forhold til Østre Gasværks opsætning. Jeg opdagede når enkelte ord i sangtekster var ændret eller en scene virkede lidt anderledes. Jeg lagde også mærke til kostumerne, der især for Skidenstads vedkommende virkede mere usle og uhumske. De var på en eller anden måde lidt mere Skidenstadsfolk. Særligt Rosa lagde jeg mærke til. Klædt i laser og med tydelige blå mærker i ansigtet var lige en anelse mere skræmmende end den Rosa jeg så i København. Skuespilleren Sofie Topp-Duus gjorde det nu også ret godt jeg er særligt vild med hendes ansigtsudtryk der var tydelige selvom man ikke sad helt nede på 1. række.

Rosa. (Foto: Emilia Therese)

Dina var heller ikke helt som jeg forestillede mig, men hun havde heldigvis et mere stridt og uregerligt hår som passede bedre til Dina. Den karakter der skilte sig mest ud fra mit eget billede af personen var Nico. I mit hoved er Nico mørkhåret med løst og tjavset har, men her var han lyshåret med det hele samlet i en hestehale. Helt forkert. Men på trods af at karaktererne ikke ligner mine egne billeder, så gør Nana Christine Morks og Nicklas Søderberg Lundstrøm det rigtigt godt på scenen.

En festende Nico. (Foto: Emilia Therese)

En ting jeg var særligt imponeret af var deres måde at involvere dragen i stykket på. Første gang Dina og Drakan skal igennem dragegården sad jeg og kiggede rundt og prøvede at regne ud hvor dragen var, eller om den overhovedet var med, for jeg kunne ikke finde noget sted hvor den kunne komme ind på scenen. Jeg kunne have sparet mig mine bekymringer, for ligesom jeg troede at der ingen drage var, dukkede der et ekstra stykke scene op bagved det jeg troede var bagvæggen. Dagen var inde bag tremmer og når Dina også bevægede sig rundt derinde føltes det virkeligt som om hun var i dragegården. Jeg elsker den løsning. At dragen så også senere kunne komme ud og indtage mere af scenen var endnu en overraskelse.

Alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg synes at Odense Teater er lykkedes rigtigt godt med gøre Skammerens Datter til deres forestilling og de fremfører en version der sagtens kan leve op til opsætningen på Østre Gasværk. Hvis Odense Teater beslutter sig for også at spille Skammerens Datter 2, så er jeg helt klart at finde blandt publikum.

Skammerens Datter spilles på Odense Teater, Sukkerkogeriet, fra d. 20. december 2014 til 7. marts 2015. Derudover er der ekstra forestillinger fra 9. til 14. marts. Desværre ser det dog ud som om alt er udsolgt.