Nyt på reolen #4: Bogudsalg

torsdag den 6. marts 2014

Ligesom ALLE andre bogbloggere har jeg været på bogudsalg og ligesom ALLE andre har jeg købt følgende bog:



Opfindelsen af Hugo Cabret - skrevet af Brian Selznick

Generelt set har jeg ikke været så glad for udvalget til de seneste års bogudsalg. Der er altid mange krimier og ikke ret meget fantasy. Derfor havde jeg heller ikke planer om at købe noget, men når jeg nu alligevel var inde i byen (Aalborg) kunne jeg jo også lige gå ind i kigge. Torsdag eftermiddag var jeg derfor at finde i både Bog og Ide og Arnold Busck. I Arnold Busck kiggede jeg på ovenstående bog, men til en pris på 70,- kunne jeg godt lade den stå. Dagen efter var jeg i Odense og der var lige en time der skulle slås ihjel mellem 2 møder. Og hvad gør man når man skal bruge en hel time i gågaden? Man går selvfølgelig i baghandlerene. Denne gang så jeg ovenstående bog i Bog og Ide. Jeg tog den op og bladrede lidt i den og opdagede at der var ret mange tegninger der var med til at fortælle historien. Det, og at prisen her kun var 30,- gjorde jeg bogen kom med hjem. Selvom jeg brugte lang tid på at kigge, fandt jeg ikke andre bøger der lige faldt i min smag.

Skal jeg være helt ærlig så ved jeg ikke hvad Opfindelsen af Hugo Cabret handler om, men forsiden er fin og så slår lemming-effekten til når stort set alle andre bloggere har købt bogen, for så vil jeg da også være med og finde ud af om der er noget om snakken. Det eneste jeg ikke synes om er ryggen og bagsiden af bogen. I sig selv er de ok, men de passer slet ikke til forsiden, så når bogen står i reolen ser den forholdsvis kedelig ud med den grå ryg.

2 kommentarer :

  1. Min skal helt afgjort stå med forsiden ud, for den er så meget pænere! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god ide - især hvis man har pladsen til det.

      Slet