Bogstatistik #6: Bedømmelse

søndag den 23. marts 2014

Siden jeg oprettede bloggen her, har jeg anmeldt alle bøger jeg har læst og har derved også givet alle bøgerne en bedømmelse med stjerner fra 1-5. Jeg fik på et tidspunkt at vide at jeg var fedtet med antallet af stjerner. Det mener jeg nu ikke selv at jeg er, selvom jeg gennem årene er blevet mere opmærksom på at variere min bedømmelse. Alle bøger kan jo ikke være fantastiske.

Jeg har det med at vælge bøger jeg selv tror jeg vil synes om, så når jeg begynder en bog er der en god chance for at jeg vil synes om den. Derfor fokuserer mit bedømmelsessystem også mest på hvor godt jeg synes om bogen. Alt andet end 1 stjerne tilkendegiver faktisk at jeg synes om bogen. Jeg vil lige uddybe hvad mine bedømmelser betyder:

  • 1 stjerne: Bogen er ikke min smag. Jeg bryder mig ikke om den og synes ikke den var værd at læse.
  • 2 stjerner: Bogen er OK. Den er hverken rigtigt god eller rigtigt dårligt. Den ligger sig et sted midt i mellem og har elementer jeg kan li og elementer jeg bestemt ikke kan li. Det er her jeg har sådan en lidt flad fornemmelse af bogen, der måske går lidt den negative vej.
  • 3 stjerner: Bogen er god. Jeg holder af den og synes det var en fin læseoplevelse. Nogle gange kan der også være en lidt flad følelse omkring bogen, men i modsætning til 2 stjerner, stikker fornemmelsen lidt i den positive retning.
  • 4. stjerner: Bogen er rigtigt god. Jeg holder meget af den og den har betydet noget for mig mens jeg læst den.
  • 5 stjerner: Bogen er fantastisk. Jeg elsker den og anbefaler den med glæde til alle andre. 

På illustrationerne herunder kan I se hvordan mine bedømmelser har fordelt sig siden 2011:


Statistikken for 2014 er på ingen måde retvisende, eftersom den kun indeholder 6 bøger, så meget kan nå at ske endnu efterhånden som jeg får læst flere bøger i år.

Det kan også ses at overordnet set er det kun 15% af mine læste bøger der har fået 1 eller 2 stjerner, så på den baggrund vil jeg ikke mene at jeg er fedtet med mine stjerner.

2 kommentarer :

  1. Jeg synes at det er ret sjovt at se, hvordan din statistik ser ud med dine bedømmelser. Jeg synes at det er ret sjovt at folk siger at du har været fedtet med antallet af stjerner. Når din statistik siger noget andet. Jeg sidder selv om skriver mine bøger i excel. Hvor jeg også har planer om at vise nogle af mine stitikker :)

    SvarSlet
  2. Statistikker er lidt sjovt og man kan lige pludseligt se sammenhænge der ikke var tydelige før. Det kunne også være sjovt at se dine :)

    SvarSlet