Top Ten Tuesday: Ventede bøger i 2013

tirsdag den 4. december 2012

Jeg springer med på bølger og forsøger mig med "Broke and the Bookish's" Top Ten Tuesday feature. Hver uge er der et nyt emne til en top ti liste.


I denne uge er temaet: Top Ten Most Anticipated Books For 2013
Jeg er lidt bagud med de her top ti tirsdage, og da jeg ikke rigtigt har nogen bøger på min ønskeseddel i år, får i sidste uges top ti om mest ventede bøger der udkommer næste år. Jeg har faktisk ikke undersøgt hvad der rigtigt udkommer, men her er lidt af hvad jeg venter på.

Jagten på Andomal af John Flanagan
Den danske udgave af 3. bog i serien Våbenbrødre. Jeg glæder mig til den udkommer og jeg kan komme videre med serien.

12. bog i Skyggens Lærling af John Flanagan
Den skulle gerne udkomme på engelsk engang til efteråret 2013, og det glæder jeg mig til. Jeg håber dog også på at det danske forlag får den oversat så den også udkommer næste år.

Taste of Death af Maria V. Snyder
Scent of Magic kan jeg vel næppe skrive på, eftersom den egentligt udkommer 18. december i år, men jeg håber på at den 3. bog i serien så vil udkomme til næste år selvom det sikkert også bliver i december og nær nytår ligesom den første og anden bog. Der er lang tid til - det ved jeg - men den første bog var bare så god.

Ulvepige af Helle Ryding
Den anden bog i serien Klintespind - den har jeg ventet længe på og som det ser ud nu skulle den gerne udkomme i starten af 2013.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar