Om jul og nytår

fredag den 28. december 2012

Det er ikke meget aktivitet der har været her på bloggen hen over julen, men jeg har simpelt hen valgt at bruge min tid på andre ting. Og der var jo alligevel tonsvis af "god jul" indlæg på så mange andre blogge, så jeg tænkte at I godt kunne undværre et fra mig.

I bliver dog ikke snydt helt, for jeg vil da gerne ønske alle en rigtig god bagjul. Jeg håber at I havde en ligeså god aften som mig. Jeg var sammen med min mor, far, søster, kæreste, farmor og min fars faster. Det var rigtigt hyggeligt og det var fantastisk at se hvor glad min søster blev for den salatslynge vi gav hende. Den har stået hjemme ved min i et par år, og jeg har aldrig brugt den, men min søster har snakket om sådan en det sidste halve år, og om hvor smart det var når man nu skyller salat og alt sådan noget. Så nu fik hun den i gave og det var ret sjovt.

Da juleaften var ovre fortsatte festlighederne på både 1. og 2. juledag. Den ene dag hos min farmor, men min fars side af familien og den anden dag tog vi op til min mormor og morfars sommerhus og var sammen med min mors side af familien. Det var rigtigt hyggeligt, men jeg kan godt mærke at jeg ikke er vandt til at der skal ske så meget i juledagene. Jeg kunne godt have brugt en dag hvor man bare kunne flade lidt ud, se på sine gaver, og måske sætte en film på.

Jeg vil også ønske jer allesammen et rigtigt godt nytår. Pas nu på jer selv, og lad os gå ind i 2013 med den viden at jorden alligevel ikke gik under. Hverken den 21. december (misforståelsen med Myaernes kalender) eller d. 23. december hvor Ragnarok heldigvis ikke blev tik noget i julekalenderen Jul i Valhal.

God bagjul og godt nytår til alle.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar