Dagens bog er Uhyrernes by af Isabel Allende.
En bog jeg har læst for mange år siden. Nu findes bogen også med en anden forside, men det var denne forside der bl.a. var medvirkende til at jeg læste den. Bogen er fra 2002, så det er faktisk 10 år siden i år. Uhyrernes by er første del af en serie, der består af:
- Uhyrernes by
- Gulddragens rige
- Pygmæernes skov
Alle tre nogle gode bøger som jeg husker jeg var meget optaget af.
Her er en beskrivelse af bogen fra Gyldendal:
Da den femtenårige Alex' mor bliver alvorligt syg, må faren sende ham af sted til hans excentriske farmor Kate. Hun tager drengen med på en ekspedition til en isoleret indianerstamme dybt inde i Amazonas. Et af ekspeditionens formål er at finde og vaccinere indianerne mod farlige sygdomme, men Alex' farmor leder efter noget helt andet - nemlig de mystiske Uhyrer: tre meter høje menneskelignende, behårede væsner, som spreder død og rædsel. Med på ekspeditionen er den trettenårige Nadia, som har boet i junglen hele sit liv. Sammen lader de to børn den kendte verden bag sig og begiver sig ind i junglens hjerte, hvor virkeligheden blander sig med myte og magi. (g.dk)
Jeg har læst de bøger flere gange, og de er altså virkelig gode. Man skal ikke undervurdere bøger med nogle år på bagen :P
SvarSlet