Inspiration #1

onsdag den 2. maj 2012

I indlæg med titlen "Inspiration" vil jeg vise bøger som jeg gerne vil læse. Det kan både være nyere og ældre bøger, men fælles for dem er at jeg synes de lyder spændende. Indlægget er ment som inspiration for alle der har lyst til at se med.


Dagen bog, eller serie er Den sidste vindrytter af Nick Clausen. Det er en serie der er udkommet på Tellerup og der er tre bøger i serien.

  1. Udvalgt
  2. Rejsen
  3. Opgøret

Tellerups beskrivelse af den første bog er godt nok ikke lang, men her får I den:

Kian på 16 år er en ganske almindelig teenager med et dødkedeligt liv.
Men en dag dukker en mystisk mand op og fortæller om en fremmed verden, hvor befolkningen trues af de kødædende valkryper.
Kun Kian har evnerne til at stoppe dem – han er nemlig den sidste overlevende fra en oldgammel slægt. (Tellerup)

Selvom teksten ikke siger så meget, så gør forsiderne på alle tre bøger at jeg får lyst til at læse dem. Derudover er det tilmed en dansk forfatter, og der er jo et eller andet specielt ved at læse en bog der oprindeligt er skrevet på dansk og ikke er en eller anden oversættelse.







Ingen kommentarer :

Send en kommentar