Er foråret på vej?

onsdag den 22. februar 2012

Det spørgsmål stillede jeg mig selv i dag da jeg prustende og trampende i pedalerne kæmpede mig op af bakken  på vej hjem. Inde i hækken stod der nemlig de fineste små vintergækker og erantis. Det var de flotte gule erantis jeg lagde mærke til først, de springer så klart i øjnene. Vintergækker og erantis er for mig et tegn på at nu er foråret på vej - så nu må frosten gerne forsvinde så den ikke dræber dem igen.

Vintergækker betyder også at man fra nu af kan begynde at sende gækkebreve til påske hvis man er til sådan noget. Hvis man er rigtig ivrig, så kan man jo lave nogle rigtigt fine ved at se på de eksempler der er i bøger, eller også kan man bare klippe sit helt eget som man selv lyster. Når jeg tænker gækkebrev så er kriteriet bare at det er fremkommet ved at man folder papiret på den ene eller anden måde og så klipper huller i det. Jeg ved ikke om jeg selv skal sende gækkebreve - det er ikke noget jeg har gjort de sidste par år, men det er nu meget hyggeligt.  For mange år siden samlede jeg faktisk en hulens masse gækkevers sammen og skrev ind i en lille folderdims. Jeg ved ikke om jeg har den mere, men jeg tror at der var omkring 200 forskellige. Der er helt vildt mange søde, sjove og mærkelige vers.

Jeg fandt lige ud af at man kan sende et elektronisk gækkebrev på DR: Gækkebrev. Det er ikke helt det samme som et rigtigt gækkebrev, men det er da lidt sjovt.

Nu kom det til at handle ret meget om gækkebreve, men det var der mine tankter første mig hen da jeg så vintergækkerne.

Se et fint gækkebrev jeg hurtigt fik lavet

10.000

lørdag den 18. februar 2012

Så har min blog rundet de 10.000 sidevisninger, og det synes jeg selv er en ret pæn del. Jeg vil sådan set bare sige tak til alle dem der har fulgt med og som kigger herind engang imellem. Det varmer at se at der er lidt trafik herinde, også selvom det ikke er så tit jeg skriver noget for tiden.

I får lige lidt mere statistik her:
- I december 2010 var der 119 sidevisninger - i januar 2012 var er 1.544.

"A Game of Thrones på dansk" er det mest viste indlæg nogenside med 209 sidevisninger

- Lidt under halvdelen af alle sidevisninger er foretaget med Internet Explore, mens 25 % er vist med Google Chrome.

- Det mest bruge søgeord på google er "læsehastighed"

Jeg takker igen jer alle sammen for at I er så gode til at læse med.

Vraggods af Sven Damgaard Ørnstrup

tirsdag den 14. februar 2012




Vraggods

Serie: Abaddons Arv 1

Sven Damgaard Ørnstrup

314 sider

Hexameter - 2010


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I den lille flække Hammersholt bor de to unge mænd Erik og Odd. Erik har et godt øje til Odds søster Marlen, men får ikke rigtigt gjort noget ved det før Marlen går hen og bliver meget syg. En dag kommer Erik og Odd tilbage til landbyen og finder den helt øde og forbrændt. Den eneste de finder er Marlen og med hjælp fra et par forbipasserende krigere må de drage væk fra deres hjem. Her leder de efter sandheden om hvad der er sket med deres landsby, og undervejs indser de at der er tale om noget meget større der måske truer hele landet.

I et andet kort handlingsforløb følger vi greven Jussi, der er på besøg ved kongens hof til et stort bryllup. Han har nu også for første gang i lang tid mulighed for at se sin søn. Sammen kommer de på sporet af et komplot, der enten er i mod kongen, eller imod dem selv, med kongen som bagmand.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogen starter godt med en god og fængende prolog, desværre holder det ikke hele vejen igennem. Allerede fra første kapitel begynder det er gå lidt galt og jeg havde svært ved at finde rundt i historien. Hvornår foregik tingene her og nu og hvornår var der tale om et tilbageblik. Det blev der dog senere rettet lidt op på og det blev mere klart hvornår synsvinklen skiftede.

Selvom jeg ikke synes det startede godt, kan man mærke at vi befinder os i et univers der er gjort meget ud af og som på den ene eller anden måde er gennemtænkt. Det er lækkert at mærke. Jeg er sikker på at der også er tænkt en del over personerne, for hvis jeg blot skulle beskrive dem her og nu ville jeg finde dem interessante, men det er desværre ikke helt tilfældet i bogen. Jeg synes ikke at Erik, Odd og Marlen træder ordentligt i karakter. Et langt stykke hen af vejen virkede de mest af alt som tilskuere til historiens gang. Den eneste grund til at de kom videre efter deres landsbys ødelæggelse er de fremmede krigere der fortæller dem hvad de skal gøre og hjælper dem. Hvis ikke de tilfældigvis var kommet forbi, ville vi måske stadig sidde og se på de udbrændte tomter. Når det er sagt, så får karaktererne mere fylde hen mod slutningen af bogen hvor både Erik og Odd træder i karakter og selv tager nogle beslutninger.

Tempoet i bogen er langsomt, og der bruges lang tid på at lære den verden vi befinder os i at kende. Det kan være en god ting, men når bogen kun er på 350 sider, så synes jeg at det er for sent når der først ca. halvvejs igennem sker noget rigtigt spændene. Herefter går det igen forholdsvist langsomt indtil vi når slutningen. Her kommer der gang i tingene og Erik deltager i noget af den rigtige kamp. Den del virker dog meget forjaget og jeg var lidt skuffet over at det var så hurtigt færdigt.

Slutningen på bogen lægger klart op til en efterfølger der tegner til at blive rigtigt spændende. Jeg synes at det er ærgerligt at historien først rigtigt begynder når bogen er ved at være slut og jeg havde hellere set en langt tykkere bog hvor der havde været plads til det hele. Jeg tror nemlig kun at Vraggods er introen til en langt større og meget spændende fortælling. Jeg ville personligt hellere have det hele i en længere bog hvor der er ordentligt tid og plads til at få det hele med.

En sidste ting jeg ikke er helt tilfreds med ved Vraggods er dens evne til at lade kapitler ende meget åbne med masser af spørgsmål som desværre aldrig bliver besvaret. Jeg har tror jeg har ubesvarede spørgsmål fra alle kapitler, hver der enten er noget jeg ikke forstår hvor for er der? Nogen jeg gerne vil vide hvad der sker med eller noget som jeg ikke kan se vigtigheden af i historien. Det kan godt være at svarene kommer i næste bog, men jeg synes at det er enormt ærgerligt at Vraggods efterlade så mange ubesvarede spørgsmål. Lidt ubesvarede spørgsmål er godt for at bevare interessen for næste bog, men her bliver det lidt for meget.

Jeg er, som det ses, ikke voldsomt imponeret over bogen, og kan derfor ikke give den skyhøje karakterer. Slutningen trækker dog op, fordi den giver indtryk af en langt større historie i næste del af serien. Det er de usagte løfter der får mig til at spejde efter næste bog og gør at jeg må få fat i den og læse den når den kommer.

Sven Damgaard Ørnstrup kommer med et godt bud på en fantasybog til de ældste teenagere og voksne, desværre er der alt for mange ubesvarede spørgsmål. Jeg håber at næste bog retter op på det, for det er længe siden jeg har set en dansk fantasybog med et så omfattende univers.

For en god ordens skyld må jeg hellere sige at der er mange meninger om alle bøger og der er andre der er meget mere begejstrede for Vraggods end jeg har været. Jeg har det lidt dårligt med at poste min kritik for inderst inde kan jeg mærke at der er noget i den serie, så derfor vil jeg også gøre opmærksom på nogle af dem der har givet gode anmeldelser til Vraggods, og så kan I selv afgøre om den er noget for jer. Se anmeldelserne her:

Derudover taler bibliotekerne også pænt om den. I kan se hvad der står her: Bibliotekernes materialevurdering

Sven Damgaard Ørnstrup blogger desuden på bloggen FantasyBøger, hvor man kan følge lidt med i hans forfatterskab og desuden er der anmeldelser af andre fantasy og science fiktion bøger for en mere voksen målgruppe.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Abaddons Arv


Djævlens ånde af David Gilman

torsdag den 9. februar 2012



Djævlens Ånde
Org. titel: The Devil's Breath

Serie: Farezonen 1
Org. serie titel: Danger Zone 1

David Gilman

368 sider

Carlsen - 2009
Org. udgivet i 2007

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Djævlens ånde af David Gilman
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: Farezonen

Sirene af Lene Kaaberbøl

mandag den 6. februar 2012



Sirene

Lene Kaaberbøl
Aura Dionne - Ask Futtrup
Henrik Olsen - Uffe Wanger

186 sider
ISBN:  978-87-638-3164-2

Udgivet i 2009

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Sirene af Lene Kaaberbøl
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Interview med Helle Ryding, januar 2012

lørdag den 4. februar 2012

Helle Ryding. Billedet er taget af Tina Brok Hansen 
Her i den sidste måneds tid har ret mange af minde blogge omhandlet Helle Ryding og hendes bøger, og det er der jo en god grund til. I januar var jeg i København for at lave et interview med Helle og det er nu blevet skrevet sammen og blevet udgivet på Boggnasker. Jeg må indrømme at jeg er lidt stolt. Det er ikke lige hver dag man får lov til at interviewe en forfatter og dele det med andre. Jeg er godt tilfreds med resultatet og håber at I vil så på det, selvom det er lidt lang, for der står rigtigt mange spændende ting. Især hvis man har læst Serpina vil der være noget at komme efter. Men hvis man ikke har læst den eller Helle Rydings anden serie, Morganas Kilder, kan man sagtens læse med. Det omhandler nemlig også det at være forfatter i det hele taget, hvordan man skriver en bog og hvordan hverdagen hænger sammen. Til sidst har hun givet et god råd til alle dem der drømmer om at skrive og måske engang få udgivet noget.

Interviewet blev lavet specielt til Boggnasker, så derfor ligger det selvfølgelig også der og jeg vil blot linke her fra bloggen, men I kan lige få en lille smagsprøve på starten:

Fredag d. 13. januar 2012 drog jeg en tur til København for at mødes med forfatteren Helle Ryding til et interview til Boggnasker.dk. I oktober 2011 udkom hendes seneste bog, Serpina, der er starten på serien Klintespind. Afslutningen, Ulvepige, udkommer senere på året (2012).
Jeg blev inviteret indenfor og budt på både te, kage og frugt. Vi startede med at se det sted hvor Helle Ryding sidder og skriver sine bøger til hverdag. Det er et lille rum fyldt med bøger og selvfølgelig computeren det hele foregår på. På væggen hænger de originale malerier af forsiderne til de tre bøger i Morganas Kilder: ”Den Sorte Ravns Forbandelse”, ”De Fire Vinde” og ”Regnbuestøv”. Efter den lille ”rundvisning” på hendes arbejdsplads tog vi fat på det egentlige interview.

Kathrine: Hvorfor begyndte du at skrive bøger?
Helle Ryding: Jeg har altid skrevet noveller, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var noget jeg kunne få udgivet, eller at jeg skulle være forfatter. Jeg har altid gået rundt med en film i hovedet og digtet historier, men jeg troede, at alle havde sådan en film kørende, og at være forfatter ikke bare kunne være at skrive de ting ned. Derfor skrev jeg i mange år til mig selv – eller digtede historier uden at skrive noget ned. Da min mand Toke begyndte at skrive en bog, og fandt et forlag, der ville udgive den, gik det op for mig, at jeg måske også kunne få udgivet noget. Samtidig havde jeg en ven i familien, der var journalist. Da han blev spurgt om, hvorfor han ikke skrev en bog, svarede han, at der ikke var nogen bøger i ham. Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt, at man kunne sige sådan noget, for jeg vidste, at der var bøger i mig. Jeg havde før gået og tænkt på, at hvis jeg nogensinde skulle skrive en bog, så skulle det være med en pige i hovedrollen. Jeg havde gået og fantaseret lidt om en Elycia-person. Da Toke begyndte at skrive, gik der ikke lang tid, før jeg også kom i gang med at skrive for alvor. 


Læs hele interviewet med Helle Ryding her: Interview med Helle Ryding



Akhenatons Hemmelighed af P. B. Kerr



Akhenatons Hemmelighed
Org. titel: The Akhenaten Adventure

Serie: Lampens Børn 1
Org. serie titel: Children of the Lamp1

P. B. Kerr

319 sider

Modtryk - 2006
Org. udgivet i 2004


Købte denne her bog på udsalg til 29 kroner. Havde ikke hørt om hverken forfatteren eller bogen før. Det var bare et af de dersens impuls køb, som man ikke fortryder.

Akhenatons Hemmelighed er første bind i serien om Lampens børn. De er skrevet af P. B. Kerr, som tidligere har skrevet bøger for voksne under navnet Phillip Kerr. Dette er hans førte forsøg med børnebøger, og jeg mener at det er lykkes utroligt godt. Det er en virkelig god historie og jeg glæder mig til at læse de næste i serien.

Handlingen:
Mennesker er skabt af jord, Engle er skabt af lys og Djinn'er er skabt af ild.

Denne forklaring får tvillingerne John og Philippa da de finder ud af at de ikke er mennesker men djinn'er. Djinn'er kan opfylde ønsker og der forklarer nogle af de mærkelige ting der i den seneste tid er sket omkring tvillingerne. Den sommer hvor de opdager deres krafter tager de på sommerferie hos deres onkel Nimrod. Han tager dem med på en lang rejse for at de kan lære at bruge deres krafter. Men det bliver alvorligt da de kommer på spores af Akhenatons hemmelighed....


Bogen er beskriver realistisk vores verden, men flettet sammen med et magisk univers. Den indrager historien, så når man læser den føler at det selvfølgelig er den måde tingene forgik på.
Jeg kan kun anbefale bogen til andre der kan lide en god fantasybog.

Anmeldelsen er tidlige postet på Boggnasker.dk

En lille update

fredag den 3. februar 2012

Det er blevet februar og kulden har efterhånden lagt sine kolde hænder omkring Danmark. Det er med at pakke sig ind når man skal ud og derfor jeg jeg super glad for min nye varme vinterjakke. Den er bare dejlig at have på når det er så koldt udenfor.

Det går ikke så hurtigt med min læsning for tiden. 6. semester er for alvor ved at gå i gang og der ligger en voksende bunke af love, bekendtgørelser og vejledninger der gerne vil læses. Desværre er lovtekst ikke det sjoveste at læse og det bliver en kamp at komme igennem dem alle sammen. Men jeg skal jo igennem det inden jeg til sommer kan vælge "Surveying and Mapping" på overbygningen hvoir der ikke burde være så meget lovstof, men derimod have fokus på den mere tekniske del.

Af privat frilæsning er jeg lige nu i gang med "The Name of the Wind". Jeg begynder at nærmer med slutningen med 'kun' 300 sider igen. Jeg er også begyndt at læse "Vraggods", som det forhåbentligt går lidt hurtigere med at læse.

En anden grund til at det går lidt langsomt med at få læst mine egne skønlitterære bøger er at jeg i denne uge har meldt mig ind i Fitness World. Og hvad laver jeg så der? Det har jeg ærligt talt også spurgt mig selv om, men det var det bedste bud på et sted jeg kunne træne og hvor der var et godt udbud af hold. Derudover så har universitet en firmaaftale, så det blev lidt billigere og der er 2 andre fra uni der også tager med derned. Jeg håber at det kan få mig afsted, så jeg kan komme i bedre form, måske tabe et par kilo eller to. Den største grund til dette er at jeg går med en lille drøm om at bestige Kilimanjaro, og for at kunne det så skal formen være i orden. Planerne om sådan en tur ligger ganske vidst et stykke ude i fremtiden, men jeg kan jo ligeså godt starte nu og lade det være mit overordnede mål som jeg kan tænke på hver gang det bliver lidt surt at skulle afsted.

Jeg tror at det var alt for denne gang. Om et par timer vil jeg tage ned og træne (det skal man lige vænne sig til at sige)