Vraggods af Sven Damgaard Ørnstrup

Vraggods Serie: Abaddons Arv 1 Sven Damgaard Ørnstrup 314 sider Hexameter - 2010

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I den lille flække Hammersholt bor de to unge mænd Erik og Odd. Erik har et godt øje til Odds søster Marlen, men får ikke rigtigt gjort noget ved det før Marlen går hen og bliver meget syg. En dag kommer Erik og Odd tilbage til landbyen og finder den helt øde og forbrændt. Den eneste de finder er Marlen og med hjælp fra et par forbipasserende krigere må de drage væk fra deres hjem. Her leder de efter sandheden om hvad der er sket med deres landsby, og undervejs indser de at der er tale om noget meget større der måske truer hele landet.

I et andet kort handlingsforløb følger vi greven Jussi, der er på besøg ved kongens hof til et stort bryllup. Han har nu også for første gang i lang tid mulighed for at se sin søn. Sammen kommer de på sporet af et komplot, der enten er i mod kongen, eller imod dem selv, med kongen som bagmand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogen starter godt med en god og fængende prolog, desværre holder det ikke hele vejen igennem. Allerede fra første kapitel begynder det er gå lidt galt og jeg havde svært ved at finde rundt i historien. Hvornår foregik tingene her og nu og hvornår var der tale om et tilbageblik. Det blev der dog senere rettet lidt op på og det blev mere klart hvornår synsvinklen skiftede.

Selvom jeg ikke synes det startede godt, kan man mærke at vi befinder os i et univers der er gjort meget ud af og som på den ene eller anden måde er gennemtænkt. Det er lækkert at mærke. Jeg er sikker på at der også er tænkt en del over personerne, for hvis jeg blot skulle beskrive dem her og nu ville jeg finde dem interessante, men det er desværre ikke helt tilfældet i bogen. Jeg synes ikke at Erik, Odd og Marlen træder ordentligt i karakter. Et langt stykke hen af vejen virkede de mest af alt som tilskuere til historiens gang. Den eneste grund til at de kom videre efter deres landsbys ødelæggelse er de fremmede krigere der fortæller dem hvad de skal gøre og hjælper dem. Hvis ikke de tilfældigvis var kommet forbi, ville vi måske stadig sidde og se på de udbrændte tomter. Når det er sagt, så får karaktererne mere fylde hen mod slutningen af bogen hvor både Erik og Odd træder i karakter og selv tager nogle beslutninger.

Tempoet i bogen er langsomt, og der bruges lang tid på at lære den verden vi befinder os i at kende. Det kan være en god ting, men når bogen kun er på 350 sider, så synes jeg at det er for sent når der først ca. halvvejs igennem sker noget rigtigt spændene. Herefter går det igen forholdsvist langsomt indtil vi når slutningen. Her kommer der gang i tingene og Erik deltager i noget af den rigtige kamp. Den del virker dog meget forjaget og jeg var lidt skuffet over at det var så hurtigt færdigt.

Slutningen på bogen lægger klart op til en efterfølger der tegner til at blive rigtigt spændende. Jeg synes at det er ærgerligt at historien først rigtigt begynder når bogen er ved at være slut og jeg havde hellere set en langt tykkere bog hvor der havde været plads til det hele. Jeg tror nemlig kun at Vraggods er introen til en langt større og meget spændende fortælling. Jeg ville personligt hellere have det hele i en længere bog hvor der er ordentligt tid og plads til at få det hele med.

En sidste ting jeg ikke er helt tilfreds med ved Vraggods er dens evne til at lade kapitler ende meget åbne med masser af spørgsmål som desværre aldrig bliver besvaret. Jeg har tror jeg har ubesvarede spørgsmål fra alle kapitler, hver der enten er noget jeg ikke forstår hvor for er der? Nogen jeg gerne vil vide hvad der sker med eller noget som jeg ikke kan se vigtigheden af i historien. Det kan godt være at svarene kommer i næste bog, men jeg synes at det er enormt ærgerligt at Vraggods efterlade så mange ubesvarede spørgsmål. Lidt ubesvarede spørgsmål er godt for at bevare interessen for næste bog, men her bliver det lidt for meget.

Jeg er, som det ses, ikke voldsomt imponeret over bogen, og kan derfor ikke give den skyhøje karakterer. Slutningen trækker dog op, fordi den giver indtryk af en langt større historie i næste del af serien. Det er de usagte løfter der får mig til at spejde efter næste bog og gør at jeg må få fat i den og læse den når den kommer.

Sven Damgaard Ørnstrup kommer med et godt bud på en fantasybog til de ældste teenagere og voksne, desværre er der alt for mange ubesvarede spørgsmål. Jeg håber at næste bog retter op på det, for det er længe siden jeg har set en dansk fantasybog med et så omfattende univers.

For en god ordens skyld må jeg hellere sige at der er mange meninger om alle bøger og der er andre der er meget mere begejstrede for Vraggods end jeg har været. Jeg har det lidt dårligt med at poste min kritik for inderst inde kan jeg mærke at der er noget i den serie, så derfor vil jeg også gøre opmærksom på nogle af dem der har givet gode anmeldelser til Vraggods, og så kan I selv afgøre om den er noget for jer. Se anmeldelserne her:

Anmeldelse på MetrOrd - Anmeldelse på Den elektriske kanin 

Anmeldelse i Himmelskibet - Anmeldelse på Fyldepennen

Derudover taler bibliotekerne også pænt om den. I kan se hvad der står her: Bibliotekernes materialevurdering

Sven Damgaard Ørnstrup blogger desuden på bloggen FantasyBøger, hvor man kan følge lidt med i hans forfatterskab og desuden er der anmeldelser af andre fantasy og science fiktion bøger for en mere voksen målgruppe.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Abaddons Arv