Interview med Helle Ryding, januar 2012

lørdag den 4. februar 2012

Helle Ryding. Billedet er taget af Tina Brok Hansen 
Her i den sidste måneds tid har ret mange af minde blogge omhandlet Helle Ryding og hendes bøger, og det er der jo en god grund til. I januar var jeg i København for at lave et interview med Helle og det er nu blevet skrevet sammen og blevet udgivet på Boggnasker. Jeg må indrømme at jeg er lidt stolt. Det er ikke lige hver dag man får lov til at interviewe en forfatter og dele det med andre. Jeg er godt tilfreds med resultatet og håber at I vil så på det, selvom det er lidt lang, for der står rigtigt mange spændende ting. Især hvis man har læst Serpina vil der være noget at komme efter. Men hvis man ikke har læst den eller Helle Rydings anden serie, Morganas Kilder, kan man sagtens læse med. Det omhandler nemlig også det at være forfatter i det hele taget, hvordan man skriver en bog og hvordan hverdagen hænger sammen. Til sidst har hun givet et god råd til alle dem der drømmer om at skrive og måske engang få udgivet noget.

Interviewet blev lavet specielt til Boggnasker, så derfor ligger det selvfølgelig også der og jeg vil blot linke her fra bloggen, men I kan lige få en lille smagsprøve på starten:

Fredag d. 13. januar 2012 drog jeg en tur til København for at mødes med forfatteren Helle Ryding til et interview til Boggnasker.dk. I oktober 2011 udkom hendes seneste bog, Serpina, der er starten på serien Klintespind. Afslutningen, Ulvepige, udkommer senere på året (2012).
Jeg blev inviteret indenfor og budt på både te, kage og frugt. Vi startede med at se det sted hvor Helle Ryding sidder og skriver sine bøger til hverdag. Det er et lille rum fyldt med bøger og selvfølgelig computeren det hele foregår på. På væggen hænger de originale malerier af forsiderne til de tre bøger i Morganas Kilder: ”Den Sorte Ravns Forbandelse”, ”De Fire Vinde” og ”Regnbuestøv”. Efter den lille ”rundvisning” på hendes arbejdsplads tog vi fat på det egentlige interview.

Kathrine: Hvorfor begyndte du at skrive bøger?
Helle Ryding: Jeg har altid skrevet noveller, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det var noget jeg kunne få udgivet, eller at jeg skulle være forfatter. Jeg har altid gået rundt med en film i hovedet og digtet historier, men jeg troede, at alle havde sådan en film kørende, og at være forfatter ikke bare kunne være at skrive de ting ned. Derfor skrev jeg i mange år til mig selv – eller digtede historier uden at skrive noget ned. Da min mand Toke begyndte at skrive en bog, og fandt et forlag, der ville udgive den, gik det op for mig, at jeg måske også kunne få udgivet noget. Samtidig havde jeg en ven i familien, der var journalist. Da han blev spurgt om, hvorfor han ikke skrev en bog, svarede han, at der ikke var nogen bøger i ham. Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt, at man kunne sige sådan noget, for jeg vidste, at der var bøger i mig. Jeg havde før gået og tænkt på, at hvis jeg nogensinde skulle skrive en bog, så skulle det være med en pige i hovedrollen. Jeg havde gået og fantaseret lidt om en Elycia-person. Da Toke begyndte at skrive, gik der ikke lang tid, før jeg også kom i gang med at skrive for alvor. 


Læs hele interviewet med Helle Ryding her: Interview med Helle Ryding



Ingen kommentarer :

Send en kommentar