A Dance with Dragons af George R. R. Martin

fredag den 13. maj 2016




A Dance with Dragons
Part 1: Dreams and Dust
Part 2: After the Feast

Serie: A Song of Ice and Fire 5

George R. R. Martin

690+560 = 1250 sider

udgivet år 2011



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra Goodreads):
n the aftermath of a colossal battle, the future of the Seven Kingdoms hangs in the balance — beset by newly emerging threats from every direction. In the east, Daenerys Targaryen, the last scion of House Targaryen, rules with her three dragons as queen of a city built on dust and death. But Daenerys has thousands of enemies, and many have set out to find her. As they gather, one young man embarks upon his own quest for the queen, with an entirely different goal in mind.

Fleeing from Westeros with a price on his head, Tyrion Lannister, too, is making his way to Daenerys. But his newest allies in this quest are not the rag-tag band they seem, and at their heart lies one who could undo Daenerys's claim to Westeros forever.

Meanwhile, to the north lies the mammoth Wall of ice and stone — a structure only as strong as those guarding it. There, Jon Snow, 998th Lord Commander of the Night's Watch, will face his greatest challenge. For he has powerful foes not only within the Watch but also beyond, in the land of the creatures of ice.

From all corners, bitter conflicts reignite, intimate betrayals are perpetrated, and a grand cast of outlaws and priests, soldiers and skinchangers, nobles and slaves, will face seemingly insurmountable obstacles. Some will fail, others will grow in the strength of darkness. But in a time of rising restlessness, the tides of destiny and politics will lead inevitably to the greatest dance of all.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bemærkninger til bogen:
Bog 4 og 5 i denne serie er lidt specielle i forhold til kronologi. De foregår nemlig på samme tid. A Feast for Crows følger begivenhedernes gang omkring Kings Landing, The Iron Isles, The Vale og Dorne – altså kort sagt den sydlige del af Westeros. A Dance with Dragons foregår modsat i den nordlige del, ved The Wall og på den anden side af havet. Det betyder at fjerde bog kun indeholder nogle af de karakterer vi kender og plejer at følge. Det er også grunden til at nogle vælger at læse bog 4 og 5 samtidig (se Sean Collins læseguide). Selv har jeg valgt at læse dem enkeltvis.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening: 
Det har taget mig rigtigt lang tid at komme igennem denne bog. Næsten et helt år. Indrømmet så læste jeg ikke på den hele tiden og havde lange perioder hvor jeg slet ikke åbnede bogen. Det skyldtes mest af alt at bogen faktisk kedede mig lidt. Jeg er ked af at sige det, men jeg var slet ikke så fanget af denne som jeg var af de første 3 bøger. Handlingen er kompleks og der er mange storylines som efterhånden har bevæget sig langt væk fra hinanden. Jeg er helt sikker på at det nok skal give mening engang, men lige nu så synes jeg at der er mange dele af historien som keder mig bravt.

Jeg har været meget i tvivl om antallet af stjerner og lå og vippede mellem 2 og 3 stjerner. Selvom bogen kedede mig meget, så holder jeg i bund og grund stadig af historien og vil meget gerne vide hvad der sker. Fortællingen af så kompleks at jeg har enorm respekt for George R. R. Martin for at have udtænkt det hele. Det må kræve sin mand at opfinde sådan en verden og sådan en historie der strækker sig over mange meget tykke bøger. Jeg endte på 2 stjerner fordi det trods alt betyder mest hvordan jeg havde det i læseøjeblikket.

Det er kedeligt, men jeg synes at det går ned af bakke for serien. Jeg syntes at den startede fantastisk med de tre første bøger. Bog fire var jeg ikke helt glad for, men havde læst mig frem til at så ville man nok synes meget bedre om 5'eren. Det var bestemt ikke tilfældet for mig. Jeg håber at jeg vil genfinde noget af glæden ved serien når bog nr. 6 engang udkommer. Indtil da vil jeg sætte mig til at se sæson 5 af tv-serien - for den har jeg endnu ikke set :)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: A Song of Ice and Fire


6 kommentarer :

  1. Jeg er helt enig i, at 5'eren er den svageste bog i serien. Jeg syntes også, den var noget tung at komme igennem. Det virker ærlig talt som om, at forfatteren ikke kunne begrænse sig kombineret med, at der har manglet en redaktør, der har skåret igennem og trimmet bogen noget mere.


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber at det bliver bedre i næste bog, selvom jeg tvivler lidt.

      Slet
  2. Jeg er helt i chok :D Jeg syntes den var fantastisk! Men kan nu sagtens følge dig i din ræsonnering - det er virkelig svært at holde tungen lige i munden med den serie. Jeg læste de første 4 for mange år tilbage og da bog 5 så endelig kom, kunne jeg hverken huske fra eller til og lagde den tilbage på hylden efter bare 63 sider. Der gik over et år før jeg tilfældigt opdagede at de kunne lånes som lydbøger på engelsk - og så kom jeg ellers i gang igen. Jeg hørte alle 5 bøger mens jeg pendlede (og de tager 30-50 timer hver). Det var langt, men det var sindsygt godt og gav en helt anden oplevelse end tidligere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg havde læst de første tre troede jeg heller ikke at jeg skulle ned og give 2 stjerner til en bog i denne serie, men jeg kunne ikke helt finde spændingen i denne.

      Jeg vil gerne tro at høre dem som lydbøger giver lidt noget andet. Jeg var også glad for lydbøger i bilen til og fra arbejde.

      Slet
  3. Hej Kathrine! Jeg har endnu hverken læst nogle af bøgerne i Game of Thrones eller set TV-serien, og det er ærlig talt fordi jeg ikke kan overskue at kaste mig ud i så kompleks en historie, og også fordi jeg ikke er sikker på at den indholdsmæssigt rammer lige plet hos mig. Så det har jeg det meget godt med lige nu, hvor jeg har læst din anmeldelse :)

    Jeg har tagget dig i mit seneste indlæg til at deltage i NY Times By The Book tagget.
    http://bogligeoplevelser.blogspot.dk/2016/05/ny-times-by-book-tag.html
    Håber, du har lyst til at være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan godt virke som lidt af et projekt at gå i gang med. Jeg ved ikke hvordan det ville være hvis man læste bøgerne på dansk. Hvis du alligevel er nysgerrig på serien, så synes jeg sagtens at du kan se tv-serien. Hvad jeg har set af den indtil videre er god og så er det en serie som både kæresten og jeg vil se, så det er skønt at kunne se den sammen. Og ved at se noget af tv-serien kan du jo også finde ud af om den indholdsmæssigt er noget for dig.

      Spændende tag. Jeg vil se om jeg ikke kan få tid til at svare på det :)

      Slet