Knust org. titel: Shattered Serie: Slettet 3 org. serietitel: Slated 3 Teri Terry 286 sider Nyt Nordisk Forlag - 2014 Org. udgivet i 2014
Anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag
|
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Det ser ikke ud af meget. Men sådan er det tit med det ydre. Særligt når det gælder mennesker. Der kan det ydre snyde så meget, at man aldrig gætter, hvad der foregår i hovedet på folk. Hvad de er i stand til. I mit tilfælde var mine hemmeligheder så godt skjult, at jeg ikke engang selv kendte dem.---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling:
Kylas hukommelse
blev slettet og hendes minder fjernet, men hun husker alligevel. Da hun får
chancen for at starte et nyt liv med en ny identitet opsøger hun sin fødeby for
at finde sin rigtige mor.
Selvom Kyla får en
god start på det nye liv, så kan hun ikke lade fortiden være. Hun vil vide hvad
der skete. Da Lorderne (samfundet undertrykkere) tager en ny god ven fra hende,
og hun opdage en af deres forfærdelige hemmeligheder, kan hun ikke længere se
passivt til. Med Lorderne i hælene flygter Kyla og beslutter sig for at gøre
alt hvad de står i hendes magt for fjerne lorderne og gøre sletning ulovligt.
Min mening:
Kender I det når man har virkeligt meget lyst til at læse
en bog, men alligevel bliver ved med at lægge den fra sig fordi man ikke vil
have at den slutter? Sådan var min oplevelse med Knust. Jeg læste med et
bankende hjerte i halsen (så pauserne var også for at give det en pause og
finde sin normale rytme igen). Derudover gik læsningen så hurtigt at jeg nogle
gange var ved at snuble i ordene, fordi jeg bare ville vide hvad der skete som
det næste.
Dette er bare en helt perfekt afslutning på trilogien. Løse
tråde fra de forrige bøger bindes smukt sammen med nye og formår at give svar
og forklaringer på alle mine spørgsmål.
Kyla (eller Regn eller Lucy eller hvad hun nu hedder) er
virkelig skøn. I modsætning til sidste bog så ved hun lidt mere om hvem hun er
og det gør det også lettere for læseren at se hvem Kyla er og følge med i de
ting hun gør og hvorfor hun gør det. Der er stadig mange mysterier om hendes
fortid der skal løses, men har efterhånden godt styr på hvem hun selv er efter
hendes sletning.
Jeg kom til at holde rigtigt meget af Kyla. Hun blev en
karakter jeg bekymrede mig om og virkeligt ønskede det bedste for. Jeg ville så
gerne have at Kyla fik muligheden for at leve et helt normalt liv hvor hun ikke
behøvede at flygte fra lorderne eller nogle som helst andre. De andre
karakterer er også skønne og efterhånden som deres historier blev fortalt
begyndte jeg at forstå deres bevæggrunde for at handle som de har gjort og gør.
Knust (og hele trilogien faktisk) er en skøn historie om
identitet og det at kende/finde sine rødder. Selvom jeg altid har kendt mine
forældre, så kan jeg forestille mig at mange af de tanker Kyla gør sig om sin
familie, må ligne dem et adopteret barn, eller et donorbarn også har om deres
oprindelse. Kylas historie er selvfølgelig ekstrem.
Kylas verden er skæmmende og det der skæmmer mig mest er
hvor lidt der skal til for at gode hensigter kan udvikle sig til at blive et
sandt mareridt for hele befolkningen.
Alt i alt en utroligt vellykket fortælling hvor
karaktererne træder tydeligt frem og blev rigtige personer som jeg holdt af og
bekymrede mig for. En fortælling hvor samfundet debatteres og der stilles
vigtige spørgsmål om identitet og personlighed. Jeg kan slet ikke andet end at
anbefale hele trilogien.
Husk at I stadig har muligheden for at vinde bogen lige her: Konkurrence: Vind Knust af Teri Terry
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:
Ingen kommentarer :
Send en kommentar