Kongens Ranger af John Flanagan
Kongens Ranger er 12 og afsluttende del af serien Skyggens Lærling - en afslutning jeg har ventet længe på. Derfor vidste jeg også at bogen hurtigt ville ende på min hylde herhjemme og da jeg lige har udskudt et par bogkøb på grund af flytning og ferie, så synes jeg at det var helt okay at forkæle mig selv med en bog som belønning for at have afleveret specialet. Okay, indrømmet. Bogen BLEV bestilt før afleveringen, men ankom i en pose på dørhåndtaget dagen efter.
Jeg er vild med coveret og mener egentligt bare at det er en super smuk bog. Det eneste der irriterer mig lidt er at Gyldendal har overtaget udgivelsen i stedet for Borgen og derfor har plantet deres trane på ryggen af bogen. Den hvide trane er meget tydelig og skiller sig ret meget ud fra resten af serien. Det er en lille detalje - det ved jeg godt, men jeg kan nu godt at bøger i en serie passer sammen. Heldigvis har Gyldendal beholdt alt andet design, så både cover og opsætning i bogen passer til de forrige.
Der er altid et eller andet specielt ved at sætte sidste og afsluttende bind i en serie op på hylden til de andre og jeg er utroligt glad for at jeg nu har hele serien om Skyggens Lærling. Se selv hvor fine de er:
Jeg har faktisk allerede læst bogen og det var en sand fornøjelse. Anmeldelse følger senere.
Hov.. Dem læste jeg også engang. Jeg kan faktisk ikke huske, hvor langt jeg nåede i serien. Jeg husker den som ret god.
SvarSletJeg synes de er fantastiske. De kan måske godt blive lidt trivielle og følge samme skabelon i flere af bøgerne, men jeg elsker at læse dem og føler altid at jeg kommer hjem når jeg læser bøgerne - i hvert fald for et øjeblik.
SletDen bog har jeg også ventet på! Jeg synes godt nok, at serien tabte pusten efter de første 5-6 bøger, men nu vil jeg da lige have afslutningen med :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Jeg kan godt se hvad I mener med at den taber pusten, men jeg elsker bare hele universet og historierne at jeg ikke lægger mærke til det mens jeg læser. Den sidste bog her er i øvrigt lidt som at genopleve første bog og Wills møde med Halt.
Slet