 |
Den mystiske kiste Karina Palm 264 sider Forlaget mellemgaard - 2014 
Anmeldereksemplar fra Karina Palm
og forlaget mellemgaard |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Hele dagen havde regnen silet ned. Indimellem lynede og tordnede det også. De, som vovede sig udenfor, løb hurtigt for at komme i tørvejr. Det blæste kraftigt, og de sidste blade blev blæst af træerne. En rigtig sur, kold og trist oktoberdag i lille Danmark.
Bogens handling:
Familien Jensen er en ret gennemsnitlig dansk familie. Mor
og far og fire børn. De to sidste er efternølere, så de to store er allerede
flyttet hjemmefra. En aften i oktober får de besøg af en gammel dame, Rosie.
Hun har en gammel kiste – et arvestykke – fyldt med mystiske smykker og ædelsten. Far
Ole og mor Ann er arkæologer, så Rosie vil gerne have dem til at undersøge
kisten og måske finde ud af om historien om den kan være sand.
Kisten bliver starten på et sandt eventyr for hele
familien Jensen. Ledetråde dukker op og snart tegnes et billede fyldt med pirater,
sørøverskibe og guldskatte. Det virker som om kisten gemmer på en større
hemmelighed – en hemmelighed der bringer familien Jensen helt til Caribien og
De Dansk Vestindiske øer.
Min mening:
Jeg er meget splittet omkring denne bog på flere måde.
For det første er bogen kategoriseret som børnebog på coveret, men det virker
mere som om det er forældrene der er hovedpersonerne. Det er for det meste fra
deres synspunkt historien fortælles, og selvom det gør at voksne måske også kan
være lidt mere med, så tror jeg at man taber nogle børn undervejs. Jeg var i
hvert fald selv sådan lidt ”mehh” da jeg påbegyndte historien. Børnene i
familien Jensen er heller ikke helt så meget med som jeg havde håbet.
Den anden ting der gør mig splittet er handlingen. Bogen
kan groft set deles op i to halvdele. Den første halvdel er præget af hverdag
og de indledende undersøgelser af kisten. For mit vedkommende blev det lidt for
meget hverdag og lidt for lidt mystik. Jeg er ret sikker på at bogen beskriver
en dansk families hverdag ret godt, for mig blev det desværre lidt for
kedeligt. Anden halvdel af bogen tager derimod mere fart og det begynder at
bliver spændende. Familiens rejse til Caribien og deres jagt på at finde den
forsvundne skat er mange gange bedre end den første del. Her får man lov til at
tage med på rejsen og nogle gange føltes det næsten som om man selv var med.
At familien rejser til Dansk Vestindien er også rigtigt
fint. Det betyder nemlig at selvom meget er fremmedartet så kan Danmark
alligevel skimtes i små glimt. Folk de møder der kan en lille smule dansk,
eller gadenavnene i byerne der har dansk-klingende navne.
Sproget i bogen var jeg ikke begejstret for. Sjældent har
jeg læst noget der beskrev så mange ting på en kedelig og ”så gjorde, og så
kiggede og så ringede han”- måde. Bogen er ret opremsende og det ødelagde lidt
af min oplevelse med bogen. Derudover så spiser de utroligt meget – eller der
er mange beskrivelser af at de spiser og jeg havde måske ikke behøvet at få at
vide hvad de spiste til aftensmad eller fik til eftermiddagskaffen hver dag.
Familien Jensen virker som en skøn familie og jeg synes
hurtigt at jeg lærte dem at kende. Der er en dejlig familiær tone imellem dem
og masser af små og sjove kommentarer. Det løfter bogen og fik mig til at smile
for mig selv ind imellem.
Alt i alt en noget blandet oplevelse. Jeg elskede
kistemysteriet, men det blev desværre pakket ind i lidt for meget hverdag. Hvis første del skulle bedømmes særskilt ville den få 2 stjerner, mens anden halvdel ville få 3. Samlet set bliver det til 3 stjerner fordi den anden halvdel trods alt fylder mest og fordi den gjorde at jeg sluttede min læsning af med et positivt indtryk fra bogen.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar