The Way of Shadows by Brent Weeks

mandag den 24. oktober 2011




The Way of Shadows

Serie: The Night Angel 1

Brent Weeks

645 sider

Orbit - 2008



En bog, hvis handling og plot er så kompleks som dennes, er svær at give et fyldestgørende indblik i, men jeg vil gøre forsøget, for den er det hele værd.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I byens slumkvarter lever den 11-årige dreng Azoth. Hver dag er en kamp om overlevelse og Azoth har på den hårde måde lært at dømme folk hurtigt og tage de chancer der byder sig. Hans bedste venner er Jarl og den lille stille pige Doll Girl. De deler alt og hjælper hinanden igennem livet, men Azoth er bange og det har han ikke lyst til at være.

Durzo Blint er lejemorder og ikke bare en helt almindelig en af slagsen. Han er den bedste og for ham er mord en kunst. For Azoth er Durzo billedet af en person der ikke har noget at frygte og da han ser sin chance griber han den og bliver Durzo Blints lærling.

For at blive accepteret som lærling må Azoth opgive alt og vende ryggen til Jarl, Doll Girl og resten af hans liv i slummen. I stedet må han med navnet Kyler Stern lære at begå sig i lejemordernes sære verden af mord, politik og magi. Han må lære adelige manere, så han naturligt han omgås landets vigtigste personer.

Det bliver lidt af et dobbeltliv som Kyler må navigere rundt i og noget af det allervigtigste er at han får flair for døden, for hvis Kyler ikke bliver en rigtig god morder, vil Durzo sørge for at ende hans liv.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der sker utroligt meget i den her bog, og det der er beskrevet her er kun starten, men jeg vil ikke skrive mere for så afslører jeg alt for meget af handlingen. En ting han jeg dog godt afsløre og det er at Kyler må tage svære beslutninger den dag hele hans verden ramler sammen.

Det er et helt utroligt plot og alt er super godt gennemtænkt. Jeg tror ikke at der er et ord i den bog der ikke er blevet tænkt over, for alt hænger sammen, selvom man først opdager mange af sammenhængene på de sidste få sider. Azoth er en dreng som man et eller andet sted godt kan forstå og på den anden måde, så syntes jeg bestemt ikke om ham. Kyler vokser op, lærer, og udvikler sig og somme sider synes jeg at det er i den helt rigtige retning, andre gange ikke. Han er ikke den typiske gode helt, for han har helt klart sine mørke sider. Samtidig sætter han spørgsmålstegn ved hvorfor han gør som han gør, selvom han efter min mening er længe om at indse hvad han egentligt burde gøre og at verden ikke er sort og hvid.

Persongalleriet i bogen er stort og bredt, og de er alle sammen meget forskellige. Durzo er et godt eksempel, han er mystisk og jeg må indrømme at holde af ham trods hans noget mørke erhverv, så har han sat sine spor. Doll Girl har også påvirket mig, selvom hun er en meget stille pige, ved hun hvad der er bedst og jeg får det helt dårligt når jeg forestiller mig den lille næsten hjælpeløse pige midt i slummen. Derudover er der mange andre spændende personer, men hvis jeg nævner dem her, kommer jeg vidst til at afsløre for meget, så I må læse bogen for at få kendskab til alle de andre.

Selvom bogen var rigtig god, må jeg indrømme at jeg havde en lille midtvejskrise. På et tidspunkt fik jeg ikke læst ret meget og synes ikke rigtigt at der skete noget i historien. Jeg var næsten gået helt død i bogen, da jeg en weekend besluttede at nu skulle den have en sidste chance, og så kunne jeg heller ikke slippe den igen og den var næsten færdig inden weekenden var slut. Jeg tror at grunden til min midtvejskrise var at jeg ikke tog mig ordentlig tid til at læse, for når man læse i små bidder går alting meget langsomt og man føler ikke at man kommer nogen vegne. Derudover synes jeg også at det engelske sprog var sværere end i de bøger jeg ellers har læst. Det betød endnu engang at jeg kom langsomme gennem bogen. På trods af det svære sprog tror jeg dog at jeg har fået det meste med.

Jeg kan klart anbefale The Way of Shadows, men man skal give sig selv tid til at læse den, for den fortjener den opmærksomhed det er at blive læst over mange sammenhængende timer. Brent Weeks levere en solid fantasyfortælling med mordere, mord, kampe, magi, politik og en lille smule kærlighed, som der heldigvis bliver plads til i slutningen af bogen. Brent Weeks er også en forfatter der ikke er bange for at udsætte sin hovedpersoner for grusomme og uhyrlige ting og det gør at bogen bliver virkeligt spændende. Man ved aldrig helt hvad der vil ske, for alt han ske og historien kan hurtigt vende fra hvad man troede til det absolut modsatte.

Nu skal jeg snart i gang med næste bog i serien, for jeg er nød til at følge den videre udvikling.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: The Night Angel Trilogy

1 kommentar :

  1. Argh - nu bliver jeg alligevel nødt til at skrive den på ønskesedlen - syntes ellers, at afsnittet med engelske bøger var ret lang i forvejen :-D

    Tak for anmeldelsen!

    SvarSlet