Marokko - Del 1

Her er dagbogen fra sommerferien 2011. Ferien gik med Topas Travel til Høje Atlas i Marokko, hvor vi har vandret rundt i bjergene Høje Atlas, gået over flotte pas og ”besteget” Nordafrikas højeste bjerg Toubkal. Alle tidspunkter er marokansk tid med mindre anden er angivet. Jeg har prøvet at samle lidt informationer om landet, og de ting vi har set, men vil ikke stå inde for at alt er 100% rigtigt. Det er som regel min opfattelse af tingene der kommer til udtryk.

Topas Travel er et rejseselskab der har mange aktive vandreferier. Siden 2010 blev de langt sammen med Region Rejser, og har derfor også et stort udvalg af cykelferier. Turen til Høje Atlas i Marokko er lidt speciel for det er en begivenhed derfra der har givet Topas deres navn. Selskabet har eksisteret siden 1973, under navnet Safarigården. Turerne var mest af alt noget med nogle store lastbiler ned gennem Europa og Afrika, og varede flere måneder. I 1978 gik en tur til Marokko, hvor en af deltagerne/turleder på turen fandt en stor topas i Høje Atlas. Derfor skiftede selskabet navn til Topas Travel. I dag er der ingen der ved hvor topasen er, eller hvad der blev af den dengang.

Topas Travel’s hjemmeside: www.topas.dk

Marokko:
Marokko ligger i det nordlige Afrika, og har over 30 mio. indbyggere. Det er et arabisk land, men befolkningen består af en blanding af arabere og berbere. Berberne er de oprindelige indbyggere og lever i dag mest i bjergene og ørkenen, hvor de trak sig tilbage til i takt med arabernes invasion af landet. I dag er ca. 40% af befolkningen berbere. Det officielle sprog i Marokko er arabisk, men mange steder kan man begå sig på fransk. Blandt berberne findes der mange variationer af det berbiske sprog.

Marokko er et monarki med kong Muhammed VI som overhoved, men der er lige sket store reformer i landet. Den 1. juli var der nemlig valg, udstedt af kongen selv. Marokkanerne skulle stemme om, om landets premiereminister fremover skal være landets overhoved og have titel af præsident. Det betyder at kongen der før har haft den udøvende magt, vil lade magten overgå til regeringen. Kongen vil stadig have magten over militæret og være den religiøse leder. Grunden til den nye reform, har sikkert været alle de uroligheder der har været i andre nordafrikanske lande. Også i Marokko har der været oprør, men kongen er klog, og vil gerne sikre sin egen overlevelse. Derfor har han lavet reformer i landet, der skal give ham selv mindre magt, sørge for at bedre demokrati og bl.a. også gøre uligheden mellem mænd og kvinder mindre. Det var et godt valg, hvor 98% af befolkningen stemte for. Befolkningen er glade for deres konge og flere steder bliver han hyldet. Der har ikke været optøjer eller uro på grund af det, som men ellers kunne frygte, når man ser på hvordan det er gået i de øvrige lande i Nordafrika.

Tidsforskellen i forhold til Danmark (sommertid) er -1 time, og det tager ca. 4 timer og 20 min at flyve fra København til Marrakech. Ifølge den oprindelige plan skulle vi have fløjet fra København, over Paris og til Cassablanca, hvorfra vi i bus skulle kører til Marrakech. Det blev ikke nødvendigt for her i foråret er Norwegian begyndt at flyve direkte til Marrakech. Det sparede os for den del transport og ventetid.

Ned gennem Marokko løber Atlasbjergene. I nord ligger Rif-bjergene, herefter kommer Mellem Atlas, så Høje Atlas og til sidst Anti Atlas. Vi skal vandre i Høje Atlas, og det er også her Nordafrikas højeste bjerg, Toubkal, ligger.

Gruppen:
Vi rejser i en gruppe på 16 personer i alt. 12 kvinder, 3 mænd og en dreng på 14 år. Der er en stor aldersspredning, og vi er de blandt de yngste deltagere, med kun en der er yngre end os. Derfra er der et lille spring op til de næste, og vi slutter ved 60-års alderen.

Dag 1, kl. 17:22 (DK) 

Nu er ferien rigtigt begyndt. Vi sidder i flyet og er på vej til Marrakech. I går, fredag, tog vi toget fra Aalborg til Roskilde og overnattede ved mine forældre. Mor, far og Melanie kørte os til lufthavnen i dag, så vi var der ved middagstid. Efter check-in og aflevering af bagage havde vi et par timer at fordrive i lufthavnen, inden vi skulle med flyet kl. 15:10. Vi har spottet nogle i lufthavnen som vi tror vi skal af sted sammen med, men har endnu ikke rigtigt snakket med nogle. Vagabond Tours har også en vandreferie i Høje Atlas, og de rejser også med det fly, så vi er ikke sikre på om alle vi ser med vandrestøvler skal rejse med os. Vi kom godt med flyet, et Boeing 737-800W fra Norwegian, og så vores bagage komme med ombord, så vi er da sikre på at den kommer med derned. Vi blev hurtigt lidt forsinkede inden vi kom af sted, men herefter rullede vi ud til landingsbanen og lettede fra Danmark. Oppe over skyerne er der flot solskin, og lige nu er der ”hul” i skyerne, så vi kan se jorden nedenunder. Da vi fløj fra København omkring kl. 16 var temperaturen i Marrakech 42 grader. Det er meget varmt, så det bliver spændende at komme derned og se hvad og hvordan det hele er.

De første indtryk af Marokko set fra luften

Kl. 23:17

Nu er vi kommet helt til Marrakech og har mødt den gruppe vi skal være sammen med. Flyveturen herned var meget flot. Da vi nærmede os Marrakech og kom ned under skyerne bredte der sig et flot rødt landskab ud under os. Vi fik også et par ekstra rundflyvninger, så vi rigtigt kunne se landet fra oven. Sikkert nede på jorden blev i mødt af en gevaldig varme. Det var lidt som at træde ind i en sauna, bortset fra at her var saunaen overalt udenfor. Flyet var forsinket så vi landede omkring kl. 19:30 og skulle derefter igennem lidt af en kø for at få stemplet pas, inden vi kunne finde vores bagage. Vi kom igennem det og fandt vores guide Andres i ankomsthallen hvor han stod med et fint Topas-skilt. Da alle var ankommet blev vi kørt ind til Hotel Foucauld i en minibus. Hotellet ligger meget centralt i Marrakech med den store markedsplads Djema el Fna og moskeen Koutobia lige i nærheden.

Lufthavnen i Marrakech

Trafikken hernede er lidt af en oplevelse. Man kører hvor man har lyst til og hvor der nu lige er plads. Det kan godt være at der er tegnet streger på vejen til to spor, men er der mange biler kører man gerne i tre sport eller bare på kryds og tværs af hinanden. Lyskryds findes der vidst ikke så mange af. Nogle steder står der politi og guider trafikken, men heller ikke der er der helt styr på det. Der dyttes mens biler, små knallerter og hestevogne alle prøver at komme frem hurtigst muligt. Der er rigtigt mange knallerter og dem kan der åbenbart sidde rigtigt mange på. På vej fra lufthavnen til hotellet så vi en knallert med 5 personer på. Lidt vovet vil jeg mene, men sådan er det nok at køre rundt i Marrakech. Det bliver lidt spændende at skulle krydse vejen i morgen når vi skal ud i byen.

På hotellet spiste vi aftensmad sammen med de andre. Vi skal nok lige vænne os til maden hernede, der mest at alt består af kogte grønsager, kartofler, cous cous, og kylling, og en del salat. Vi fik lidt informationer om i morgen hvor vi skal på en guidet byrundtur i Medinaen og særligt i soukerne.

Hotel Foucauld er et gammelt og fint hotel, men det er lidt slidt. F.eks. er badekaret på vores badeværelse lappet med cement. Engang var det postkontor, senere herskabsvilla og i 1942 blev det til hotel og har siden været det.  Topas har brugt Hotel Foucauld siden 1978. Vi har fået værelse 39, hvor der er en almindelig seng og en lille dobbeltseng. Der er kakler på væggene og temperaturen er okay, nogle gange nærmende sig kold, på grund af airconditonen. Desværre larmer den en hel del. 

Vores Hotel De Foucauld

Dag 2, kl. 18:28

Dagen startede med morgenmad der mest af alt bestod af kage og pandekagelignende ting. Der var noget meget tørt brød, så jeg spiste i stedet et par croissanter. Der var også friskpresset appelsinjuice, som Martin drak noget af.

Kl. 9 startede byrundturen hvor en lokal guide, Hartch, viste os rundt. Prisen for rundturen var bare 25 DH. Vi startede med at gå forbi Koutobia, Marokkos ældste moske. Minereten har en søster i Rabat og en i en by i Spanien. Moskeen er kun for muslimer, så vi måtte nøjes med at nyde synet af den udefra. Herefter gik turen ind i soukerne, og her var jeg glad for at vi havde en lokal guide med for ellers vandrede vi nok stadig rundt derinde. Souken har mange små bitte kringlede veje og overalt er der små butikker der sælger alle mulige mærkelige ting. Tøj, krydderier, lamper af metal, tasker og souvenir er bare et lille udvalg af hvad der findes. Souken er løst overdækket og det betyder at der ikke er nært så varmt som udenfor den. Stort set alt der sælges bliver lavet i hånden, og vi kom forbi flere steder hvor tingene blev lavet. Eksempler er smedeting, farvet garn og sko.  Sko med runde snuder er traditionelle berbersko, mens de sko der har spidse snuder er arabiske.

En mand der sidder og laver huller i et
stykke metal til en lampe. Han skulle være
en af de bedste til det i souken til.

På rundturen blev vi gennet ind hos en tæppehandler. Han viste og fortalte en masse ting om tæpperne. Det sted vi var, var et samlingssted hvor flere forskellige kvinder lavede tæpper til, og kunne håbe på at få dem solgt. Kvinderne sidder ofte derhjemme og laver tæpperne og så bliver de solgt hos tæppehandleren og de tjener en lille smule på dem. Tæppehandleren ville helst snakke til kvinderne, for det er dem der vælger ting til hjemmet i Marokko, som han sagde. Derfor skulle vi kvinder af med skoene så vi kunne gå rundt på og mærke de forskellige tæpper.  Alle tæpperne var forskellige, fordi de laves af forskellige personer, og de var utroligt flotte. Nogle mere end andre.  Mange af tæpperne kunne også bruges på begge sider, så der både var en side til sommerbrug og en mere lodden og varm til vinterbrug. Der var rigtigt mange flotte farver og mønstre, men prisen var også godt deropad, hvor det bliver lidt for dyrt til at jeg overhovedet ville overveje at købe et. Prisen har sikkert ikke været ret meget i forholdt il hvad det koster at købe ægte tæpper i Danmark, men selvom de var flotte ville jeg ikke vide hvor jeg skulle lægge et derhjemme. Efter fremvisningen blev vi budt på mynte-the som åbenbart ofte er en del af en handel. Samtidig med var der mulighed for at handle med dem og købe netop det tæppe man var faldet for. Der var to personer er købte et tæppe med hjem.

Der blev vist mange flotte tæpper frem.

Efter tæppehandleren var vi inde på et berberapotek, hvor vi også fik en hel fortælling om alt muligt mærkeligt, der skulle være godt for det ene og det andet. Bagefter var der mulighed for at købe alle de ting apotekeren havde snakket om, og her købte i noget der skulle være godt mod hovedpine og virke afslappende og en lille stift der sku holde myg væk. Man kunne også få massage eller en lille hennatatovering.

Til sidst på rundturen var vi inde på en koranskole. Prisen for indgangen var 50 DH pr. person. Der var meget flot og masser af udskæringer i alabast og cedertræ. Engang har skolen været et sted hvor eleverne boede. Nu er den ved at blive restaureret og bagefter skal den nok bruges som almindelig dagskole.

Rundturen sluttede på en hyggelig restaurant, hvor vi alle spise frokost sammen. 3 retters menu + the for 135 DH.

Mig på Koranskolen med det flotte bassin i midten

Kl. 22:56

Efter frokost gik vi tilbage til hotellet og fik styr på penge og lidt andre ting og sager. Kl. 16 var vi et smut forbi apoteket, fordi vi var blevet rådet til at købe Biosel, et pulver mod dehydrering, og Ciprofloxacin, der er et middel med antibiotika mod diare. Desværre havde det lukket om søndagen, så vi kunne ikke købe det.

Kl. 17 var der briefing om selve vandreturen. Her fik vi de generelle regler og ting at vide. I morgen skal vi af sted kl. 10, med en taske der kan pakkes på muldyrene og en dagstursrygsæk. Der er også mulighed for at lade en taske blive på hotellet, men det har vi ikke. Vi fik udleveret et kort over området, med ruten vi skal gå indtegnet.

Koutobia-moskeen

Vi var en kort tur rundt i byen og igennem nogle af de grønne områder ved Koutoubia. Vi endte på Djema el Fna, hvor der først var en der prøvede at få os til at spise ved hans bod, og derefter en der fik mig til at prøve et sæt tøj som kvinderne i Sahara går med. Jeg blev klædt på, og han bandt tørklædet pænt om hovedet mens han blev ved med at sige at Martin skulle tage billeder. Han ville meget gerne sælge, men det var ikke planen at vi skulle købe noget. Til sidst lykkedes det os at forklare ham at vi ikke kunne købe noget, fordi vi skulle op og vandre i bjergene og derfor ikke kunne have det med os, men måske når vi kom tilbage. Han var startet på 600 DH, men lovede til sidst at jeg kunne få det for 150 hvis jeg kom igen, efter vandreturen. Det er noget jeg vil overveje.

Er det ikke fint?

Andreas gav et tilbud om at vi kunne gå med ham ud at spise, så vi var en 12 stykker der kl. 20 gik ind på en mindre lokal restaurant. Maden var god og jeg har efterhånden fået smag for cous cous. Efter maden gik vi en tur forbi Djema el Fna som vrimler med mennesker her om aftenen. Slangetæmmere, tamme aber, hennatatovører, dansere og gøglere optrådte overalt på pladsen og rundt om stod store flokke af mennesker og så på. Vi var også forbi Koutoubia for at se den med lys på. Her kom vi til at få taget et par billeder med nogle vandsælgere og måtte derefter give dem lidt for det. Man skal passe på hvem man får hjælp af eller får lov til at tage billeder af. Da vi kom tilbage til hotellet pakkede vi lidt om i vores tasker, så vi nu næsten er klar til afgang i morgen tidlig.

Dag 3, kl. 14:18

Starten af vandreturen fra Imlil til Around

I dag skulle vi rigtigt i gang og kørte fra Marrakech kl. 10. Vi kørte gennem landskabet der i starten var meget fladt og varierede mellem byggeri og dyrket arealer med diverse træer. Der var dyr, og ørkenlandskaber inden vi i det fjerne fik de første glimt af atlasbjergene. Langsomt nærmede vi os bjergene og pludselig var vi midt i dem. Vi kørte af små veje med mange hårnålesving og det gik både op og ned på vores køretur gennem bjergene. Efter 1½ time i minibus nåede vi Imlil, hvor vi blev sat af. Her var der en kort pause, hvor vi mødte vores kok Muhammed og den lokales Mr. Laschens søn Muhammed der er ved at overtage firmaet. Topas har arbejdet sammen med Mr. Laschen siden 1980 eller 1981. Fra Imlil gik vi op til Around. Det tog ca. 1 times tid, og vi gik ca. 200 højdemeter op, så vi endte i 1920 meters højde. Vi er blevet indlogeret på Mr. Laschens lodge lidt uden for Around, hvorfra der er udsigt til Toubkal. Vi fik en fin frokost og lige nu er der tid til afslapning, inden vi skal over i landsbyen og se os om.

Ja, det er så mig med landsbyen Around i baggrunden

Kl. 22:02

Det var hyggeligt at være ovre i landsbyen Around og kigge. Vi regnede med at besøget i landsbyen ville tage omkring en time, men vi var der i næsten 2 timer. Der bor ca. 1000 mennesker fordelt på ca. 170 huse. Der er mange små og kringlede gader, der nogle steder er meget stejle. Grunden til at besøget tog lidt længere tid, var at vi blev inviteret på the hos Muhammed (kok), som viste os rundt. Han viste os ind i sit hjem, hvor der både var spisestue, soveværelse med dobbeltseng, andet soverum, badeværelse, og køkken med indlagt varmt vand. I den gang vi gik igennem stod der også en vaskemaskine. De havde el, og der var flere fjernsyn, jeg tror nok vi talte en 3-4 stykker. Vi blev vist ind i et rum med ”sofa” hele vejen rundt lang vægen og et lille bord i midten. Her blev vi budt på the, og – meget overraskende – popcorn. Oven på den eksisterende bolig var Muhammed ved at bygge ud. Den del af boligen skulle mest bruges som sommerbolig, mens det eksisterende hovedsageligt skulle bruges om vinteren.

Muhammed, vores kok, og hans hus.

Ellers var vi rundt i resten af landsbyen, og så deres moske hvor der i dag blev holdt bryllup. Den begivenhed fik vi også glæde af senere om aftenen, da der kom en hel karavane at dyttende biler kørende. Det var sjovt at se hvordan Muhammed hilste på alle, og hvordan alle andre var glade, hilste og smilede til os. Børnene var søde, pænt klædt og utroligt charmerende. Landsbyen er fordoblet indbyggermæssigt i løbet af de sidste 15 år. Landsbyerne vokser her i bjergene fordi jorden er frugtbar. Folk flytter ud i bjergene og herude får beboerne stadig mange børn.

Efter rundturen i Around var der aftensmad kl 19. Kylling og kartofler blev serveret i den traditionelle tagine. Forretten var noget linsesuppe, som faktisk smagte ret godt. Vi sover i firmandsværelser på madrasser på gulvet. På drengenes værelse er der rigtige senge.

Dag 4, kl. 13:39

Dagens vandretur

Nu kan det mærkes at vi er kommet i gang med vandreturen, for vi blev vækket kl. 6, skulle pakke tasker og spise morgenmad kl. 6:30, så vi kunne gå kl. 7, og udnytte de mere kølige morgentimer. Morgenmaden bestod af noget halvtørt brød med smør eller abrikossyltetøj. Der var også kaffe til de kaffetrængende. Kirsten synes at gåturen fra Imlil til Around var meget hård og at især varmen var hård at gå i. Derfor har hun valgt at tage tilbage til Marrakech. Det betyder at vi nu er 15 der drog af sted på dagens vandring + vores turleder Andreas. Vi blev lidt forsinket i forhold til planlagt afgang, fordi Kirstens afrejse til Marrakech lige skulle planlægges. Inden afgang mødte vi vores lokale guide, Omar der skal med på hele turen og vise os vejen. Al bagagen blev lagt i en stor bunke. Her ville driverne tage det fra og pakke på muldyrene, inden de ville gå efter os til den nye lejrplads.

Fra lodgen gik vi rundt om Around og ned i en dal. Ca. 1 times vandring ned mellem træer og sted og over et vandløb. Her kunne man virkeligt se hvor frodigt der er i dalene. Efter nedturen startede vi opstigningen til turen første pas. En opstigning på ca. 2½ times vandring op af mindre stier og gennem den mindre landsby Tamatert. Passet hedder Tizi n’Tamatert og ligger i 2279 meters højde. Sikken en udsigt fra passet. Der er noget helt specielt ved at komme op til et pas og kunne se ud på begge sider til to helt forskellige dale. Der blev taget en masse billeder, og i den lille butik blev der købt fanta og cola. Martin og jeg delte en cola. Der blev pustet ud efter opstigningen og lige inden vi gik videre kom vores kok, drivere og muldyr forbi, inden de fortsatte ned på den anden side af passet, for at gøre frokosten klar. Herefter begyigennemndte vi selv nedstigningen på ca. 1½ time. Vandrestavene kom frem og gav god støtte på turen ned. Nu foregik vandringen i bagende sol, modsat opstigningen, hvor vi fik i skygge mellem træerne. Efterhånden som vi gik ned fik jeg mere og mere styr på stavene og jeg tror at de kan være gode at bruge, både når det går op og ned. På vej ned fra passet havde vi udsigt til et andet pas som vi kommer over om tre nætter. Næsten nede kom vi gennem landsbyen Tinerhourhine, som ligger lige ved et vandløb. Her var nogle piger ved at vaske tøj og de lod det tørre på de varme sten. Gennem landsbyen og videre ud til markerne på de små terrasser var der vandingskanaler, hvor der løber klart og køligt vand igennem.

Oppe ved første pas.

Nu holder vi frokostpause på nogle små terrasser fyldt med valnøddetræer, der giver en dejlig behagelig skygge. Vi var fremme ca. 12:30 og går herfra om ca. 1 time. Frokosten bestod af gule ris, en blandet salat, der var meget fint udskåret, brød og noget fisk. Herfra er der 1-1½ time op til det sted hvor vi skal slå lejr for natten.

Kl. 21:11
Fra nu af skal vi pumpe vand hver dag, for at have rent vand at drikke. Det vand vi pumper er i princippet rent, og er det som de lokale drikker, men fordi vi ikke er vandt til det renser vi det med pumper. Der sidder et keramisk filter først der tager der grove og et kulfilter indenunder. Til frokost blev pumpningen demonstreret, men der var ikke brug for ret meget vand, når der kun er 1 times tid til vandring til lejren. Normalt skal vi hver morgen have 3 liter vand med hver.

Efter frokost gik vi videre ned gennem dalen hvor der var fantastiske udsigter. Vi nåede ikke ret langt, for i landsbyen Ikkis blev vi inviteret på the. Det var hos en som Topas tidligere har overnattet ved. Her fik vi en flot demonstration af hvordan rigtig mynte-the laves i Marokko. Det skal selvfølgelig laves på de flotte sølv the-kander med den lange hals. Først kommes et par håndfulde sort the i kanden. Der hældes en lille smule varmt vand over og det skænkes op. Omar og Muhammed prøvede at bilde os ind at det var den bedste the der findes, men i virkeligheden er det ikke særligt godt, og skal bare smides ud. Herefter hældes der mere vand på, og skal der sukker i theen, kommes det også i. Her havde han kæmpe krystallignende stykker af sukker hvor der hurtigt kom to store stykker i kanden. Til sidst kommes der mynteblade i, friskplukket fra den frodige køkkenhave. Vi troede ikke at der kunne være mere i kanden, men det kunne der, og der kommer forbløffende meget the ud af de små kander. Det kan også være fordi theen drikkes af små glad og ikke de store krus vi er vandt til. Til sidst varmes theen lidt mere op, inden vi kommer til det rigtigt avancerede: Hvordan theen skænkes.  Først hældes et par glad eller tre op. De hældes alle tilbage i kanden igen. Sådan gjorde Omar et par gange. Skal theen hældes rigtigt op skal kanden løftes højt op så theen kommer ud i en tynd stråle og landet i glasset, hvad det gør godt for ved vi ikke rigtig, men flot ser det ud, og her blev kanderne løftet ekstra højt op.  Martin synes at det var noget af det bedste mynte-the vi indtil videre har fået.

Så er der the!

Vi sad på hans terrasser under et valnøddetræ der havde indbygget strøm. Vi fik at vide at det kun er 10 år siden at der blev ført strøm ud til de her landsbyer. Der var åbent ind til er rum i huset. Jeg tror at det var fordi de var ved at bygge til. Det så i hvert fald sådan ud. Her kunne vi se dem gøre klar til theen, og der sad en lille pige og legede med en lille tallerken-dims. En storesøster var også forbi flere gange og legede med den lille eller hjalp med at hente vand.

Da vi kom ind i Ikkis var det første gang vi hørte børnene spørgs efter bonbon (slik), men det var måske også vores egen skyld fordi vi havde papir fra müslibar liggende i en netlomme på siden af rygsækken. Vi snakkede med Andreas om at give ting til børn under briefingen.  Her fortalte han at Topas’ holdning er at man ikke skal give noget. Det er der flere årsager til. For det første hjælper det ikke børnene at vi giver dem slik eller kuglepenne. Tvært i mod styrker det billedet af at når der kommer rige vestlige gennem deres landsbyer bliver de overdænget med gaver. Det bedste er at støtte de lokale voksne, så de selv kan give deres børn forskellige ting og sager. Det gør Topas bl.a. ved at have lokale drivere med på turen. Jeg kan godt forstå den holdning, og mener også at det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde hjælper man lokalsamfundet mere, end ved at give børnene småting ind i mellem.

Efter et hyggeligt thebesøg gik vi det sidste stykke til Amskere i 1600 meters højde hvor der skulle slås lejr. Vi måtte ud på en lille ”omvej” fordi stien var spærret af vand der kom løbende ned oppefra. Det første os ind over en lille mark og op på kanten af en vandingskanal. Det viste sig at det var vand fra et læk i denne kanal der havde spærret stien for os. Da vi nåede frem havde driverne allerede stået lejr og sat vores telte op for os. 9 små telte og 2 store. Det ene store er madteltet, hvor maden bliver lavet, det andet er messeteltet, hvor vi spiser og opholder os om eftermiddagen og aftenen. De telte vi skal sove i er Wolf Camper telte, og selvom vi kun skal sove to personer i hvert telt er der 4-personer telte med. Det betyder at der er rigtig god plads i teltet til både at ligge og have bagagen stående. Det var en lille lejrplads, så teltene stod tæt. Der var masser af valnøddetræer der gav god skygge for solen. Igennem lejrens øverste del, løb en lille vandkanal, og på den anden side at den stod toiletteltet. Et lille telt med et hul i jorden. Når vi bor så mange sammen kan er det bedst at samle alle vores efterladenskaber samme sted, for selvom toiletpapir nedbrydes i naturen, så pynter det altså heller ikke.

Landsbyen Ikkis

Kort efter ankomst til lejren blev der serveret the og kiks – en ”tradition” som blev gentaget næsten hver dag. Der var tid til afslapning, Der blev kigget på kort og snakket og vi fik skyllet lidt tøj op ved en nærliggende kilde. Inden der var aftensmad skulle vi lige have pumpet vand, og her fik vi rigtigt set hvordan det gøres. Det var ikke så slemt. Topas har fået nye pumper, så de skrækhistorier som nogle havde hørt om at det var vildt hårdt og tog meget lang tid at pumpe vand, holdt slet ikke. Med de to pumper tog det lige omkring 20-30 min at pumpe de ca. 40 liter vand der skulle til. Aftensmaden blev serveret kl. 19 og bestod af suppe til forret, spaghetti og noget grønsags-noget til hovedret og frugt fra dåse til dessert. Efter lidt hyggesnak om aftenen gik folk tidligt i seng for at være klar til morgendagens vandring.

Dag 5, kl. 17:48

Dagens rute

Dagen startede kl. 5:45, tasker blev pakket, telte blev lagt ned og pakket i poser, selvom det ikke var strengt nødvendigt og driverne ville have gjort det efter vi var gået. Men Martin kan godt lide selv at pakke alting sammen, så vores telt blev pakket ned, og så fik Andreas en hjælpende hånd til hans – der er bare lidt lettere når man er to til at lægge det sammen. Kl. 6:30 var der morgenmad der bestod af noget meget tynd grød, og brød med syltetøj eller smøreost (noget lign. Den Leende Ko).

Vi gik af sted gennem landsbyen og videre opad og opad og opad. Planen var ca. 3 timer opad inden frokost. Mit drikkesystem har i et par dage været en smule utæt, men nu var der kommet så meget hul i det at vandet var løbet ud i tasken og vi måtte derfor lave et kort stop for at vende det på hovedet. Vi fortsatte opad, rundt langs bjerget og i zigzag bevægede vi os højere og højere op. Nogle steder var der ikke meget plads til at på før jorden hældede nedad og blev til stejle bjergsider. Jo højere vi kom op, jo mere udsigt fik vi. Vi gik over et mindre pas, Tizi’n’Tiratene, og folod hermed N’lmenanedalen. I passet holdt vi hvil i skyggen fra et enkeltstående træ. I den næste dal var der mange af de træer der stod spredt ud over det hele og solen var efterhånden kommet godt frem, så det næsten var for varmt at gå. Vi nåede frem til frokoststedet, hvor messeteltet var sat op for at give lidt skygge. Frokostpausen startede med afslapning og for nogle et mindre bad i et vandløb. Vi tømte min taste for at få de ting der var blevet våde tørre igen. Det var utroligt flot med udsigt ud over en dal hvor der efter sigende engang skulle have været kobberminer. Frokosten bestod af pasta, salat og sardiner i tomat, for ikke at forglemme the’en.

Flotte røde bjerge

Efter frokost og en kort nedstigning fortsatte turen opad i endnu 2 timer. Det var en lidt hård opstigning, men man blev belønnet med en udsigt der bare blev bedre og bedre og man kunne se længere og længere. Det sidste stykke op til dagens højeste pas var et smalt stykke med mange små sten. Passet ligger ca. i 2780 meters højde, og det betyder at vi er gået ca. 900 meter op siden vi startede. Fra passet kunne vi se vores lejrplads i Oukaimeden i 2600 meters højde. Det tog ikke lang tid at gå ned til teltene, der stod på grønt græs. Der er mere plads end på forrige lejrplads, men ingen træer der kan give skygge. Det er nu heller ikke nødvendigt lige nu, for det er overskyet og er begyndt at småregne.

Udsigt over Oukaimeden

Oukaimeden er Marokkos eneste skisportssted, og som et sådan var der både hotel og små butikker. Det betød mulighed for at få et bad for 15 DH og købe lidt forskelligt drikkelse og snacks.

Aften (skrevet på dag 6)

Der kom ikke mere end et par smådryp regn, og det var dejligt at blive skyllet igennem af vandet i bruseren. Aftensmaden var suppe og så noget med 3 c’er – gæt selv, og nej det er ikke chili con carne. Derimod kan man kalde det for chicken cous cous. Efter maden og theen gik vi op og købte en fanta og lidt chokolade så vi havde lidt med i rygsækken til næste dag.

Videre til Del 2