Lydbøger - Ereolen & Mofibo

tirsdag den 24. februar 2015

Lydbøger er stadig en ret ny ting for mig, men jeg synes det fungerer godt at høre lydbøgerne når jeg kører bil. Lige nu fungerer det når jeg kører i egen bil, så fordi jeg har været meget i KBH med firmabilen er det endnu kun blevet til en enkelt lydbog i år. Men selvom jeg endnu ikke har hørt meget har jeg alligevel lidt erfaringer som jeg gerne vil dele, for hvor får man fat i lydbøgerne og hvordan fungerer det?

Indtil videre har jeg brugt netlydbog. Sidste år brugte jeg computeren, downloadede lydbogen og overførte den til mobilen med windows medie player. Det var lidt besværlugt og gjorde at jeg aldrig rigtig kom i gang.derfor jublede jeg lidt da det blev annonceret at netlydbog ville blive slået sammen med ereolen og at der ville komme en ny app hvor man også kan lytte lydbøger.

Min oplevelse med ereolens app har dog ikke været lutter lykke, så da jeg idag opdagede at Mofibo har fået lydbøger jublede jeg endnu mere. På trords af at jeg endnu kan har få erfaringer med mofibos lydbøger vil jeg alligevel diskutere lidt fordele og ulemper for både ereolen og mofibo herunder.

Ereolen
Ereolen er bibliotekernes tjeneste hvilket betyder at det er gratis at bruge så længe man er oprettet som bruger på sit lokale bibliotek. At det er gratis er et kæmpe plus. Ereolen har også ud fra mine få søgninger et okay udvalg og jeg kan i hvert fald finde mange bøger jeg gerne vil lytte til. Når det så er sagt så begynder problemerne at dukke op.

Det første handler om hvor mange bøger man kan låne om måneden, for der er nemlig en begrænsning. Og begrænsningen afhænger af hvilken kommene du bor i. I Kerteminde hvor jeg bor må jeg låne 3 titler hver måned. Hvert lån varer en hel månex og man kan altså ikke aflevere bogen før tid, når man f.eks. er færdig eller har fundet ud af at bogen ikke er noget for en. Det her bliver selvfølgelug først et rigtigt problem hvis man gerne vil låne flere bøger end hvad begrænsningen tillader. Indtil videre har jeg ikke haft problemet, men det har da fået mig til at overveje længden at lydbogen og gået uden om de korteste, hvilket jeg synes er ærgerligt.

Det andet problem, som er ret stor efter min mening, er at app'en ikke kan huske hvor langt jeg er nået i bogen. Jeg skal således selv spole frem og deres spolefunktion er virkelig elendig. Det har betydet at hver gang jeg stoppede min lytning skrev jeg en note på mobilenom hvor langt jeg var og når jeg så ville lytte igen måtte jeg bruge tid på at klikke mig frem til det rigtige sted. Det bluver pænt mange klik når hvert klik sender en 5 min frem og man skal 10 timer ind i bogen.

Et tredje problem var at lydbogen pludseligt stoppede da jeg nåede 5 timer. Jeg kunne ikke bare få lov at starte igen. Den startede forfra eller stoppede hver gang jeg nåede 5 timer. Jeg måtte spole 1 min længere frem og så starte igen. Det irriterer mig, for det betød at jeg gik glip af ½ times lytning. Kørte i bil og kunne jo ikke lige sætte mig til at finde ud af hvad der var galt før jeg var fremme.

Det blev en længere smøre og som det fremgår er jeg ikke videre imponeret af ereolens app.

Mofibo
Mofibo er en betalingstjeneste hvor man for 99 kr om måneden kan læse alle de ebøger man vil - og nu også lybøger. I første omgang har de vidst lagt 5000 lydbøger ud, så der er da lidt at vælge imellem. I forhold til ereolen er det en ulempe at tjenesten koster penge, men for mit vedkommende gør det jo ikke suoer meget eftersom mofibo gav en flot og gavmild gave i form af et abonnement uden udløb til efterårets bogbloggertræf. Når det er sagt så er det tydeligt at mærke forskel på de to apps og mofibos virker ved første øjekast til at være langt bedre.

Med hensyn til at huske hvor langt lytteren er i lydbogen virker det som om mofibo er godt med. I mine små test har den i hvert fald husket stedet også selvom der er gået lang tid siden sidste lytning. Spolefunktionen virker også fint. Man kan se hvor meget man har lyttet til og hvor lang tid der er tilbage og man kan let trykke sig derhen hvor man vil og så finpudse placeringen mex knapperne til at spole 2 min eller 10 sek frem eller tilbage.

Ud over at app'en husker hvor langt man er, kan man også er hvor langt man er i bogen i procent - en lille detalje der gør det lettere at opdatere på Goodreads hvor langt man er nået. I tillæg har den også en Sleep-timer der automatisk stopper lydboge efter 10, 30 eller 60 min, således at man kan falde i søvn til bøgen.

Både ereolen og mofibo giver mulighed for at downloade lydbogen til enheden, så man kan lytte offline. Noget der er rigtigt rart da man ellers hurtigt kan komme til at bruge en masse data.

Umiddelbart kan jeg ikke finde nogen store ulemper ved mofibo og jeg glæder mig til at afprøve deres app endnu mere når jeg skal høre min næste lydbog.



7 kommentarer :

  1. Det er vildt godt at Mofibo også har fået lydbøger. Jeg har ikke brugt e-reolen så længe, generelt er godt tilfreds. Men vil give dig ret i at det er dødirriterende at man ikke kan få lov at "aflevere" de bøger man har lyttet færdig.

    Jeg har forsøgt at finde engelske lydbøger på e-reolen, men forgæves, derfor håber jeg at Mofibo også vil tilbyde engelsksprogede lydbøger. Men hvor er det fedt og jeg glæder mig til at komme til at bruge Mofibo noget mere frem over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fik kigget lidt mere på udvalget af lydbøger hos Mofibo. De har engelske lydbøger. Hvor meget og om det er noget man gider høre ved jeg dog ikke endnu.

      Slet
  2. Syntes det er rigtig ærgerligt du har haft sådanne problemer med ereolens lydbøger. Har selv hørt mange bøger med den app både på iPad og android telefon hvor den uden problemer husker hvor jeg er kommet til.
    Jeg kender til et par biblioteksbrugere der også har oplevet dit problem med at bogen pludselig stopper. Det er en teknisk fejl i filen og det er selvfølgelig super træls men det bedste man kan gøre er at kontakte ereolen med en mail og fortælle dem det så det kan fixes.
    Grunden til bøgerne ikke kan afleveres før tid er et spørgsmål om den enkelte kommunes/bibliotekets økonomi. Hvert digitalt udlån koster, i modsætning til de fysiske bøger der kun koster ét indkøb. Derfor har man valgt at begrænse udlånene pr låner og derfor kan man hverken fortryde eller aflevere før tid - for bogen er udlånt og pengene brugt.
    Når alt det er sagt, så er jeg selv super spændt på at komme i gang med at bruge mofibo, der ser ud til at være et spændene udvalg.

    SvarSlet
    Svar
    1. At jeg har problemer med at ereolen ikke husker hvor langt jeg er kan måske også skyldes mobilen, men den er kun lidt over et år gammel og kører pt android 4.4 så kan ikke se hvorfor det ikke skulle virke fint. Tror generelt at de har mere styr på deres app til iOS, den kunne så vidt jeg forstår også kunne håndtere lydbøger før de to sider reelt blev lagt sammen. Men dejligt at høre at det har fungeret fint for dig, så er der da håb for at det måske kommer til at virke på alle enheder.
      Jeg kan også sagtens forstå begrænsningen i antal lån, men lige meget hvad det skyldes er det stadig en ulenpe hvis man hører mange lydbøger hver måned.
      Jeg synes især at det er fedt at mofibo nu lydbøger fordi man så kan nøjes med et abbonnement til både ebøger og lydbøger. Jeg er dog spændt på hvordan det vil påvirke Storytel.

      Slet
  3. Jeg har heller ikke oplevet problemer med min eReolen-app - den husker fint, hvor jeg er kommet til. Nogle gange tøver den lige lidt - og så starter den hvor jeg var nået til. Jeg glæder mig over, Mofibo også har fået lydbøger, men har slet ikke fået tjekket deres udvalg ud endnu - men så kan man vel supplere de to tjenester med hinanden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har jeg måske bare været uheldig og er en af dem hvor app'en ikke virker ordentligt, eller måske er det bogen? Det må tiden vise.
      En kombination af de to tjenester er jo absolut en mulighed. Jeg tror nemlig ikke at alle bøger findes begge steder, og så er det jo fedt at have to muligheder.

      Slet

  4. "Jeg hadde ikke råd til huset mitt, men jeg ville egentlig ikke selge. Jeg ønsket å holde familien min hjemme, og med støtte fra ATL og Agent kunne jeg beholde hjemmet mitt og klarte å sikre min kone og mitt liv. " ekte valg atlasloanfirm@outlook .com

    SvarSlet