Harry Potter and the Chamber og Secrets Serie: Harry Potter 2 J. K. Rowling 341 sider Scolastic - 2013 Org. udgivet i 1998 |
Harry Potter er en af de bøger der er anmeldt et utal af
gange og der er snart ikke noget menneske på denne jord der ikke ved hvad den
handler om. Derfor vil jeg ikke komme ret meget ind på handlingen her, men blot
nøjes med et citat fra bagsiden og skrive lidt om min oplevelse af den første
genlæsning og det at læse den på engelsk.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------”This diary holds memories of terrible things. Things that were covered up. Things that happened at Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry”
- Tom Marvolo Riddle
Noget af det jeg har tænkt allermest over ved genlæsningen
af denne bog er at Harry Potter-bøgerne indeholder utroligt meget hverdag og
faktisk ikke ret meget magi og hæsblæsende oplevelser. Harry, Ron og Hermione
kunne ligeså godt gå på en helt almindelig kostskole (for mit vedkommende kan
jeg bedst sammenlige det med en efterskole). Tager man alle de lidt magiske
elementer væk, så er det meste af denne Harry Potter-bog egentligt bare
beskrivelser af deres hverdag. Det
overraskede mig lidt, for når jeg tænke på Harry Potter før jeg begyndte min
genlæsning var mindet præget af meget større mængder af magi og mystik.
Selvom bogen har mange hverdagsbeskrivelser så er det stadig
en god bog. Den er hyggelig at læse og de mange hverdagsglimt gør det let for
børn og barnlige sjæle at leve sig ind i handlingen.
En anden ting jeg bed mærke i under læsningen var at det
endnu engang er ved Halloween at det hele starter. I første bog er der en trold
løs på skolen på Halloweens aften og i denne sker det første angreb også på ved
Halloween. Halloween er åbenbart en meget vigtig dag.
Det sidste jeg skal tage stilling til er hvor mange stjerner
bogen skal have og her er jeg lidt splittet. Skal jeg give den 5 stjerner fordi
den vækker gode minder, er super hyggelig, og generelt bare er skøn at læse?
Eller skal jeg være mere oprigtig og objektiv og kigge på bogen helt alene? I
så fald ville jeg nok give 3 stjerner, men det er ikke muligt for mig at
bedømme en bog helt uden at tage læseoplevelsen med i overvejelserne og i
læseoplevelsen ligger naturligt en del minder. Derfor ender jeg denne gang på 4
stjerner.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:
Ingen kommentarer :
Send en kommentar