Harry Potter and the Sorcerers Stone af J. K. Rowling

onsdag den 28. maj 2014




Harry Potter
and the Sorceres Stone

Serie: Harry Potter 1

J. K. Rowling

309 sider

Scolastic - 2013
Org. udgivet i 1997


Harry Potter er en af de bøger der er anmeldt et utal af gangen og der er snart ikke noget menneske på denne jord der ikke ved hvad den handler om. Derfor vil jeg ikke komme ret meget ind på handlingen her, men blot nøjes med et citat fra bagsiden og skrive lidt om min oplevelse af at læse den på engelsk.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"It does not do to dwell on dreams and forget to live, remember that"
- Albus Dumbledore
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har aldrig været den helt store Harry Potter fan.  Da bøgerne udkom nægtede jeg at læse dem, fordi alle andre læste dem. Jeg må dog indrømme at historien lokkede mig til, da min mor læste den højt for min søster. Eftersom jeg ikke havde hørt det hele måtte jeg jo læse den selv, og så kom jeg i gang. Jeg har altid synes at Harry Potter bøgerne var gode, men aldrig så overdrevet at jeg har genlæst bøgerne flere gange. Sidste år fik jeg dog en enorm lyst til at genlæse bøgerne og forsøge mig med dem på engelsk.

Harry Potter and the Sorcerers Stone er ligeså hyggelig og god som jeg husker den. Under læsningen var jeg overrasket over hvor mange af replikkerne jeg kunne genkende fra filmen. Eftersom jeg har set filmen flere gange lagde jeg også specielt mærke til steder hvor bogen adskiller sig fra filmen. Ændringerne er ikke enorme her i første bog, men alligevel store nok til at jeg lagde mærke til dem.

Jeg synes ikke at den var svær at læse på engelsk, så jeg glæder mig til at genopleve resten af Harrys eventyr når jeg læser videre.

Forsiderne er desuden fantastiske på disse 15 års jubilæumsudgaver og jeg kan nogle gange tage mig selv i at sidde og beundre Hogwarts der træder frem på bøgerne rygge når de alle står sammen.  

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Antboy - Operation skæbnespil af Kenneth Bøgh Andersen

lørdag den 24. maj 2014



Antboy 
Operation skæbnespil

Serie: Antboy 2

Kenneth Bøgh Andersen

157 sider

Høst & Søn - 2013
Org. udgivet i 2007


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I anden bog om Antboy står Pelle overfor helt nye udfordringer; Hans forældre skal skilles. Når man har fået superkræfter og kan redde mennesker fra at drukne eller blive kørt over, så virker det helt forkert at man ikke kan redde sig selv. Pelle sætter derfor alle kræfter ind på at redde sine forældres ægteskab.

Samtidig er Antboy ved at blive kendt i byen og avisen har flere gange skrevet om den mystiske superhelt. Pelle har mistanke om at der er nogen der holder øje med ham. Er han mon blevet afsløret?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anden bog i Antboy er ligeså sjov og underholdende som den første. Endnu engang bliver der også taget et lidt alvorligt emne op. Forældrenes skilsmisse. Er der overhoved nogen mulighed for Pelle for at redde sig selv eller er skæbnen noget man bare skal holde fingrene langt væk fra?

Jeg vil ikke sige ret meget mere, men endnu engang levere Kenneth Bøgh Andersen en skøn og morsom historie. Jeg skal helt sikkert snart læse mere om Antboy. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Cirinos fortælling af Nick Clausen

tirsdag den 20. maj 2014




Cirinos fortælling

Serie: Skrifternes fra Safirhavet 1

Nick Clausen

276 sider

Høst & Søn - 2014

Anmeldereksemplar fra 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Mit navn er Cirino.
Det betyder sollys eller solskin. Jeg kan ikke længere huske hvilket. Min moder fortalte mig det da jeg var lille. Hun sagde, at jeg fik navnet, fordi det bringer held. Jeg tror ikke på held. Det er snart to år siden, jeg har set min moder.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling:
Cirino og hans bror er safirdykkere og leder efter skjulte safirer i det blå hav. En dag hvor de er langt væk hjemmefra overrasker en gruppe sørøvere dem. Cirino søger for at hans lillebror slipper uskadt væk. Selv må han drage med sørøverne.

Vi møder Cirino 2 år efter han er blevet kidnappet og solgt som slave. Han folk er kendt for udholdenhed og kampstyrke, men på trods af det er Cirino ligeved at acceptere sin skæbne som slave. Under et byggearbejde får Cirino et tegn fra guderne. Han beslutter sig for at flygte, men hans flugt mislykkes og hans ejer får nu øjnene op for Cirinos skjulte kampfærdigheder.  Han sender Cirino ind i arenaen for at kæmpe med kæmpeøgler og magtfulde krigere. Hvis Cirino vinder det hele, får han et liv i luksus, men det eneste han ønsker er sin frihed. 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg har længe glædet mig til at læse Cirinos fortælling og jeg blev bestemt ikke skuffet. Nick Clausen leverer en skøn historie med paralleller til vores egen historie. Stormagten i Cirinos verden der langsomt erobrer flere og flere lande får mig til at tænke på Romerriget og Cirinos kampe i arenaen der tydeligt er inspireret af datidens tyrefægtning. Jeg synes det fungerede super godt.

Selvom der er disse paralleller til vores verden er det ikke dem der fylder mest i historien. Det er derimod Cirino og hans udvikling der virkeligt betyder noget. Jeg beundrer hans mod og retfærdighedssans. Jeg synes han er en herlig person, med et godt hjerte og et klogt hoved.

Jeg elsker bogens start og hvordan vi lærer Cirinos historie at kende. Hans bortførelse opleves gennem en af hans utallige drømme. Selvom det kun er i dette korte øjeblik at vi møder hans lillebror så føles han ægte og det er let at forstå hvad det er Cirino længes hjem efter.

Bogen handler også rigtigt meget om venskaber. Og det er utroligt interessant. Cirinos medslaver udvikler sig i løbet af bogen, og deres venskab vokser på trods af de svære vilkår de har for venskab. Foruden Cirinos medslaver optræder en kvinde også med en vigtig rolle. Jeg vil ikke afsløre for meget, men hun har også sin egen dagsorden der skal passes ind og måske begynder kærligheden at spire. Og den er absolut kun en spæd spire for kærligheden fylder ikke meget. Den passer dog utroligt godt ind i slutningen af bogen.

Jeg er imponeret og nød hele historien og kan på det kraftigste anbefale den. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kortet:
Kort spiller jo en stor rolle i nogle fantasybøger og jeg bliver simpelt hen nød til at sige lidt om kortet i Cirinos fortælling.


Kortet virker på en gang dejligt velkendt og alligevel fremmedartet. Cirinos verden minder mig om et omvendt og fortegnet Europa. Land er blevet til vand og vand er blevet til land. Mod nord har vi det Nordiske Indhav der minder mig om Danmark og i særdeleshed Jylland. Nede ved Tarabin ligger en lille og forkrøblet udgave af Italien. Frankrig og Spanien er skrumpet og hedder nu den Bunisiansje Fjord, mens Jarasia-bugten minder mig om England.

Jeg kan ikke sige om Europa har været inspiration til Cirinos verden, men jeg elsker det og kan sidde og udforske kortet eller blot beundre det i lang tid. Når kortet derudover er så anvendeligt i løbet af historien, så elsker jeg det endnu mere. En ting er at have et kort med, noget andet er at udforme det på en måde, så det ret faktisk kan bruges som hjælp og vejledning til hvor vi befinder os i løbet af historien. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Paladin profetien af Mark Frost

torsdag den 15. maj 2014



Paladin profetien

Serie: Paladin profetien 1

Mark Frost

486 sider

Høst & Søn - 2013
Org. udgivet i 2012

Anmeldereksemplar fra 


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Betydningen af et velorganiseret hoved.
Wills dag begyndte altid med disse ord, allerede inden han åbnede øjnene. Når han åbnede dem, mødte hans blik de selvsamme ord på et banner i den modsatte ende af værelset:
#1: BETYDNINGEN AF ET VELORGANISERET HOVED.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra bogens bagside:
”Den sorte bil. Indhyllet i udstødning, motoren i tomgang, lige foran ham. Will kunne ikke se nogen bag det mørke glas, men han vidste, at der sad en derinde og kiggede på ham. Will fokuserede, lydene forsvandt. Tiden gik i stå.
En marimbalyd brød stilheden. Endnu en sms fra far. LØB, WILL.”

Da Will ved et uheld klarer sig unaturligt godt i en prøve, bliver han tilbudt et stipendium til en eksklusiv kostskole, hvor intet er som det ser ud. Sammen med sine værelseskammerater opdager han skjulte sider af sig selv, der har forbindelser til en urgammel profeti. Forfulgt af både løgne og fjender vikles Will ind i en livsfarlig kamp om verdensherredømmet…
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg har længe haft lyst til at læse Paladin-profetien. Stort set alle anmeldelser jeg har set af bogen har rost den til skyerne og flere gange er den beskrevet som actionspækket. Jeg er til dels enig. I hvert fald når det kommer til sidste halvdel af bogen.

I første halvdel synes jeg ikke at den er så actionspækket og super spændende at det var svært at lægge bogen fra sig. Det handler mere om en dreng der kommer på kostskole og lige skal finde sig til rette med det. Bevares, så sker der da en del mystiske ting og plottet bygges op. Ledetråde lægges ud og man begynder at fornemme historien, men det var altså ikke helt som jeg havde håbet.

Alt det ændrede sig i anden halvdel. Skolens særlige teknologi og hele mystikken omkring paladin-profetien er utroligt spændende. Sjovt nok var noget af det jeg fandt mest spændende en noget virtuel gåde-løsning.  Den passage kostede en del af min nattesøvn. Der er også en vis portion humor blandet ind i historien og det gør den sjov at læse. Flere gange sad jeg og smilte for mig selv, når jeg læste særligt underholdende passager.

Wills regler fra hans far er godt integreret i bogen og er helt sikkert også en af de store styrker ved bogen. Samtidig er mange af reglerne utroligt fornuftige og jeg kunne da godt bruge et par stykker af dem i mit eget liv. F.eks. disse regler:
#17: BEGYND HVER DAG MED AT SIGE, AT DET ER GODT AT VÆRE I LIVE. SELVOM DET IKKE FØLES SÅDAN, ER DER STØRRE CHANCE FOR, AT DU FÅR DET SÅDAN, HVIS DU SIGER DET – HØJT.
 #34: OPFØR DIG, SOM OM DET ER DIG, DER BESTEMMER, SÅ TROR FOLK PÅ DIG.
 #51: DET ENESTE, DU IKKE HAR RÅD TIL AT MISTE, ER HÅBET
Hvis jeg skulle give stjerner lige da jeg vendte den sidste side og var færdig med bogen ville jeg nok have givet 5 stjerner, men jeg må lige huske på første halvdel af bogen, så derfor ender jeg på sammenlagt 4 stjerner til første bog i Paladin-profetien. Bogen kan bestemt anbefales og er om ikke andet også sjov læsning. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Spoken word: Look Up

tirsdag den 13. maj 2014

Spoken words. Er det noget I kender til?

Jeg har hørt et par enkelte spoken word optræneder, men har aldrig rigtigt lagt noget i det. Første gang jeg rigtigt hørte om det var til Ordkraft 2013, men det var kort og jeg hørte vist ikke rigtigt efter. Da jeg var til Book Eaters Convention i Odense tidligere i år, var der også et ret langt indslag om spoken word. Igen var jeg ikke super interesseret og startede da også med at gå rundt og kigge på en masse andet, men på et eller andet tidspunkt fangede de min interesse. Jeg satte mig ned og lyttede. Lyttede til Peter Dyreborg der fortalte om hvad spoken word og poetry slam egentligt er. Lyttede da Peter Dyreborg selv opførte et par spoken word og lyttede da danmarksmester Sara Hauge fortalte nogle skønne spoken words. Jeg blev interesseret og syntes at det var en interessant måde at formidle litteratur på.

Alt dette kom jeg igen til at tænke på da jeg så denne video. En spoken word video der handler om at se op fra skærmen og se verden omkring os. Jeg synes den er utroligt rammende. Derfor deler jeg den også med jer her. Kig med hvis I har lyst :)

Antboy - Tissemyrens bid af Kenneth Bøgh Andersen

mandag den 12. maj 2014



Antboy 
Tissemyrens bid

Serie: Antboy 1

Kenneth Bøgh Andersen

165 sider

Høst & Søn - 2013
Org. udgivet i 2007


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pelle Nørhmann, hakkekylling af første rang og Terror-Tvillingernes yndlingsoffer, er vores hovedperson i Antboy. En dag bliver han bidt af en tissemyre der tilfældigvis har fået 30 sek. i mikrobølgeovenen. Først lægger han ikke noget i det, men efter noget tid begynder der at ske ændringer med ham. Han kan pludseligt løbe ekstremt hurtigt, løfte meget tunge ting, kravle op af mure og når han tisser, tisser han syre – en evne der først virker ret ubrugelig. Pelle har fået superkræfter – myre-superkræfter. Hvad gør man når man får superkræfter. Det indlysende er at blive superhelt – få lavet en superhelte-dragt og redde mennesker dagen lang – men der er jo også den mulighed at blive superskurk. Følg med når Pelle udforsker sine nye evner og find ud af hvordan det egentligt er at være superhelt i en ganske almindelig dansk provinsby. 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Antboy er først og fremmest en virkelig sjov bog. Jeg var utroligt godt underholdt hele bogen igennem og sad og smågrinte over begivenheder og dialoger. Kenneth Bøgh Andersen har skabt en fantastisk dansk superhelt. Han lader en helt almindelig dreng, få superkræfter og fortæller både om fordele og ulemper. Jeg elsker også at det ikke bare er en selvfølge af Pelle skal være superhelt, men at superskurke-rollen også overvejes.

Selvom bogen er utroligt underholdende indeholder den faktisk også lidt mere alvorlige emner. Mobning er et af dem der fylder meget. Pelle er jo et førsteklasses mobbeoffer, og man skulle derfor tro at han første tanke var hævn, da han opdager sine superkræfter. Men sådan tænker han slet ikke. For at finde ud af hvad Pelle rent faktisk gør, må du hellere læse bogen, ellers kommer jeg til at afsløre alt for meget.

Jeg er blevet ret glad for Antboy og  kan bestemt anbefale den til andre. En sjov og letlæst bog. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Filmens Dina er blevet afsløret

fredag den 9. maj 2014

Siden januar her jeg på facebook og instagram fulgt optagelserne til Skammerens Datter. Indtil videre har filmens hovedrolleindehavere været hemmelige - indtil i dag. I dag er det nemlig blevet afsløret hvem der skal spille Dina og Rose i filmen.

Dina (foto: Nepenthe Film)
Dina skal spilles af den 12-årige pige Rebecca Emilie Sattrup. Jeg synes umiddelbart at det set meget godt ud, men jeg har svært ved at vurdere hende i rollen før jeg ser hele filmen tror jeg. Skammerens Datter er jo en bog der har en helt speciel plads i mit hjerte. Den åbnede mine øjne for bøgerne fantastiske verden og vil nok altid være blandt yndlingsbøgerne. Derfor er det ekstra spændende at se den bliver forvandlet til film og se andres fortolkninger af den. Jeg så Østre Gasværks teaterversioner og elskerede dem, så jeg håber at jeg også vil elsker filmen. For mig betyder det måske ikke så meget om alle personer ligner det jeg havde forestillet mig på en prik, når blot historien og personlighed er bevaret. Det er jo dem jeg synes er så fantastisk.

Rosa skal spilles af 13-årige Petra Maria Scott Nielsen. Hun ligner ikke umiddelbart min Rosa. Jeg har en ide om at Rosa har rødt hår, men om det rent faktisk kommer fra bogen, eller om jeg er blevet påvirket af teaterstykket ved jeg ikke. Jeg synes billedet vise en ret trist version af Rosa. Jeg håber at hun i filmen er lidt mere stædig og vild. 

Rosa og Dina (foto: Nepenthe Film)
I kan læse hele afsløringen her: Ekstrabladet.dk

Pectus' sten af Lise Bidstrup

onsdag den 7. maj 2014




Pectus' sten

Serie: Pectus' sten 1

Lise Bidstrup

 250 sider

Carlsen - 2011


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad bagsiden siger:
Hvad nu hvis verden slet ikke er, som de fleste tror …

Hvad nu hvis dæmoner findes, og de er meget, meget tæt på …

Og hvad hvis det er op til en pige og en dreng at forhindre kaos i at bryde ud …

Isabell kan næsten ikke tro det, da hun bliver opsøgt at et medlem af den mystiske og hemmelige Øvre Orden. Den ældre herre fortæller hende en fantastisk historie om en verden, der består af langt mere end det, som mennesker kan se – og at den verden kun kan fortsætte, hvis hun vil påtage sig at finde Pectus’ Sten, en mission, der i første omgang vil føre hende til Orvieto i Italien.

Laus kan bestemt heller ikke tro det, da han får et brev om, at han er blevet særlig udvalgt til et superhemmeligt tv-show, Pectus’ Sten. Alligevel ender han på et fly på vej mod først Amsterdam og siden Orvieto, hvor tingene udvikler sig i en helt anden retning, end han havde forestillet sig…
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Pectus sten er en hyggelig og letlæst bog. Jeg elsker ideen om at Jorden ind i mellem skal fornys – lidt ligesom når vi formaterer computeren for at starte den forfra. At Jorden også har brug for sådan en genstart for at fungere virker logisk.

Både Laus og Isabell er dejlige karakterer der er lette at holde af. Jeg hold dog mest af Isabell gennem hele historien. Hun er handlekraftig og bare en virkelig skøn pige. Desværre hører man ikke lige så meget om hendes familie som man gør om Laus’ familie, så jeg synes jeg mangler lidt viden om Isabell for at kende hende lige så godt som jeg kender Laus.

Laus og Isabells mission virker til at starte med rimelig simpel. Men tingene viser sig ikke at være helt ligetil og noget gik tilsyneladende ikke helt efter bogen ved den sidste fornyelse. Det fungerede okay. Laus og Isabell kommer godt rundt i vores verden og oplever mange forskellige miljøer. Jeg tænke godt nok på et tidspunkt at nu måtte alle omvejene gerne stoppe, så vi kunne komme videre med den rigtige historie. Det betød dog ikke meget i det store hele, for jeg følte mig godt underholdt hele vejen igennem.

Alt i alt den dejlig, hyggelig og letlæst bog. Jeg skal helt sikkert have fat i efterfølgeren, for jeg tror at der er flere spændende eventyr i vente for Laus og Isabell. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Nyt på reolen #8: Fødselsdag mm.

lørdag den 3. maj 2014

I sidste måned skete der det at jeg fyldte endnu et år. Sådan en begivenhed fører tit lidt gaver med sig og i år var ingen undtagelse. Blandt disse gaver var de her skønne bøger:


Det enkle liv- skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen
Det enkle liv - flere skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen

Det er Bonderøvens to bøger om selvforsyning. Jeg så dem hos et vennepar for noget tid siden og forelskede mig specielt i den sidste bog der har et kapitel og bær. Efter min kæreste og jeg har købt denne her nedlagte går er jeg begyndt at drømme om en dejlig bærhave med alverdens lækre bær. Derfor var det helt oplagt at vi ønskede os disse bøger.

Som en ekstra fødselsdagsgave der blot ankom dagen efter dagen, fik jeg denne bog:


Paladin-profetien af Mark Frost 

Bøgen er modtaget til anmeldelse af forlaget Høst & Søn / Rosinante&Co. Da de skrev og spurgte og jeg ville anmelde bøger var jeg ikke i tvivl om at den første måtte være Paladin-profetien. Den anden bog i serien er lige udkommet, men jeg har siden denne første bog udkom haft lyst til at læse den. Jeg er også så småt begyndt på den og det virker lovende.

Da følgende bog dumpede ned i postkassen i går, slog mit hjerte en lille saltomortale af bare begejstring. Jeg har glædet mig så meget til at læse denne bog og var slet ikke forberedt på at jeg fik den tilsendt, så det var en dejlig behagelig overraskelse. Når der så oven i købet også ligger en fin lilla kuvert med et brev der starter med "Kære Kathrine....", så blev jeg ekstra glad.


Cirinos fortælling af Nick Clausen

Cirinos fortælling udkom i går, så den her helt frisk. Det er faktisk ikke fordi jeg har den store ide om hvad bogen præcis handler om, men siden Ordkraft sidste år, hvor Nick Clausen fortalte om bogen har jeg haft sindsygt meget lyst til at læse den. Jeg tror også bare at jeg vil kaste mig ud i læseoplevelsen uden at læse ret meget mere om den. Det eneste jeg ved er at det er noget med en safir-fisker.

Bogen er forresten også et anmeldereksemplar fra Høst & Søn / Rosinante&Co. Tusind tusind tak for begge bøger. Jeg glæder mig til at få dem læst og anmeldt.