Pectus' sten Serie: Pectus' sten 1 Lise Bidstrup 250 sider Carlsen - 2011 |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad bagsiden
siger:
Hvad nu hvis verden
slet ikke er, som de fleste tror …
Hvad nu hvis
dæmoner findes, og de er meget, meget tæt på …
Og hvad hvis det er
op til en pige og en dreng at forhindre kaos i at bryde ud …
Isabell kan næsten
ikke tro det, da hun bliver opsøgt at et medlem af den mystiske og hemmelige
Øvre Orden. Den ældre herre fortæller hende en fantastisk historie om en
verden, der består af langt mere end det, som mennesker kan se – og at den
verden kun kan fortsætte, hvis hun vil påtage sig at finde Pectus’ Sten, en
mission, der i første omgang vil føre hende til Orvieto i Italien.
Laus kan bestemt
heller ikke tro det, da han får et brev om, at han er blevet særlig udvalgt til
et superhemmeligt tv-show, Pectus’ Sten. Alligevel ender han på et fly på vej
mod først Amsterdam og siden Orvieto, hvor tingene udvikler sig i en helt anden
retning, end han havde forestillet sig…
Pectus sten er en hyggelig og letlæst bog. Jeg elsker
ideen om at Jorden ind i mellem skal fornys – lidt ligesom når vi formaterer
computeren for at starte den forfra. At Jorden også har brug for sådan en
genstart for at fungere virker logisk.
Både Laus og Isabell er dejlige karakterer der er lette
at holde af. Jeg hold dog mest af Isabell gennem hele historien. Hun er
handlekraftig og bare en virkelig skøn pige. Desværre hører man ikke lige så
meget om hendes familie som man gør om Laus’ familie, så jeg synes jeg mangler
lidt viden om Isabell for at kende hende lige så godt som jeg kender Laus.
Laus og Isabells mission virker til at starte med rimelig
simpel. Men tingene viser sig ikke at være helt ligetil og noget gik
tilsyneladende ikke helt efter bogen ved den sidste fornyelse. Det fungerede
okay. Laus og Isabell kommer godt rundt i vores verden og oplever mange
forskellige miljøer. Jeg tænke godt nok på et tidspunkt at nu måtte alle
omvejene gerne stoppe, så vi kunne komme videre med den rigtige historie. Det
betød dog ikke meget i det store hele, for jeg følte mig godt underholdt hele
vejen igennem.
Alt i alt den dejlig, hyggelig og letlæst bog. Jeg skal
helt sikkert have fat i efterfølgeren, for jeg tror at der er flere spændende
eventyr i vente for Laus og Isabell.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:
Ingen kommentarer :
Send en kommentar