En Mistborn-nyhed

Jeg har lige læst en fantastisk nyhed omkring Brandon Sandersons Mistborn serie. Faktisk er det hele ikke en nyhed, men jeg har først fundet ud af det ved at læse det seneste indlæg på Sandersons blog. Lige nu er jeg ved at læse 2. bog i Mistborn-serien og jeg elsker den, så de 'nyheder' varmer mig hjerte og får mig til at vente i spænding.

Den første nyhed, som egentligt ikke er en nyhed er at Mistborn-serien ikke blot er tænkt som en trilogi, men som en trilogi af trilogier. Altså ni bøger i alt om den samme verden og det samme fantastiske magisystem. Den første er en epic fantasy trilogi (den der er skrevet), den næste skal være en urban fantasy trilogi og den sidste en science fiction trilogi hvor magien har gjort rumrejser mulige. Lyder det ikke helt fantastisk med så mange bøger i den dejlige Mistborn-verden? Jeg er helt overstatisk og glæder mig meget, selvom jeg endnu ikke har læst alt der til dags dato findes i Mistborn-universet.

Den anden nyhed er faktisk lidt mere en nyhed. Den kortere historie "The Alloy of Law" er en historie der foregår en del år efter begivenderne i den første Mistborn-trilogi. Nyheden er nu at der vil komme to mindre historier mere i den serie, så den også kommer til at bestå a tre bøger. Det betyder også at der i alt bliver 4 serier og 12 bøger i Mistborn-universet. Det kan man da kun elske.

I kan læse hele Brandons blogindlæg her: Two More Mistborn Novels

Prepper af Lise Bidstrup

Prepper Serie:  - Lise Bidstrup 186 sider ISBN:  978-87-638-3164-2 Høst og Søn - 2013

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lise Bidstrup og forlaget Høst og Søn – meningerne er mine egne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Daniels familie er preppere. Det vil sige at de forbereder sig på dommedag. De øver sig på at kunne overleve i naturen uden mange hjælpemidler, de øver sig i at benytte skydevåben, og så forbereder de et beskyttelsesrum som de kan tage hen til når jordens undergang kommer.  Bogen handler om Daniels opvækst som prepper. Om hvordan han forsøger at leve et ’normalt’ liv med skolegang, lektier, fritidsinteresser og venner. Derudover handler bogen om hvordan det er for Daniel at leve i beskyttelsesrummet efter katastrofen der fører til jordens undergang er indtruffet. Den handler om hvad der sker når folk er tvunget til at leve tæt sammen på meget lidt plads og uden mulighed for at komme væk.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er lidt i vildrede omkring den her bog. Undervejs synes jeg faktisk ret godt om den. Det var en fin historie og den var godt fortalt. Det hele faldt så til jorden på de sidste par sider. Slutningen er så brat at jeg havde lidt svært ved at forstå hvad der egentligt skete. Jeg ville meget gerne have vidst hvad der skete med Daniel og alle de andre, men det kom ikke. Bogen stopper så brat at jeg slet ikke kan finde ud af hvad jeg skal synes om den. I mit hoved er bogen ikke afsluttet og der er så mange tråde der ikke er bundet sløjfe på, ikke engang en lille knude kan jeg finde på trådene. Det hele er et stort spørgsmålstegn og jeg vil egentligt bare gerne vide hvad der sker med Daniel efterfølgende.

Kapitlerne i bogen er delt mellem at beskrive FØR og NU. Før handler om Daniels opvækst og foregår over mange år, mens nu handler om Daniels liv efter jordens undergang. Igennem det meste af bogen havde jeg utroligt svært ved at finde ud af hvor gammel Daniel er, mens de sidder i deres bunker. I begyndelsen af bogen er der en stil fra 7. klasse, men i NU-kapitlerne snakkede Daniel også om gymnasiefester og at drikke sig fuld. Det resulterede i en forvirret Kathrine og at Nutids-Daniel ændrede alder utroligt mange gange efterhånden som jeg læste FØR-kapitlerne og faktisk fik lidt at vide om hvor gammel han var.

Bortset fra aldersforvirringen så fungerede opdelingen i FØR og NU rigtigt fint. Jeg tror at det ville have været kedeligt at læse alle NU-kapitlerne i streg, for det bliver på en eller anden måde lidt ensformigt nede i den bunker.  Fortællingen er god og det er spændende at læse om hvordan Daniel og hans familie forbereder sig til dommedag. Det er jo ikke noget nyt at verdens undergang forudsiges og grupper af mennesker gør vanvittige ting for at redde sig selv. Senest var det jo i december 2012 hvor Mayaernes kalender udløb og utroligt mange mennesker var overbevist om at det betød jordens undergang. Det er første gang jeg læser en bog om emnet, og det var ret interessant.

Tykkelsen af bogen bliver jeg også lige nød til at komme omkring. Det er en forholdsvis tynd bog på bare 186 sider. Jeg havde måske forventet lidt mere, da jeg læste om bogen, og jeg tror da også at emnet har potentiale til at kunne sprede sig over endnu flere sider. Bogen er forholdsvis letlæst og vil derfor passe rigtigt godt til dem der måske ikke lige orker en 300-siders bog.

Jeg er som nævnt i vildrede omkring denne bog, men fordi slutningen ødelægger det hele, så kommer jeg desværre ikke op på mere end 2 stjerner. 

Sort Fredag af Robert Muchamore

Sort fredag Org. titel: Black Friday Serie:  CHERUB 15 Org. serie titel: Aramov 3 Robert Muchamore 312 sider ISBN: 978-87-713-7738-5 People'sPress Jr. 2013 Org. udgivet i 2013

For at undgå spoilers, læs først bogen: Klanen og Skytsenglen

Selvom Sort fredag er nr. 15 i CHERUB serien, behøver man kun at læse de to forrige bøger, Klanen og Skytsenglen, for at kunne følge med her. Oprindeligt er det to forskellige serier, men i Danmark har man valgt at fortsætte den gamle serie.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Sort fredag af Robert Muchamore

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: CHERUB (Aramov)



Bøger i serien: CHERUB (classic)

Kilimanjaro #13: Zanzibar 2

Forrige - Oversigt

Tirsdag d. 6. august

Afslapning på stranden

Afslapning, badning og læsning på liggestole i skyggen. Vi forsøger at gå en tur ud til et fyrtårn på spidsen af øen, men det er ikke helt lavvandet mere, så vi kommer ikke ret langt før vi bliver stoppet af en vagt der sider at vi ikke må gå længere. Vi vender om og bader lidt mere. Om aftenen spiser vi sammen på en restaurant der er ejet af en italiener. Dejlig mad.

Onsdag d. 7. august

Snorkling med ScuBaDo

Om eftermiddagen tager vi ud og snorkler med ScuBaDo. Tre af de andre fra vores gruppe skal også med. Ud over os er der fire andre danskere der skal med. De er lærestuderende og er taget på lidt ferie inden de skal til Somalia og arbejde/i praktik på en skole. Vi får udleveret våddragt, svømmefødder samt briller og snorkel og så er vi klar. I en lille gummibåd bliver vi sejlet ud til den katamaran vi skal sejle med. Vi sejler ud mod en af de øer vi kan se inden fra stranden og om på den anden side af øen. Det tager omkring 1 time. Her hopper vi i udstyret og springer i vandet. Der er to guider med ude på vandet. En i vandet sammen med os. Han har også en redningskrans med sig som man kan holde fast i hvis man har behov for det. Den anden sejler rundt i gummibåden og sikre sig at vi alle har det godt. Kaptajnen bliver på katamaranen og sejler rundt med den. Vi svømmer rundt og kigger på koraler og fisk. På et tidspunkt ser vi en dragefisk og guiden låner vores kamera og dykker ned for at tage billeder. Efter godt 45 min. – der i øvrigt slet ikke føltes som så lang tid – blev vi hevet op af vandet igen. Vinden trækker op og vores kaptajn vil gerne begynde at sejle ind mod land igen. Det bliver en lang sejltur hjem, det blæser og vi må næsten helt ud til spidsen af øen før de krydser over og sejler den anden vej igen. Vi vender et par gange mere og ser solnedgangen inden vi er helt inden ved vores egen strand igen. De andre er allerede gået ned på den restaurant vi skal spise på så vi skynder os op, går i bad og skifter tøj inden vi mødes igen og følges ad hen til restauranten. 

Torsdag d. 8. august

Kæmpeskildpadder på Prison Island

Badeferien er slut, men fordi resten af vores gruppe meget gerne vil ha’ et par timer mere på stranden kommer vi først af sted lidt over middag. Tilbage i Stone Town tjekker vi ind på et nyt hotel, Dhow Palace Hotel – søsterhotel til Tembo Hotel. Kort efter sætter vi kurs mod stranden. Her finder vi en af de både der sejler til Prison Island.

Prison Island er hjemsted for Zanzibars kæmpeskildpadder. Skildpadderne kom til Zanzibar fra Seychellerne som en gave i 1919. Der var fire skildpadder i starten og de havde hjemme i to haver i Stone Town. Deres antal voksede kun langsomt i starten. Skildpadderne skulle tilpasse sig deres nye hjem, men mange af dem blev også stjålet og solgt. Derfor blev skildpadderne flyttet til Prison Island i 1920’erne, men tyverierne fortsatte. I dag er der den nødvendige sikkerhed og skildpadderne er ikke længere i fare for at blive stjålet.

Det første vi gjorde var at gå ind og se skildpadderne. Vi kom lige til fodringstid, så der lå masser af salat der var spredt ud til skildpadderne. De store skildpadder går rundt som det passer dem. Der er lavet stier man kan gå rundt på, men skildpadderne går ligeså gerne på de stier. Som publikum kan man da også frit bevæge sig rundt over det hele. Det er tilladt at røre og klappe skildpadderne. De er kæmpestore nogen af dem og der stå tal på deres skjold. Vi gætter på at det er deres alder. Den ældste vi så var 189 år gammel. Der var også nogle områder med nogle lidt mindre skildpadder. De blev holdt lidt mere inde og fik ikke lov at gå frit over det hele. De mindste skildpadder (med skjold på størrelse med en hånd) var buret godt inde i et bur med tre lag jerngitter omkring. Inde i buret var et endnu mindre bur hvor de allermindste skildpadder var (på størrelse med Toms chokoladeskildpadder). Der blev passet godt på dem og det er i hvert fald ikke lige til at nuppe sådan en skildpadde med i lommen.

Vi gik rundt blandt skildpadderne, klappede og kælede lidt med dem inden vi gik en tur rundt på øen. Man kunne ikke komme ret langt før området blev privat og en del af de hotel der ligger på øen. Vi så en meget flot fasan og nød stranden og vandet inden vi sejlede tilbage til Stone Town. Ham der sejlede os ud til Prison Island ventede med sin båd derude og sejlede os tilbage da vi var klar igen.

Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på restauranten Dr. Livingstone. Vi sad ude på stranden og det var ret hyggeligt. Desværre tog det ret lang tid at få mad og de var til de andres store forundring løbet helt tør for rødvin. Topas har 40 år jubilæum og derfor har de lovet jubilæumskage på alle deres ture i år. Thomas havde arrangeret at restauranten lavede en fin kage til os. Efter at have bedt om kagen et par gange og lidt snak frem og tilbage om hvad der skulle stå på den kom den heldigvis. En meget brun kage med teksten ”HAPPYBIRTH DAY TOPAS”.

Fredag d. 9. august

Afrejse fra Zanzibar

Sidste dag af ferien. Vi skal af sted fra hotellet omkring middagstid, men inden da bruger vi lidt tid på at gå rundt i Stone Town. Vi har snakket lidt om at købe et smykke med tanzanite og det ender med et vedhæng til en halskæde. Det er en fin halskæde, men også temmelig dyr i forhold til hvad jeg normalt er villig til at betale for smykker. Jeg retfærdiggør det overfor mig selv med at det er utroligt sjældent at jeg køber smykker og at det er et godt minde fra turen.

Pludseligt får vi travlt med at skulle af sted mod lufthavnen. Vi havde tidligere fået at vide at branden i Nairobi i går ikke ville give problemer, men i dag er der tekniske problemer i lufthavnen her på Zanzibar så vi skal af sted så hurtigt som muligt. I lufthavnen samler Thomas vores pas og billetter sammen og sørger for at tjekke os ind. Det fly vi oprindeligt skulle med var tre timer forsinket, så vi bliver booket om til et fly der kun flyver en time senere end planlagt. Efter lang ventetid – først på at blive ombooket, og derefter i ventesalen – bliver vi guidet ud til et fly. Pladsreservationen er helt gal. Der er dobbelt bookninger på flere sæder og Martin skal bl.a. sidde på samme plads som en herre der skal fortsætte videre med flyet. Vi får sat og ned, men kort tid efter lyder en skratten fra højtalerne og vi får besked på at gå ud af flyet igen. Der er motorproblemer og flyet kan ikke starte. Vi må derfor tilbage – gennem endnu et sikkerhedstjek – og ind i ventesalen. Thomas er blevet udenfor og snakker med personalet i lufthavnen. Vi bliver vinket ud igen og skal udpege vores bagage de har hentet tilbage fra det ødelagte fly. Vi finder det hele og bliver nu gennet over i et andet fly. Der er ingen faste pladser, så vi må bare sætte os hvor der er plads. Endelig er alle om bord og vi kan forlade Zanzibar. Vi håber at også bagagen er nået med. Selvom det ikke tager så lang tid at flyve til Dar Es Salaam så nærmer tiden sig for vores næste flys afgang. Ifølge den oprindelige plan havde vi 3 timers ventetid i Dar Es Salaam, men nu er det mere tvivlsomt om vi overhovedet når flyet derfra.

Da vi lander i Dar Es Salaam er der under 1 time til næste fly flyver og fordi det ikke er samme flyselskab skal vi have fat i vores bagage og tjekke ind igen til den sidste del af rejsen hjem. To ansatte fra lufthavnen står klar til at tage imod os. Vi får besked på at dele os, så nogle bliver og venter på vores bagage, mens resten af os tager alle pas og billetter og går hen for at tjekke og ind. Martin venter på bagagen, mens jeg går mod tjek in. Den ene af de to luftshavnsdamer fører os ned ad en gang, rundt om et par hjørner og så er det tid til endnu et sikkerhedstjek. Jeg ender med at have 4 pas i hånden inden indtjekning. Vi bliver guidet lige over til de skranker der skal betjene os, men vi kan ikke bliver tjekket fuldt ind før bagagen kommer. Da de andre kommer med bagagen bliver det hele vejet ind på en gang. Derefter går det i fuld fart videre. Vi skal ud af landet, så ligesom da vi ankom og skulle have visum, så skal man udfylde et stykke papir om at vi forlader landet igen. Frem ryger kuglepenne og med rystende hænder bliver sedlerne udfyldt inden vi kan gå gennem kontrollen og få tjekket fingeraftryk mm.. Vi løber op ad trappen. Gaten er lukket og flyet skal næsten til at flyve, men vi bliver gennet igennem og må løbe ned at trappen, og ud på landingsbanen. De har frakoblet broen til flyet og sat en trappen hen til. Det er den vi skal op ad. Vi når heldigvis alle sammen at komme med, men vi har dårligt sat os til rette før flyet ruller ud på startbanen. På trods af den store forsinkelse nåede vi det hele og flyet letter til rette tid. Bagagen nået til Dar Es Salaam, så vi håber at den ligesom os selv også nåede ombord på dette fly til Doha.

Efter den stressede og forvirrende afgang fra Tanzania går resten af turen som smurt og vi lander i Danmark, lørdag d. 10. august omkring kl. 8 om morgenen. Vi tager det stille og roligt venter på vores bagage, køber billet til toget og venter på at toget kommer. Fordi vi ikke ville løbe hen til toget, må vi vente lidt, men det er helt fint. På Odense st. siger vi kort hej til Martins forældre, inden vi fortsætter til Aalborg. Vi er hjemme midt på eftermiddagen efter en fantastisk rejse som vi sent vil glemme.

Forrige - Oversigt

Kilimanjaro #12: Zanzibar 1

Toppen af Kilimanjaro set fra flyveren.

Forrige - Oversigt - Næste

Lørdag d. 3. august

Fra fastlandet til Zanzibar

Mest af alt en transportdag. Om morgenen kørte vi afsted fra Heigview Hotel og havde et kort stop på et børnehjem inden vi kørte mod Kilimanjaro National Airport. Vi fløj midt på eftermiddagen med retning mod Zanzibar. Fra flyveren kunne vi lige nå at se toppen af Kilimanjaro stikke op over skyerne.

Vi landede på Zanzibar først på aftenen og blev kørt til vores hotel i en minibus. Hotellet ligger lige midt i Stone Town, så vi stiller bagagen og går vi hen til Forodhani Garden hvor der er stort madmarked. Det er ramadan så de lokale spiser ikke før efter solnedgang og på pladsen er der stor aktivitet. Der er masser af seafood og Zanzibar Pizza. Vi forsøger os med sidstnævnte, der dog ikke har meget med pizza at gøre. Det er en meget tynd dej, der pakkes halvt omkring en eller anden form for fyld. Derefter steges den på begge sider. Den vi fik med kylling smagte godt. 

Madmarked i Forodhani Garden

Søndag d. 4. august
Spicetour i krydderiplantage lidt uden for Stone Town

Om morgenen da vi står op regner der. Det er åbenbart meget normalt at der regner om natten (og først på morgenen) på denne tid af året. Vi får dejlig morgenmad med bl.a. pandekager og croissanter. Dagens program står på spice-tour i en krydderiplantage lidt uden for StoneTown. Det er ikke alle der tager men, men os der gør kører af sted i en minibus. Vores guide er med os allerede da vi kører fra hotellet. Undervejs gør vi et par små stop hvor han kort fortæller om bl.a. kejserens badehus.

På krydderituren fik vi først lidt at vide om nogle forskellige træer, bl.a. mahogni og et bestemt træ som de bruger til deres både. Vi så lugte frugt, som Signe kaldte dem. Jeg kan ikke lige huske hvad vores guide sagde de hedder. Derefter blev der gravet en meget gul rod op. Når den bliver tørret og pulveriseret så er det gurkemeje. Der var pepperplanter der voksede op af andre træer og så så vi et kaneltræ. Man bruger både bladene, rødderne og barken til forskellige ting, men det var først da vi lugtede til barken at vi kunne gætte hvad det var. Vi fik også set nelliker. De er ret stærke når man bider i dem. Nelliker bruges til udrensning af systemet, så hvis man har forstoppelse skal man bare lave sig en god kom nellike the og så sørge for at være hjemme med adgang til toilettet. Dette fortalte guide lige inden han bad os om at bide i dem.  Vi fik også vist en muskatnød. Den er pakket ind i en fin gul ’frugt’ og rundt om selve nødden er der et rødt ’net’ der minder en del om plastik. Vi får at vide at muskat anvendes blandt kvinder som et mildt beruselses middel. Vi så bananer og kakaobønner inden turen kom til Zanzibars stærkeste chili. Chili bliver lokalt kaldt pili-pili, og den stærke udgave her hedder så pili-pili-hoho fordi den er så stærk at man er nød til at sige hoho når man har spist den. Der var et par stykker der smagte på den og den var vidst ret stærk. Vi fik Litchi (kærlighedsfrugt) og carambole (stjernefrugt) inden vi kom hen til næste spændende krydderi. Inden i en skal ligger nogle små røde kerne. Når de mases lidt giver de en rød/orange farve der kan bruges til at lave f.eks. læbestift af. Den bruges også i et krydderi, men hvilket kan jeg ikke huske. Guiden og flere af de andre gav sig selv læbestift og malede deres øjenbryn med den røde farve.

Så var tiden kommet til kokosnødderne. En afrikaner kom hen og skulle vise hvordan de klatre op i palmerne for at hente kokosnødderne ned. Af bananblade laves en ’snor’ som i et ottetal vikles rundt om fødderne (og det er selvfølgelig bare tæer). Derefter begynder han bare at klatre op af palmen ved at holde fast med armene og hive fødderne lidt længere op. Han rejser sigt lidt og flytter hænderne højere op. Da han når toppen, hugger han kokosnødderne ned. De synger når de klatrer i palmerne for at advare folk på jorden om at der falder kokosnødder ned. Da han er færdig klatre han ned igen og skal lige vise sig ved at hænge på hovedet i benene. Efter den lille opvisning får vi også lyst til at prøve hvis vi vil. Martin skal selvfølgelig prøve. Det går ret godt og han kommer hurtigt et stykke på. De må da også sige stop til ham to gange før han kravler ned igen.  Vi smager kokosnøddesaft, ser en ananas og der bliver lavet et par solbriller af et ananasblad.

Spice-touren slutter, men inden vi begiver os hjem kommer vi omkring en lille biks der sælger mange af de krydderier vi lige har set og så skal vi have frokost. Den foregår siddende på gulvet i et ’hus’ med halve vægge.

Om aftenen spiser vi aftensmad på en tagterrasse. Det er fint, men også lidt dyrere and hvad priserne ellers er. Vi ender med at give omkring 53 USD i alt for os begge to. 

Tembo Hotel (Tembo betyder elefant på swahili)

Nelliker før de bliver tørret 

Muskatnød - det røde 'net' rundt om selve nødden mindede i høj grad om plastik

Udsigt  over Stone Town fra den tagterrasse vi spise aftensmad på.

Mandag d. 5. august
Byrundtur og afgang til Kenwa Beach

Vi starter dagen med en byrundtur i Stone Towns gamle gader. Vi går bl.a. forbi House of Wonder, der var det første hus med elektricitet på Zanzibar. Det var kongens bolig og der findes ingen tårne i Stone Town der er højere end tårnet på House of Wonder for ingen måtte bygge højere end kongen. Vi er forbi den gamle havn hvor der i dag afholdes festivaler og så er der også kommet et amfiteater. Vi ser på dørene, for døre i Stone Town har en stor betydning. Hvis man kan læse symbolerne rigtigt kan man læse mange ting om den familie bare ved at kigge på døren. Der er f.eks. forskel på om der er en bue over døren eller den ’bare’ er firkantet. Der er også forskel på altanerne. Nogle altaner er bygget indvendigt efter arabisk kultur fordi man ikke ville vise pigerne frem. Vi går også igennem det store marked hvor de fleste af Stone Towns indbyggere gør deres indkøb. Det er sjovt at gå igennem og vi se bl.a. store madbananer der koster 2000 TZS pr. stk. Vi ser også hvor det gamle slavemarked ligger og at kirker og moskeer ligger side om side i byen uden at det gør noget.  Til sidst går vi forbi Tippo Tipp’s hus og derefter hans gravsted. Han var en stor slavehandler og han er bestemt ikke populær blandt nutidens indbygger på Zanzibar. Alligevel har de ladet hans hus og gravsted stå så man kan lære af fortiden.

Efter byrundturen kører vi af sted mod Kenwa beach. Her får vi fine store værelser med egen altan og udsigt over havet. Vi bor på Sunset Bungalows og spiser frokost på deres restaurant nede på stranden. Det er en fin hvis sandstrand med palmer og stråtækte parasoller. Vi slapper af, læser bøger og går i vandet. Vandet er dejligt, turkisblåt og det bliver meget hurtigt dybt. 

Et rimeligt nyt amfiteater i den gamle havn

Madbanener på markedet

Vores værelse på Kenwa Beach

Stranden

Forrige - Oversigt - Næste

Sammensværgelsen af Tamora Pierce

Sammensværgelsen Org. titel: Mastiff (del 1) Serie: Mastiff 1 Org. serie titel: Beka Cooper 3 (del 1) Tamora Pierce 351 sider ISBN:  978-87-588-1029-4 Tellerup - 2013 Org. udgivet i 2011

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Sammensværgelsen af Tamora Pierce

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien:

	=
	=	=
	=