Nyt om Skammerens Datter på Østre Gasværk

Jeg har tidligere skrevet om at Østre Gasværk teater spiller Skammerens Datter 2 til efteråret. Hvad jeg ikke har skrevet før er at de samtidig laver en genopsætning af Skammerens Datter 1, så der er mulighed for at se eller gense den første inden man skal se den anden.

Grunden til at jeg skriver om dette netop nu er at billetterne blev sat til salg i går. Det betyder at der nu er mulighed for at sikre sig en plads til forestillingerne.

Skammerens Datter 1 spiller fra 7. november til 29. december 2013.
Skammerens Datter 2 spiller fra 29. oktober til 29. december 2013.
Billetter kan købes på gasvaerket.dk

Jeg har planer om at gense Skammerens Datter 1 inden jeg samme dag vil se Skammerens Datter 2. Desværre bliver det først ret sent i spilleperioden at jeg kommer til at se stykkerne da det hele skal passe sammen med hvornår det er muligt at tage helt til København.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Gasværk Teater skriver om Skammerens Datter 2: 

"SKAMMERENS DATTER har taget landet med storm. 53.000 store børn og voksne så første del af Lene Kaaberbøls roman-hit få fantasifuldt liv i Østre Gasværks stemningsfulde scene.

NU kommer fortsættelsen, alle har ventet på: Dinas endelige opgør med Drakan og dragens orden!

SKAMMERENS DATTER 2 - det endelige opgør samler de sidste tre bøger i Lene Kaaberbøls Skammer-serie.

Tag med hele familien på sidste del af Skammerens Datters eventyr og giv jer hen til fantasiens dragende univers.

Mere gys og fryd, et gigantisk søuhyre og nye gribende sange med nordiske ur-toner. Endnu en magisk teateroplevelse med holdet fra Skammerens Datter 1 både på og bag scenen.

Gå ikke glip af det endelige opgør i SKAMMERENS DATTER 2!"

----------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg glæder mig vildt meget og kunne slet ikke lade være med at hoppe og og ned af glæde i går da jeg så at billetsalget var startet. Det bliver spændende at se hvordan de for de tre sidste bøger kogt sammen til en forestilling og så er jeg ret spændt på det gigantiske søuhyre. Jeg mindes ikke at der er sådan et i bøgerne - i hvert fald ikke et der har den store betydning. Men spændende bliver det.

Er der andre end mig der har planer om at skulle ind og se det ene eller andet stykke til efteråret?

Halo af Alexandra Adornetto

Halo Org. titel: Halo Serie:  Halo 1 Org. serie titel: Halo 1 Alexandra Adornetto 442 sider ISBN:  9788756799058 Politikkens forlag - 2012 Org. udgivet i 2010

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vi mennesker er ikke de eneste der lever på jorden. Ind i mellem bliver engle sendt ned på jorden for at udføre en bestemt mission. Dette er hver der sker i Halo. Beth, Ivy og Gabriel sendes til Venus Cove – en mindre by – hvor de skal frelse indbyggerne for ondskab og ødelæggelse. Mens de er på jorden må de leve som menneske og sørge for at deres sande identitet forbliver en hemmelighed.

For den yngste Beth er det hendes første besøg på jorden. Hun starter på high school hvor hun hurtigt knytter sig stærkt til menneskene. Især den smukke og uopnåelige Xavier Woods gør indtryk på hende og selvom hun forsøger at lade være opstår der en dyb kærlighed mellem dem.

Mens Beth har travlt med at leve high school livet samler mørke kræfter sig i byen. For sent opdager hun at de ikke er den eneste overnaturlige kraft der findes i byen. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal synes om bogen. På en måde er det slet ikke mig med hele handlingen om teenageliv og alle de problemer det medfører, men jeg synes faktisk at det fungerede okay. I forhold til andre bøger jeg har læst i den genre så var det forfriskende at synsvinklen var hos englen Beth, den overnaturlige kraft.

Beth er en okay hovedperson. Hun er let at identificere sig med, fordi hun netop har så mange menneskelige følelser i forhold til hvad engle normalt har. Desværre er hun også temmelig naiv og lukker øjnene for det hun ikke vil se.

Der er lidt omkring kælenavne der irritere mig i bogen. Lige pludseligt bliver Gabriel omtalt som Gabe og selvom kælenavnet går igen flere gange, så er det så sporadisk så det er svært at finde ud af hvordan Beth referere til ham. Det samme gælder Xavier, selvom det her er lidt værre. Kun to gange bliver kælenavnet Xav brugt og selvom man ikke er i tvivl om hvem der tales om så forstyrre der lidt at der ikke er mere styr på bruges af kælenavne.

Jeg begyndte rigtigt at holde af bogen da de mørke kræfter begyndte at viser sig. Det tilførte en spænding til bogen som den havde rigtigt godt af, især fordi det skete forholdsvist sent i bogen. Hele konfrontationen mellem lys og mørke fylder faktisk ikke specielt meget.

Da jeg vendte sidste side, havde jeg lyst til mere, og det kan siges at være en succes – især når man tænker på den lidt langsomme start.

Alt i alt vil jeg anbefale den hvis man er til ungdomsbøger med et touch af overnaturlige elementer.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

A Storm of Swords by George R. R. Martin

A Storm of Swords 1. Steel and Snow 2. Blood and Gold Serie: A Song of Ice and Fire 3 George R. R. Martin 1176 sider samlet for begge bøger udgivet år 2000

For at undgå spoilers, læs først: A Game of Thrones & A Clash of Kings.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Så nåede jeg også til vejs ende med denne tredje bog i serien “A Song of Ice and Fire”. Det har taget mig godt tre måneder og det skyldes travlhed og andre bøger, men mest af alt skyldes det at jeg helst ikke ville blive færdig. Den bog er så god at det hele gerne må tage lidt længere tid.

Den udgave jeg har læst består af to paperback bøger, men de kan bestemt ikke ses som separate bøger. Har man læst den første halvdel bør man også læse anden halvdel lige efter.

Jeg vil ikke komme ret meget ind på handlingen her, for det vil betyde alt for mange spoilers og det er ærgerligt at ødelægge den gode oplevelse for nogen. Jeg kan dog godt røbe at det ikke går stille for sig. Der er flere konger der kæmper om magten, der er forræderi, der er overraskende handlingsforløb og der er masser af kampe – både fysiske og psykiske. Starks, Lannisters, Baratheons, Targaryens, Greyjoys – de er alle med, ligesom mændene på Muren med nord også har deres rolle at spille.

Der er nye POV (Point-of-View) og Jamie Lannister er en af dem. Det betyder at man får et bedre indblik i hvem han er og hvorfor han handler og har handlet som han har. Tro det eller ej, man kan faktisk komme til at holde af ham. Netop det er en af styrkerne ved bogen her. Det i forvejen grå billede af hvem der er god og ond bliver endnu mere gråt og farverne skifter hele tiden en lille smule. Det er simpelt hen ikke muligt at sige hvem der er god og hvem der er ond – for det findes ikke. Alle personerne har lidt af hvert i sig.

Bogen overrasker flere gange og kommer med begivenheder og handlinger som er umulige at forudse. Man kan både elske og hade hr. Martin for det, for lige som det går ens yndlingsperson allerbedst så vender det hele og de står i en situation der om muligt er endnu værre end der hvor de startede.

Mine yndlingspersoner er stadig Arya, Bran og Jon, men også Tyrions kapitler er jeg begyndt at se særligt frem til.

Nu venter fjerde bog, og selvom jeg bare har lyst til at tage den ned fra hylden og gå i gang, så tror jeg at jeg venter lidt. De sidste to bøger i serien er ikke udkommet og der kan godt være lange udsigter, så for ikke at ende i en situation hvor jeg må vente flere år på fortsættelsen, så vælger jeg at holde en længere pause og først starte på fjerde bog senere (måske først til næste år). En ting er helt sikkert – den skal læses på et tidspunkt.

George R. R. Martin har skabt en fantastisk serie med en spændende verden og jeg vil til enhver tid anbefale bogen. Dog skal de huskes at bogen er en ’voksenbog’ og at de mindste nok vil få mere glæde af så meget andet. Ellers så er den absolut et kig værd – men gør jer selv den tjeneste at starte med den første bog.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bøger i serien: A Song of Ice and Fire

Læsevaner #3: Bøgernes behandling

Her svarer jeg på diverse spørgsmål omkring læsevaner. Nogle spørgsmål er fundet rundt omkring på nettet, andre stiller jeg selv. 

Hvad gør du for at huske hvor langt du er kommet i en bog? Bogmærker? Æseløre? Andet sjovt?
Jeg bruger som regel bogmærker. I de sidste par år har jeg brugt de der magnet-bogmærker. Det er smart for så falder bogmærket aldrig ud af bogen. Ulempen er at de kan være lidt dyre at anskaffe. Heldigvis har jeg en hel bunke liggende herhjemme som jeg fandt billigt og så holder de jo også i forholdvis lang tid, selvom de godt kan have en tendens til at knække i toppen hvor de bliver foldet.

Sker det at jeg ikke har et bogmærke forsøger jeg at huske hvor jeg er kommet til uden noget til hjælp. Jeg havde en periode hvor jeg altid gjorde sådan og selvom man nogen gange læser en side to gange, så fungerede det fint og jeg havde som regel en ide om hvilken side eller kapitel jeg var noget til.

Æselører kan jeg bestemt ikke li'. Ikke engang i biblioteksbøger. Min søster var på besøg på et tidspunkt og læste i en biblioteksbog til skolen, og hun lavede æselører i den. Grunden var at det 'bare' var en biblioteksbog, men jeg har det sådan at når man låner noget - også på biblioteket - så aflevere man det igen i samme stand. Der er jo også andre der skal låne og læse bogen. Jeg gik også straks ind og hentede et bogmærke til min søster og så fik hun det med hjem, så bogen slap for flere æselører.

Skriver du I dine bøger eller finder du tanken om det afskyelig og skrækindjagende?
Afskyelig og skrækindjagende, så længe de gælder mine skønlitterære bøger, i hvert fald hvis det er inde i dem. Jeg skriver nogen gange navn i mine bøger på den første side, og det synes jeg er okay. Jeg har heller ikke noget imod at få en forfatter til at skrive en hilsen og en signatur i bogen, for der er jo noget særligt ved signerede bøger - især hvis man selv har mødt forfatteren og fået den signeret der.

Når det kommer til fagbøger, så er jeg ikke så skrækslagen. Her bruger jeg faktisk flere gange overstregningstusser og jeg kunne måske godt finde på at skrive noget i margenen - jeg tror dog ikke at jeg har gjort det endnu.

Smider du med bøgerne hvis handlingen irriterer dig?
Nej da. Det ville være mega synd for bogen. Den skal behandles ordentligt og det vil sige at man ikke kaster med den. Hvis man kaster med bogen risikerer man også at hjørner bliver bukkede eller de på anden måde misformes, og det vil jeg bestemt ikke have sker med mine bøger.

Passer du på “bogryggen”? Eller åbner/spreder du bøgerne fuldt ud?
Der var engang hvor jeg var meget påpasselig med hvordan mine bøger så ud. De skulle helst være pæne og se ud som om de ikke var læst. Derfor købte jeg også flest bøger i hardback. Nu er jeg begyndt at være mere ligeglad og synes faktisk at det er okay når man kan se at en paperback bog er læst og er lidt slidt. Det hænger nok sammen med at jeg har fået flere paperback-bøger og at de er blevet tykkere. En god bog på 600 side er bare næsten umulig at læse uden at det kan ses på bogryggen.Jeg passer selvfølgelig stadig lidt på og gør det ikke bevidst. Det er bare noget der sker i læseprocessen når man åbner bogen for at læse.

Den sidste vogter af Eoin Colfer

Den Sidste Vogter Org. titel: The Last Guardian Serie: Artemis Fowl 8 Org. serie titel: Artemis Fowl 8 Eoin Colfer 312 sider ISBN:  9788711383667 Carlsen - 2013 Org. udgivet i 2012

For at undgå spoilers, læs først bøgerne: Artemis Fowl, Det arktiske intermezzo, Evighedskoden, Opals hævn, Den tabte koloni, Tidsparadokset & Atlantiskomplekset

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Den sidste vogter af Eoin Colfer

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:

Skammerens Datter som film

Den første nyhed om at Skammerens Datter (bog af Lene Kaaberbøl) skulle filmatiseres kom tilbage i 2005 fra Nordisk Film. Dog skete der aldrig mere med det og jeg havde opgivet at filmen skulle komme fra den side. Efter teaterforestillingen på Østre Gasværk sidste efterår kom nyheden om at Nepenthe Film havde overtaget filmrettighederne og at de var opsatte på at lave en god dansk film om Skammerens Datter. Jeg blev glad for nyheden, men har hele tiden haft i baghovedet at der var en mulighed for at det alligevel ikke blev til noget. Nu er jeg dog blevet ret sikker på at der bliver en filmatisering for Nepenthe film har offentliggjort logoet (se øverst) og de har indbudt til castings om rollerne som Dina og Rosa. Der kan læses mere om castingen her: Nepenthe Film

Indtil videre er der ikke så meget om filmen, andet end at filmatiseringen skal foregår i sommeren 2013 og at Kino.dk skriver at den har præmiere 2. oktober 2014. Så lidt over 1½ år til at vi kan se filmen.

Klintespind bliver en trilogi

I mandags skrev Helle Ryding på sin hjemmeside at hendes serie Klintespind bliver en trilogi. Den første bog Serpina udkom i efteråret 2011, og anden bog Ulvepige var egentligt planlagt til udgivelse i 2012 som det afsluttende bind. Hovedpersonen Serpina er dog ikke til at styre helt og hun kræver sin plads, så derfor er Klintespind nu blevet til en trilogi hvor bogen Månebarn vil være sidste bog.

Samtidig er coveret til Ulvepige blevet ændret lidt og jeg synes ret godt om det. Jeg kan godt li at edderkommen er kommet på coveret i stedet for det røde øje, det virkede lidt malplaceret. Coveret til Månebarn viste Helle Ryding også og det er og rigtigt fint og meget roligt. Jeg kan godt li' at pigen med øjnene, edderkoppen, klinten og månen går igen på alle covers. Det skaber en god sammenhæng. Dog må jeg sige at coveret til Ulvepige stikker lidt ud i forhold til de andre ved at bruge der varme orange farver hvor de to andre er blålige og kølige. Coveret til Serpina er stadig min favorit lige nu.

De to sidste bøger, Ulvepige og Månebarn, udkommer desuden 24. maj 2013, så der er ikke så lang tid til mere.