Storm Glass by Maria V. Snyder

søndag den 14. august 2011




Storm Glass

Serie: Glass / Opal Cowan 1

Maria V. Snyder

504 sider

Mira Books - 2009


Læs evt. først Maria V. Snyders Study-serie, der foregår i samme univers, men før begivenhederne i Storm Glass.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opal er ved at lære om sine magiske kræfter, desværre er der ikke rigtigt noget der virker for hende. Det eneste hun kan er at puste magi ind i hendes gladfigurer, så de kan bruges til at sende beskeder rundt mellem magikere. Hun er fortvivlet over ikke at kunne få andet til at virke, men da der opstår et problem med stormdansernes gladbeholdere er det hende der sendes af sted. Stormdanserne fylder glasbeholderne med energi fra stormene ved havet, så de ikke forsager ødelæggelse på land. Glasbeholderne er blevet skrøbelige, går i stykker og dræber derved stormdanserne. Opal tilkaldes derfor for at finde årsagen til det svage glas. Det bliver en opgave hvor hun kæmper med sin egen tro på sig selv, bliver venner med stormdanseren Kade og opdager nye sider af sin magi, men det bliver også en opgave hvor hun må kæmpe mod mistro, forfølgere og kidnappere. Nogle er ude efter Opals kræfter, men hvem er de og hvad skal de bruge hende til?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Man lærer hurtigt Opal at kende og efter kort tid læser man hele bogen som om man er hende. Man oplever tingene fra Opals synspunkt, mærker hendes følelser og er med på første række når hun ikke rigtigt tror på sine egne kræfter. Opal er en skøn hovedperson, ikke en af dem der er fulde af selvtillid og ikke tror på at nogen er bedre end dem, faktisk er hun lige omvendt. Man følger både hendes op og nedture, og ved hvilke ting hun er stolt af og hvilke hun helst vil glemme. Opal er en person som jeg straks begyndte at holde af.

Selvom jeg nu har snakket meget om magi, glas, troen på sig selv, forfølgelse og kidnapninger, så er der også plads til en lille smule kærlighed og romantik i bogen. Det bliver ikke til meget for Opal er stadig bange for at knytte for stærke og tætte bånd til andre efter at hendes søster Tula døde. Gennem bogen bliver hun mere og mere bevidst og den del af sig selv, og tillader kærligheden at finde vej til hendes hjerte.

Serien om Opal Cowan foregår i samme univers som Maria V. Snyders serie om Yelena Zaltana. Vi befinder os 4-5 år efter begivenhederne i Fire Study, og derfor er flere personer og begivenheder i universet allerede kendte. Det var rart at få et gensyn med Yelena og Opals verden, for den er virkeligt godt fundet på og opbygget. Jeg vil anbefale alle nye læsere af Maria V. Snyder at starte med Study-serien, for der sker nemlig masser af ting som der refereres til her i Storm Glass. Mange af tingene har også stor betydning for hvordan deres verden ser ud og hvordan den har ændret sig en lille smule siden sidste gang.

På forsiden af bogen står der ”In the eye of the storm, you can only trust yourself…” og det er i sandhed sagt. Gennem hele bogen har jeg ikke følt mig helt tryg ved mange af de andre karakterer. Selvom Opal troede på dem, var der altid et eller andet der nagede mig, noget jeg ikke helt kunne sætte fingeren på. Jeg skal endnu ikke kunne sige om mine mistanker er begrundede, for der er to bøger endnu og der kan nå at ske mange ting for Opal og de andre.

Derudover synes jeg at forsiden er helt fantastisk og det var faktisk Glass-serien her der vækkede min interesse for Maria V. Snyders bøger. Bestemt ikke noget jeg fortryder for de fire bøger jeg har læst har alle været originale og helt utrolige.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Opal Cowan

6 kommentarer :

  1. Lige netop - det er sjovt, jeg er faktisk ikke vildt glad for josefine ottesens bøger, men okay, jeg har også kun prøvet hendes Mira bøger... Hmm.

    SvarSlet
  2. Jeg har hørt at den skulle være meget voldsom - de døde land - men jo, jeg har længe kigget på den... Min skuffelse over mira serien har dog afholdt mig fra at gå i gang med den, for der er så meget andet godt derude... hehe...

    SvarSlet
  3. Oss her - det er bare en smule ærgeligt at måtte gøre sådan... Tænk på alt det gode man måske går glip af. Hehe. Jeg var for eksempel en krig om, at komme i gang med dødsspillet, og jeg gik egentligt kun i gang med den, fordi jeg fik et anmeldereksemplar - men WOW hvor var den jo god. Og der er sikkert SÅ mange andre gode derude, som man går glip af - deprimerende tanke egentligt. Hehe.

    SvarSlet
  4. Hehe, jeg kan ikke sige andet end: læs den. Jeg er aldrig før blevet så positivt overrasket, og jeg tror aldrig jeg har set en dårlig anmeldelse af bogen...

    SvarSlet
  5. Begge serier står på min alt for lange bør-læses-liste, men jeg håber da på at nå til dem på et tidspunkt, hehe :-)

    SvarSlet
  6. Super fin blog du har dig der!
    - Jeg følger den nu:)

    Tjek min ud og følg gerne med

    Simone-bp.blogspot.com

    Simone (:

    SvarSlet