Små ekstra historier til Study-serien

søndag den 29. maj 2011

Jeg er jo som I nok ved blevet færdig med Maria V. Snyders Study-serie, og har herefter fundet et par små ekstrahistorier som jeg lige synes jeg vil gøre opmærksom på.

Assassin Study by Maria V. Snyder (Study-series #1.5)
Assasin Study er en lille kort historie om hvilke problemer Valek får da Yelena drager mod Sitia i slutningen af Poison Study. 

Power Study by Maria V. Snyder (Study-series #3.5)
I Power Study følger vi Ari og Janco efter de er blevet forfremmet til Valek næstkommanderende. De får et problem med en grøn ung soldat og en magiker fra Sitia. Læs her hvodan de klare den situation, når Valek er langt væk på en hemmelig mission for Yelena.

De er begge nogle små hyggelige fortællinger set fra en andens synsvinkel end Yelena. Især synes jeg godt om  Power Study, hvor man virkeligt oplever hvordan Ari og Janco mundhugges hele siden. Det er så hyggeligt at læse, fordi  man bare kan mærke hvor godt de to kender hinanden.

Til sidst faldt jeg også over en historie der hedder Ice Study, men der er ikke noget link til den fra hendes side. En søgning på google resulterede god i at jeg alligevel fandt den. Det viser sig at det er en historie for dem der får hendes nyhedsbrev og at den sidste del af den kommer sommeren 2011.

Ice Study by Maria V. Snyder (Study-series #4)
Ice Study handler om Yelena og Valek, og så noget med en ismåne, med hvad det helt præcist er ved jeg ikke endnu. Jeg har kun læst det første afsnit, men en ting er sikkert, det tegner til at blive en både spændende og udfordrende opgave for dem begge.

Har man læst hele Study-serien er de her historier en god måde at få lidt mere tid sammen med personerne. For som altid når en serie slutter vil man jo gerne vide mere, og her er så en mulighed.

Har man ikke læst dem endnu, så tjek mine anmeldelser og kom igang.

----------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Yelena Zaltana



----------------------------------------------------------------------------------------------

Fire Study by Maria V. Snyder

fredag den 27. maj 2011




Fire Study

Serie: Study / Yelena Zaltana 3

Maria V. Snyder

441 sider

Mira Books - 2009


For at undgå spoilers, læs først bogen: Poison Study & Magic Study

Afsluttende del af historien om Yelana og hendes kamp for at redde både Sitia og Ixia

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Yelenas evner som sjælefinder spredes hurtigt og folk bliver nervøse og ved ikke om de han stole på hende og at hun kun bruger sine kræfter for at hjælpe dem. Sitias råd vil diskutere hendes fremtid, men det har Yelena ikke tid til at vente på. Sjælefangeren Ferde er stukket af fra Sitias fangekælder og hun drager derfor ud for at finde ham. I følgeskab med sin bror, Tauno, Marrok, og Blue Mann følger Yelana sporene og finder snart ud af at det ikke kun handler om Ferde, men at et en sammensværgelse er ved at rejse sig. Hvis den får lov at udvikle sig og komme til magten kan den ødelægge både Sitias og Ixias fremtid. Det er nu op til Yelena at bruge sin viden og evner til at afværge sammensværgelsen. Men er modstanderen blevet for stor? Ved Yelena nok om magi til at kunne overvinde de stærke magikere? Og bliver der fred mellem Sitia og Ixia?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der sker virkeligt mange ting i dette sidste og afsluttende bind om Yelena Zaltana. Alle de løse tråde samles op og flettes sammen til er stærkt reb hvor knuden først bliver bundet på de allersidste sider. Selvom jeg ikke skriver noget om hverken Valek, Janco eller Ari, skal du ikke fortvivle de er nemlig alle med, og er med til at slutte ringen. Gensynet med Ari og Janco er rigtigt godt, for de to personer synes jeg specielt godt om. Jeg kan lige forestille mig hvordan de står og diskuterer med hinanden.

Jeg synes at Fire Study er rigtigt god og velskrevet. Selvom den er på engelsk har det været let og flydende at læse, og jeg oplevede stort set ingen problemer med forståelsen. Historien er god og spændende. Plottet er godt, med en hovedperson der ikke sidder lige i centrum af magten og som faktisk heller ikke kender sine egne evner, og man sidder hele tiden med tanken om hun nu også klarer det. Selvom nogle ting altid vil kunne forudsiges i sådanne bøger, så var der rigtigt mange overraskende drejninger og episoder jeg slet ikke havde forventet.

Er du træt af bøger der alle sammen handler om vampyrer og varulve, så er der her et alternativ der med magi, glaskunst og sjælefindere/stjælere byder dig velkommen i et fantastisk univers. Maria V. Snyder har formået at opbygge en spændende og troværdig verden med mange forskellige landskabstræk og forhold, og man lærer næsten dem alle sammen at kende, fordi Yelena kommer vidt omkring i forsøget på at redde de to lande og holde sig selv i live.
Det er med mine varmeste anbefalinger at jeg anbefaler Study-serien. I skal begynde med Poison Study, for selvom der ind i mellem er lidt henvisninger og beskrivelser af tidligere hændelser, bliver man kastet direkte ind i begivenhederne her i Fire Study.

Når Study-serien er læst kan det varmt anbefales at gå i gang med Maria V. Snyders Glass-serie. Den foregår i samme univers med en hovedperson som også deltager som biperson i study-serien. Læs anmeldelsen af første bog her: Storm Glass

På Maria V. Snyders hjemmeside kan 1. kapitel af de fleste af hendes bøger læses: Maria V. Snyder

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Yelena Zaltana


søndag den 22. maj 2011

Når jeg nu sidder her i toget på vej hjem, kunne jeg godt lige bruge lidt tid på at skrive et blogindlæg her.

Her i weekenden har jeg været hjemme på Sjælland. Fredag var jeg til konfirmation hos en af mine fætre. Mine forældre snakker ikke med dem, så det er lang tid siden jeg sidst har set dem. Det var rigtigt hyggeligt og så fik jeg også set min kusine der nu er blevet 9 måneder, og hun er bare noget af det dejligste.

Lørdag var jeg til svendegilde hos en anden fætter, hvor jeg fik set den anden halvdel af familien. Det var også super dejligt, for jeg ser dem ikke så tit, efter jeg er flyttet til Aalborg.

Min weekend bød også på en tur i Bilka, hvor jeg ikke kunne stå for at køber et par bøger, eller rettere sagt min farmor insisterede på at betale dem for mig. Jeg fik fat i Bogen om Emil fra Lønneberg og Bogen om Alle vi Børn i Bulderby af Astrid Lindgren. For noget tid siden købte jeg Bogen om Pippi Langstrømpe, og har gået lidt og kigget efter de andre til en billig pris. Det er godt nok ikke bøger som jeg selv får læst lige nu, men jeg synes at de er så hyggelige, og det er gode minder fra min barndom. Og så kan det jo være at jeg kan læse dem højt for mine egne børn, når jeg engang får sådan nogle.
Jeg fik også en anden bog, der nok ligger lidt i samme genre. Jeg har altid elsket bøgerne om Troldepus af Dines Skafte Jeppesen, og nu fandt jeg en flot samlet udgave af de 10 første bøger, så den skulle også med hjem til bogreolen.

Se hvor fine de er:

Varme Hveder

fredag den 20. maj 2011

Ja, hvad er der nu lige med dem. Hvert år er jeg sikker på at jeg på den ene eller anden måde får diskuteret hvordan det nu lige er med de der hveder og hvornår de skal spises. I dag spiser vi dem jo ofte torsdag aften, altså dagen før Store Bededag, men hvorfor nu det? Jo ser I, der er der faktisk ikke rigtigt nogen der ved. Et sted skrives der at folk begyndte at spise dem om torsdagen fordi hvederne smagte så godt at de hellere ville spise dem mens de var lune, sprøde og friske. Det kan da også sagtens være grunden, men det tager lidt af betydningen fra hvederne. Store Bededag har jo i lang tid været en helligdag og på den dag skulle ingen arbejde. Det galt også for bagerne, og for at folket ikke skulle undvære brød om fredagen bagte de hveder om torsdagen som folk selv kunne varme. At vi så spiser dem torsdag aften i dag er ærligt talt lidt misvisende og ikke helt rigtigt. Det burde jo være i morgen, så bagerne stadig kan holde fri ligesom så mange andre.

Jeg ved ikke hvorfor men dette emne skal diskuteres hvert år, og hvert år bringer aviser og nyhedssider artikler om grunden til de varme hveder. Hvorfor "glemmer" folk hvorfor vi spiser hveder? Det er jo de færreste der glemmer hvorfor vi holder jul eller påske eller tænder Sankt Hans bål i d. 23 juni? Højtider og helligdage kan være noget mærkeligt noget, mens selvom det i dag ikke er helt forståeligt hvorfor hvederne bliver spist torsdag aften, er det en tradition som er svær at gøre noget ved, og de smager for øvrigt ret lækkert. Hvis jeg har tid vil jeg bage nogle selv til næste år, nu hvor jeg har fået en rigtig ovn at bage i.

Min bogverden på Bogklubben mener

onsdag den 18. maj 2011

Hej med jer. I dag er der blevet postet et indlæg på Bogklubben mener, hvor jeg har skrevet lidt om min bogverden. Hvis I har lyst kan I jo tage et smut forbi.

Bogklubben mener: Min bogverden

Gyldent Sand af Kristen Carlsen





Gyldent Sand


Kirsten Carlsen

205 sider

Phabel - 2009



---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Gyldent Sand af Kirsten Carlsen
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ny serie fra John Flanagan

tirsdag den 17. maj 2011

Indtil nu har jeg ikke gjort meget for at fortælle om nye bøger og udgivelser her på bloggen. Jeg synes ikke at det er det jeg har lyst til at skrive om. Jeg vil hellere skrive om mine egne oplevelser med bøger og mit eget liv generelt. Dog er der en enkelt nyhed her som jeg gerne vil dele med alle jer andre. Nogle af jer ved måske at der har været snak om en ny serie fra John Flanagan og at den skulle foregå med udgangspunkt i Skandia, samme verden som Skyggens Lærling.

Nu er der lidt mere konkret om serien, som jeg blev gjort opmærksom på af en af de andre brugere på Boggnasker.dk. Nu har jeg selv siddet og søgt lidt på det og vil nu dele det med jer.

  • John Flanagans nye serie går under navnet: "The Brotherband Trilogy"
  • Den første bog i serien har titlen: "The Outcasts" og udkommer i følge det australske forlag i oktober 2011
  • Den anden bog udkommer maj 2012
  • Den tredje bog udkommer oktober 2013
På Goodreads står der om den første bog:
"First in a nautical spinoff trilogy from the Ranger’s Apprentice books. 
They are outcasts. Hal, Stig, and the others - they are the boys the others want no part of. Skandians, as any reader of Ranger's Apprentice could tell you, are known for their size and strength. Not these boys. Yet that doesn't mean they don't have skills. And courage - which they will need every ounce of to do battle at sea against the other bands, the Wolves and the Sharks, in the ultimate race. The icy waters make for a treacherous playing field . . . especially when not everyone thinks of it as playing. 
John Flanagan, author of the international phenomenon Ranger's Apprentice, creates a new cast of characters to populate his world of Skandians and Araluens, a world millions of young readers around the world have come to know and admire. Full of seafaring adventures and epic battles, Book 1 of The Brotherband Chronicles is sure to thrill readers of Ranger's Apprentice while enticing a whole new generation just now discovering the books."


Derudover er der også godt nyt om Rangers Apprentice 11. Den udkommer i november 2011 i følge det australske forlag og vil have titlen: "The Lost Stories"
Det vil være en samling af flere små historier der dækker perioden fra første bog og frem til tiende bog. Det er små historier der vil give svar på de uopklarede spørgsmål som man som læser måske har haft mens man læste bøgerne. Det kan f.eks. være hvad der sker med en rangerhest når den bliver for gammel til at være i tjenesten eller om Halt virkelig fortalte den rigtige historie om hvordan hans forældre døde?

Jeg glæder mig meget til at læse de nye bøger fra John Flanagan, både fortsættelsen af Skyggens lærling og den nye serie. Nu er der kun at vente på udgivelsen og på at de danske forlag oversætter den, hvis ikke det ender med at den nye serie skal læses på originalsproget.

Mine oplysninger har jeg bl.a. fra forlaget Random House Australia og en publikation om deres udgivelser i 2011. Læs side 16 og 17 for at læse om Flanagans bøger.