Fotobøger

Nu da jeg har fået ferie og lidt mere luft omkring mig, finder jeg flere og flere ting jeg gerne vil dele med jer her på bloggen. Denne gang handler det om fotobøger.

I starten af 2009 blev jeg træt af at alle mine billeder lå på computeren hvor jeg aldrig kiggede på dem. Efter digitalkameraet rigtigt fik fodfæste er det blevet meget lettere at tage mange billeder når der er noget man gerne vil forevige, men ofte ender de digitale billeder i en mappe på computeren, og der er aldrig nogen der kigger på dem.

Jeg husker tydeligt at min søster og jeg som mindre børn brugte rigtigt meget tid med at kigge i den mapper min mor lavede med billeder i. Vi kunne sidde i timevis og kigge billeder eller bare tage en enkelt mappe frem og se den igennem. Snakke om hvordan vi så ud som babyer, og senere som lidt større børn. Billeder er hyggelige og de vækker minder, der næsten ikke kan vækkes på andre måder.

Tilbage i 2009 besluttede jeg mig af overstående grunde for at mine billeder skulle ud i fysisk form. Efter en del undersøgelser af markedet for fotobøger, endte det med at jeg hentede software fra myphotobook og kreerede en fotobog for året 2008. Det blev den første i en samling der bliver ved med at udvide sig. Billederne fra mit år på efterskole fik en hel bog, og senere fik jeg også lavet bøger med billeder fra 2009 og 2010. Det er en rar måde at have sine billeder på. En måde hvorpå man kan dele dem med andre, fordi det er let at tage en bog med billeder frem, og så kan den der kigger selv bestemme hvor meget personen vil se og læse af det.

Da jeg først kom i gang med at se på billeder, syntes jeg jo også at det kunne være meget sjovt at have de billeder fra dengang jeg var barn. På mine besøg derhjemme lånte jeg min farmors negativ-skanner og fik skannet alle mine forældres negativ ind. Dem er jeg også begyndt at samle i bøger, med ca. 3 år i hver bog.

Da jeg kom hjem efter besøget hos mine forældre lå de to sidste bøger i postkassen. Det var en bog med billeder fra sidste del af 2010, og en med billeder fra de 3 første år af mit liv. Der er noget rart ved at se der færdige resultat og stå med en lækker bog i hånden.

Nu er min samling af fotobøger oppe på 6 stk, og består af:

• Billeder 1990 - 1991 - 1992
• Efterskole 05/06
• Billeder 2008
• Billeder 2009
• Billder 2010 - 1. del
• Billeder 2010 - 2. del.

Nogle af de fotobøger jeg har fået samlet sammen

Målet af er lave fotobøger med billeder for hele mit liv indtil nu. Lige nu arbejder jeg på at få lavet den for 2011, men der er desværre ikke så mange billeder endnu.

Det kan godt være at nogle synes det er dyrt med de fine fotobøger, men for mig gør det ikke noget, fordi jeg på den måde får så meget mere glæde af mine billeder og kan tage dem frem og se tilbage på de ting der skete og de oplevelser jeg havde i de år der er gået.

Et kig ind i en fotobog, sommerferie 2009

Et kig i en fotobog, vinter 2010 - en gåtur over limfjorden

Et kig i en fotobog - efterår 2010

Min gamle poesibog

Jeg kom til at tænke på min gamle poesibog, da jeg skrev om hvad jeg engang har fået at vide af en gammel lære i forrige indlæg. Selv samme lære har engang skrevet i poesibogen. Et vers som senere hen kom til at betyde ret meget for mig. Derudover ville jeg tænke på noget positivt efter at have set det om digitalt mobning.

Jeg ved ikke hvor mange de kender poesibøgerne, eller om de bliver brugt ret meget mere? Er der nogle af jer der har haft en, eller måske stadig har den og synes at det er hyggeligt at kigge tilbage på? Min poesibog  er lyserød, med en rulle papir og nogle blå blomster, sådan rigtigt piget, men sådan var det nok bare dengang. Jeg kan se at den første side jeg selv har skrevet i den er helt tilbage fra 1998, dengang jeg var 8 år. Der er blevet skrevet i den i et par år, og særligt af dem fra 2000 er der nogle der betyder rigtigt meget for mig. Det seneste årstal jeg kan finde er 2003, og jeg tror det er der fordi en veninde fra folkeskolen så den hjemme ved mig og ville skrive i den. Siden da er den ikke blevet brugt, men har altid haft sin plads på hylden. Den er efterhånden lidt slidt. Nogle af siderne er ved at falde ud, andre er klistret sammen med tape, men det er en hyggelig lille bog at sidde med. Overvejer helt at tage konceptet op igen og finde mig en ny poesibog.

Her kommer lige lidt vers, og hvorfor lige netop dem betyder noget for mig.

Den største fejl, du kan gøre i livet , 

er at være evig angst for at gøre en fejl. 

(Elbert Hubbard)

Det her skrev min matematiklære til mig da jeg gik i 3. klasse. Hun havde rigtigt nok set at jeg ikke brød mig om at lave fejl. Hendes vers i e´min poesibog hjalp mig til senere at acceptere at det er okay at lave fejl ind i mellem og at jeg ikke altid behøver at være perfekt.

Hvad hjalp det om verden for foden lå

hvad hjalp det om selv du fik guldkrone på

når hjertet dog ikke i glæde kan slå

Det her er skrevet af min Bedstefar, og jeg synes at det er et rigtigt sigende digt. Det betyder ekstra meget for mig, fordi han døde 5 måneder efter og at jeg i digtet kunne søge lidt trøst og komme igennem det, for som der står hvad hjælper det hvis hjertet ingen glæde har.

Vi går mellem stjerner og kloder

som kværner uroligt og tungt.

Vi søger et centrum i verden,

et fast arkimedisk punk

Sådan er verdens centrum,

at det må man selv ha' med.

Har man det ikke i sig

så findes det intet sted.

(Piet Hein)

Min dansklære denne gang. Det har først rigtigt fået en betydning nu, hvor jeg ser det i forhold til den uddannelse jeg er ved at tage, hvor man prøver at afbillede jorden på en ordentlig måde, og på den måde også lidt søger efter jordens fysiske centrum, så man kan lave en ordentlig geoide.

I får også lige et par andre som jeg synes godt om:

Brug livet

men misbrug det ej

Gør som soluret

tæl kun de lyse timer

***

Den lille hvide svane

på søen glider hen

gid alle dine dage

må glide hen som den

***

Hvor livet blev let at leve,

hvis alle, du mødte på din vej,

smilte til dig og hilste:

"Jeg ved noget godt om dig"

I en verden hvor alt efterhånden foregår elektronisk kunne det være en hyggelig tradition at tage op igen, og skrive små personlige digte og vers til hinanden. Ikke bare de der helt traditionelle som Roser er røde, violer er blå, men poesi der er tænkt over og skrevet med en bestemt grund til lige netop den person. Jeg overveje det ret seriøst lige nu. Må prøve at finde en egnet bog. Findes der overhovedet poesibøger derude i boghandlerne?