Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag

Gaven fra min Secret Santa

torsdag den 25. december 2014

En gang i november satter Frk. Hyms gang i en secret santa-leg blandt os bogbloggere. Ideen er at man får tildelt en anden blogger og skal sende en boggave og lidt godter til. Selv vil man også modtage en pakke, men hvem den er fra vil finder man først ud af når gaven kommer.

Jeg fik selv sendt min pakke afsted midt i december og kort tid efter lå der også en pakke og ventede på mig herhjemme, mens jeg var til julefrokost. Jeg har haft mange tanker omkring hvorvidt jeg skulle åbne pakken med det samme eller om jeg skulle vente til juleaften. Min kæreste sad dog ved siden af og mente at jeg skulle åbne med det samme, så det gjorde jeg. Og det tror jeg var en god beslutning når jeg tænker på hvor mange gaver vi havde at åbne i går. Jeg ville jo slet ikke have haft tid til at se ordentligt på min secret santa-gave hvis jeg havde åbnet den i går. Så jeg den blev altså åbnet for lidt tid siden og sikke en fin gave.


Michelle fra The Small Wonders of life havde pakket en æske med sand julestemning. Chokoladejulemænd, bolcher, julestjerner, julekugler, flag og snefnug. Midt i det hele lå selve pakken og her er hvad den indeholdt:


Bogen Prince of Thorns af Mark Lawrence

En bog jeg har ønsket mig i lang tid, så det er virkeligt skønt at have fået den hjem på hylden, så den snart kan blive læst.

Jeg synes at denne her secret santa-leg har været rigtigt hyggelig og jeg elsker at jeg på den måde i hvert fald endte med at få én bog i julegave. Min familie mener åbenbart ikke at jeg skal have bøger i julegave selvom der står masser af dem på ønskesedlen - men så er det jo godt at der findes andre glade bogfolk derude der kan forstå vigtigheden og glæden ved en god boggave :)

Jeg håber at alle i andre der har været med har fået sendt og modtaget nogle skønne gaver. Jeg er i hvert fald glad for at jeg var med. Glædelig jul :)

Nyt på reolen #1: Hvad december bragte

mandag den 13. januar 2014

Jeg har valgt at jeg i år vil begynde at vise de bøger frem jeg køber, modtager, vinder eller på bøger der på anden vis ender på min reol herhjemme. Jeg starter denne serie af indlæg med lidt julegaver og vundne bøger. Jeg har nemlig været forholdsvis heldig her i december og vundet flere forskellige bøger.



















De første tre er alle vundet i konkurrencer:
  • Soulfinders Crystal af Joss Stirling - vundet i Rosinante&Co's advents-konkurrence på facebook. Der er 2 eksemplarer af bogen, da jeg vandt en til både mig selv og en ven. Jeg regner med at det andet eksemplar skal hjem og bo ved min søster hvis hun vil have den. Jeg har hørt meget godt og serien, men har ikke læst nogle af bøgerne selv. Det er jo tredje bog i serien, men jeg mener at have læst at de sagtens kan læses uafhængigt af hinanden. Er der nogle der kan bekræfte det? Eller vil det være bedst at læse de to første først?
  • En flænge i himlen af John Green - vundet i adventskonkurrence på Skrivepulten. Jeg har jo efterhånden læst rigtigt meget om denne bog, og nu har jeg så også muligheden for at læse den selv, så det er jo skønt.
  • Igors Æblehave af Bjørn Harvig - vundet gennem Rejsejulekalenderen. Bogen er en beskrivelse af rejse på cykel igennem Østeuropa og hen over Kaukasus' bjerge helt til Iran – en cykelrejse på mere end 6.000 km. Bogen er desuden signeret, så der kan man jo ikke klage :)
Derudover har jeg faktisk været så heldig at vinde endnu en bog. Der er tale om Afsporet af Michael Katz Krefeld som jeg har vundet hos Boghjørnet. Bogen har jeg ikke modtaget endnu, så der er desværre ikke noget billede med her.












De næste 2 bøger er julegaver.
  • Fjendeblod af Lene Kaaberbøl - Femte bog i serien Vildheks.
  • 100 places to remember before they disappear - en dejlig bog med fantastiske billeder som jeg længe har kigget på. Da den så var på tidbud, tillod jeg mig selv at ønske mig den i julegave.