Kongens Ranger Org. titel: The Royal Ranger Serie: Skyggens Lærling 12 Org. serie titel: Ranger's Apprentice John Flanagan 559 sider Gyldendal - 2014 Org. udgivet i 2011 |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Det havde været en ringe høst på Scanlon-godset. Hveden havde givet et elendigt udbytte, og æbleplantagerne var blevet angrebet af skurv, så tre fjerdedele af æblerne fik pletter og endte med at rådne på træerne.---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen handling:
Will er knust efter
han har mistet en han holdt meget af. Han er drevet af hævntørst og svigter sit
arbejde som ranger. Hans venner er bekymrede for ham og udtænker en plan for at
få ham på ret køl igen.
Kong Duncan af
Auraluen er syg, så det er prinsesse Cassandra der styrer landet. Samtidig har
hun og hendes mand Horace en del problemer med deres datter Maddie. Hun er
næsvis og sniger sig tit ud om natten for at gå på jagt i skoven.
Den oplagte løsning
på begge problemer er et lærlingeforløb. Maddie skal være ranger-lærling og
Will skal stå for oplæringen, fordi Maddie er en opgave han ikke kan sige nej
til. Undervejs i forløbet står Will overfor et vigtigt valg. Skal han lade sig
styre af sin hævntørst eller er hans opgaver som ranger vigtigere?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Min mening:
Der er få bøger der kan gøre min så glad som bøgerne i
skyggens lærling-serien. Denne gang er en del af den gode oplevelse forbundet
med en god portion nostalgi. Det er 6 år siden jeg læste den første bog i
serien, hvor Will blev rangerlærling, og siden da her jeg jævnligt vendt
tilbage til Auraluen for at følge Wills og hans venners eventyr. Med Kongens
Ranger bliver cirklen sluttet og Wil får sin egen lærling. På mange måder,
vender vi tilbage til historien fra første bog mens Will mindes hvordan han
selv var som lærling og hvordan han egen læremester Halt var over for ham.
Jeg synes at det er en rigtigt fin måde at slutte serien
på. Det er fantastisk at genkende små begivenheder fra Wills tid som ranger og
mindes dem sammen med ham.
Maddie er den første pige der får lov at forsøge sig som
ranger-lærling, og selvom noget af grunden for at det netop er en pige er af
hensyn til læsere der har efterlyst kvindelige rangere, så synes jeg at det
giver god mening. Rangerkorpset mangler kvalificerede lærlinge, så jeg synes
det er helt på sin plads at Flanagan starter ud med at give Will en pige som
lærling.
Nogle gange har Skyggens Lærling-bøgerne en tendens til
at være skåret over samme skabelon. Nogen vil mene at det går hen og bliver
kedeligt og trivielt, men jeg kan egentligt ret godt li det. Jeg har vidst
generelt lidt svært ved at kritisere serien for meget, for jeg føler mig
virkeligt hjemme i bøgerne og de gør mig så glad, så jeg ser pænt hen over alle
ujævnhederne og nyder bare historierne i fulde drag.
Bogen kan godt læses uden at have læst de andre, for
gennem Maddie bliver man på ny indført i rangernes univers. Når det er sagt, så
er det ikke noget jeg vil anbefale. Hvis man ikke har læst de foregående, så
tror jeg man kan have svært ved at forstå Will og man vil misse mange af de små
henvisninger og jokes der er flettet ind i historien.
Hvis man endnu ikke har læst nogen af bøgerne om Skyggens
Lærling, så kan jeg kun anbefale at man går i gang med den første bog. Har man
ligesom jeg læst dem alle, kan jeg opfordre til at læse John Flanagans anden
serie: Våbenbrødre. Der er pt. 4 bøger (3 udgivet på dansk) og Flanagan skriver
på flere. Derudover skriver han på to prequals til Skyggens Lærling der bl.a.
handler om en yngre Halt. Dem glæder jeg mig til at få fingre i.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Skyggens Lærling
Jeg glæder mig til at læse denne bog - er skrevet op til den på biblioteket og venter nu pænt på at få fingre i den :-)
SvarSletJeg syntes desværre, at serien tabte pusten omkring bog 5-6 og siden da var det meget det samme, men det er nu en hyggelig serie, så jeg skal lige have det sidste med ;-)
Mvh.
Den lille Bogblog
Ja det er altid rart at få afsluttet en serie. Og selvom den måske har tabt pusten så elsker jeg den alligevel. Jeg synes bare det er mega hyggeligt at læse om Will og alle de andre.
Slet