En flænge i himlen org. titel: The Fault in Our Stars John Green 330 sider Politikkens forlag - 2013 Org. udgivet i 2012 |
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Sidst på vinteren i mit 17. år kom min mor frem til, at jeg var deprimeret. Hun baserede sin diagnose på, at jeg næsten aldrig kom ud af huset, lå det meste af tiden i min seng, læste den samme bog igen og igen, spiste meget lidt og brugte ret meget af min tid på at tænke over døden.---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra bogens bagside:
En flænge i himlen
er en roman om at det største og smukkeste i livet.
Hazel har i flere
år æevet med en alvorlig sygdom og føler sig som en granat, der snart vil
detonere. Men så møder hun Augustus og bliver for første gang nogensinde
forelsket.
Måske er det ikke
en tragedie, at vi skal dø. Det er et mirakel, at vi lever.
Min mening:
En flænge i himlen er en utroligt hypet bog, og langt de
fleste virker som om de elsker den. Det gør at forventningerne til bogen ryger
i vejret lang tid inden læsningen påbegyndes. Sådan havde jeg det i hvert fald,
men på samme tid blev jeg ved med at tvivle, for genren er altså ikke rigtigt
mig.
En flænge i himlen er en fin historie, men den bliver
aldrig mere for mig. Hazel og Augustus er skønne personer som man kommer til at
holde af, men historien blev aldrig sådan rigtigt speciel for mig. Måske er jeg
ualmindeligt hårdhjertet men i modsætning til mange andre, så fik bogen mig
IKKE til at græde. Den havde da sine rørende øjeblikke og hvad ved jeg, men de
fandt aldrig vej til mine tårekanaler.
Bogen er hurtigt læst, og jeg sad tilbage med en lidt tom
følelse. Selvom bogen ikke slutter midt i en sætning så har jeg det som Hazel
der bare gerne vil vide hvad der sker efter ”En fyrstelig lidelse” (en bog der
snakkes meget om i bogen – og som slutter midt i sætningen). Jeg ville gerne
vide mere. Have hele historien.
Alt i alt en OK bog. Jeg synes ikke at den var
fantastisk, men det var da en sød bog er jeg er glad for at have læst den. Om ikke andet, så fordi jeg nu ved hvad alle andre taler om.
Åh, altså! Jeg græd så meget til den bog - men jeg kan godt se, at hvis man ikke sympatiserer med karaktererne, så er det lidt svært at blive helt 'revet med' :)
SvarSletGenerelt har jeg bare rigtigt svært ved at græde over bøger. Jeg er heller ikke typen der sidder og griner højlydt over sjove bemærkninger. Men jeg er glad for at den blev læst. Nu ved jeg i det mindste hvad resten af verden snakker om når de siger Hazel og Gus.
Slet