Nu da jeg har fået en Kindle, så kigger jeg mere efter de gratis bøger man kan få til dem. I disse indlæg vil jeg vise lidt af hvad jeg har fundet og hvad jeg synes virker interessant.
Bøger på Kindle #2
onsdag den 31. juli 2013
Etiketter:
Kindle
The Magicians' Guild by Trudi Canavan
lørdag den 27. juli 2013
The Magicians' Guild Serie: The Black Magician 1 Trudi Canavan 469 sider ISBN: 978-18-414-9313-8 Orbit Books - 2004 Org. udgivet i 2001 |
----------------------------------------------------------------------------------------------
----------------------------------------------------------------------------------------------
----------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: The Black Magician Trilogy
Prequal til serien
----------------------------------------------------------------------------------------------
Hvert år ryddes
Imardins gader for de fattigste mennesker. De gennes uden for bymuren – tilbage
til slummen. Vi møder Sonea netop mens byen er ved at blive ryddet. Sonea
kommer fra slummen, men har boet i byen i 2 år. Nu genforenes hun med sine
gamle venner og lokkes til at gøre modstand mod troldmændene. De unge kaster
med sten mod den magiske barriere troldmændene har lavet. Sonea kaster en sten,
men i stedet for at blive slået tilbage af barrieren ryger den lige igennem og
rammer en af troldmændene. Hun har ubevidst brugt magi. Det gør troldmændene
nervøse og sender Sonea ud på en vild flugt. Troldmændene vil finde Sonea fordi
utrænet magi kan være farlig og destruere både hende og byen omkring. Sonea vil
derimod ikke findes fordi hun altid har lært at hade troldmændene og alt hvad
de står for.
Jeg har meget længe haft lyst til at læse The Magicians’
Guild, men en lidt uheldig oplevelse med en oversættelse af anden af Trudi
Canavan bøger gjorde mig lidt nervøs for at starte på denne. Vælg-for-mig-legen
på goodreads blev startskuddet for mig til at gå i gang med bogen, da den blev
valgt til mig – og tusind tak for det. Jeg fortryder bestemt ikke og det var en
rigtig god læseoplevelse.
Historien bliver fortalt fra to sider; Troldmændenes og
Soneas. Det giver begge sider af historien og gør at man kan forstå begge
sider. Samtidig gør det at det er svært at definere hvem der er de gode og hvem
der er de onde – hvilket er positivt i mine øjne. Jeg kan godt li’ når bøger
ikke er sort-hvide, men indeholder en mængde af grålige karakterer.
En dejlig bog, hvor der besvares tilpas mange spørgsmål til
at man synes bogen er fint afsluttet, men samtidig stiller nogle meget
interessante spørgsmål der giver læseren et praj om hvad der skal ske i de
næste bøger. Slutningen har vældig interessant og det tegner godt for de næste
bøger i serien.
Alt i alt en klar anbefaling herfra.
Bøger i serien: The Black Magician Trilogy
Prequal til serien
Etiketter:
Anmeldelse
,
The Black Magician Trilogy
,
Trudi Canavan
Læsevaner #5: Steder og tidspunkter
mandag den 22. juli 2013
Her svarer jeg på diverse spørgsmål omkring læsevaner. Nogle spørgsmål er fundet rundt omkring på nettet, andre stiller jeg selv.
Hvad er dit favoritsted at læse?
Hvad forhindrer dig i at læse?
Hvad er dit favoritsted at læse?
Den er svær. Som regel sidder jeg bare i sofaen. Ofte læser jeg om aftenen inden jeg lægger mig til at sove og der er sengen det bedste sted. Hvis vejret er godt, så kan jeg godt li at sidde udenfor på terrassen - dog med parasollen slået op hvis solen skinner og det er meget varmt. At læse i skyggen er rart.
Kan du læse i bussen? I bil? På fly? I tog?
Jeg kan læse mange steder, men bus og bil har jeg det efterhånden ikke så godt med. Da jeg var yngre kunne jeg sagtens læse i bilen og når ferien om sommeren gik sydpå i bil, kunne jeg let bruge hele turen på at læse de første par bøger. Det kan jeg desværre ikke mere. Det går okay i tog. Fly tror jeg også er fint nok, men det er meget lang tid siden at jeg har siddet i et fly og læst. De sidste par gange var i selskab hvor det ikke lige var oplagt at læse.
Hvilken bog har du haft med flest steder?

Det ved jeg simpelt hen ikke. Jeg render som regel ikke rundt med mine bøger til hverdag, så de kommer ikke ret mange steder hen. Der er altid nogle med på ferie, men det er som regel kun en enkelt gang - for så er de jo læst. Hvis jeg i stedet tænker på den bog jeg har lånt mest ud og dermed har været vidt omkring så må det være Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl og resten af serien. Det seneste år har de boet på Sjælland og været lånt ud til diverse medlemmer af familien derovre. Da vi sidste efterår skulle se teaterstykket på Østre Gadværk ville de andre også lige læse bogen og da de havde læst den første blev de jo også nød til at læse de andre. Jeg håber dog snart at de finder vej tilbage til mig, da jeg gerne vil genlæse de tre sidste inden jeg skal se Skammerens Datter 2 på Østre Gasværk til december.
Hvad er dit foretrukne tidspunkt at læse?
Hvad er dit foretrukne tidspunkt at læse?
I hverdagen bliver det mest om aftenen lige inden jeg skal i seng. Ellers så alle tidspunkter hvor jeg har fri.
Hvor længe ad gangen læser du?
Hvor længe ad gangen læser du?
Det er meget forskelligt. Nogle gange er det 10 min, andre gange flere timer. Det afhænger af tidspunktet, bogen og et hav af andre ting.
Hvad læste du sidst, da du læste til langt ud på natten fordi bogen var SÅ god?
Hvad læste du sidst, da du læste til langt ud på natten fordi bogen var SÅ god?
The Final Empire af Brandon Sandorson - den første bog i Mistborn trilogien. Tror jeg læste til kl. 3 om natten fordi det var umuligt at lægge den til side og bare lægge mig til at sove.
Hvad forhindrer dig i at læse?
En dårlig bog eller når nogen bliver ved med at snakke til mig når jeg læser.
Etiketter:
Læsevaner
Bøger til Kindle #1
torsdag den 18. juli 2013
Nu da jeg har fået en Kindle, så kigger jeg mere efter de gratis bøger man kan få til dem. I disse indlæg vil jeg vise lidt af hvad jeg har fundet og hvad jeg synes virker interessant.
Titel: Magic of Thieves
Serie: Legends of Dimmingwood #1
Forfatter: C. Greenwood But as Ilan matures, learns the skills of survival, and struggles to master the inherent magic of her dying race, danger is always close behind. When old enemies reappear and new friendships lead to betrayal, will her discovery of an enchanted bow prove to be Ilan's final salvation or her ultimate downfall? * * * * * When I was small, my mother taught me about the magickless--evil men who hunted our kind to destroy us. They came from across the water to steal the lands of our ancestors. Pretending to want peace, they enslaved us and sought to extinguish what they couldn't possess, the one thing their harsh laws could never control. Our ancient powers. One day, my mother warned me, violence would shatter the safety of our home, and when that day came, we must fight. And we must win. * * * * * |
Etiketter:
Kindle
Delirium af Lauren Oliver
tirsdag den 16. juli 2013
Delirium Org. titel: Delirium Serie: Delirium 1 Org. serie titel: Delirium 1 Lauren Oliver 362 sider ISBN: 978-87-400-0717-6 Politikkens Forlag - 2012 Org. udgivet i 2011 |
Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikkens Forlag –
meningerne er mine egne.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Amor deliria
nervosa er navnet man har givet den farligste og mest dødbringende sygdom:
Kærlighed. Forestil dig en verden hvor kærlighed er forbudt og hvor videnskaben
har fundet en kur mod den. Det er i sådan en verden at Lena lever. Desværre kan
man først blive opereret når man bliver 18, så indtil da må man leve med faren
for at blive smittet. Lena er 17, der er 95 dage til hendes operation og hun
glæder sig. Der bliver slået skår i glæden da hendes bedste ven Hana begynder
at sætte spørgsmålstegn ved operationen og så møder hun Alex. Selvom Lena
stritter i mod sker det alligevel – hun forelsker sig – smittes med amor
deliria nervosa. Hun er ramt af kærlighed og må nu finde ud af om hun vil leve
resten af livet som opereret. En tilværelse der er tryg og rolig, men slet ikke
indeholder smerte eller kærlighed.
Delirium er endnu en dystopisk roman hvor der denne gang
bliver sat spørgsmålstegn ved kærligheden og vores følelser. Vil det være bedre
at leve helt uden den smerte der følger med kærligheden?
Bogen handler ret meget om kærlighed, men det bliver ikke
den kvalmende form mellem to nyforelskede. Bogen handler om alle former for
kærlighed. Kærligheden som forældre har til deres børn. Kærligheden der findes
mellem venner, søskende og andre bekendte. Og selvfølgelig også kærligheden til
en kæreste eftersom Lena oplever forelskelsen i bogen. Jeg synes dog slet ikke
at det tager overhånd da der også bruges en del tid på Lenas mor. Hun begik
selvom da Lena var 6 år, men derfor har Lena alligevel rigtigt mange minder om
sin mor – de fleste dog forbudte fordi sang og dans anses som symptomer på amor
deliria nervosa.
I starten af bogen var jeg lidt skeptisk og blev ikke
rigtigt fanget. Der var fejl i bogen omkring hvor lang tid der er til Lenas
operation og det forvirrede mig en del, selvom det kun er et par tal et par
enkelte gange. Da handlingen kommer rigtigt i gang og Lena begynder at sætte
spørgsmålstegn ved det liv hun lever, begyndte jeg at nyde historien og til
sidst synes jeg at den var ret god.
Det var let for mig at sætte mig i Lenas sted. Jeg har
også altid været den stille lave piger der altid gjorde som det blev forventet,
så jeg er ret sikker på at jeg ville ligne Lena ret meget hvis jeg levede i
sådan en verden. Alex er fantastisk. Han er let at holde af og så lytter han
til Lena og lader hende fortælle alt det hun aldrig har fortalt til andre.
En lille detalje i bogen som gjorde den virkelig og
realistisk er at hvert kapitel starter med et citat fra en bog fra Lenas
verden. Mange af citaterne indeholder kendte elementer, men de er tvistet
således at kærligheden fremstår skræmmende og farlig. Der er henvisninger til
kendte ting som bibelen, Romeo og Julie, skilsmissestatistikker og meget mere.
Det givet på en simpel måde en indblik i Lenas verden og fortæller hvordan samfundet
fungerer og ser på kærlighed.
Kærlighed kan som mange ved også fører store sorger og
smerter med sig. Så hvorfor er det vi bliver ved med at leve med det? Er man i
tvivl, er Delirium helt klart bogen man skal læse. Den lader en opleve en
verden uden kærlighed og får virkelig en til at sætte pris på den og det at
elske andre mennesker. Jeg ville aldrig leve uden!
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:
Etiketter:
Anmeldelse
,
Delirium
,
Dystopi
,
Lauren Oliver
Say Hello to my new Kindle
fredag den 12. juli 2013
Så skete det jeg bestemt ikke troede skulle ske foreløbigt. Jeg har fået mig en Kindle. Jeg har i lang tid kigget på den, men alligevel ikke rigtigt vidst om det var noget for mig at læse på sådan en elektronisk dims. Jeg har været ret fast besluttet på at jeg ikke skulle være Kindle-ejer før om lang tid, men det lavede min kæreste så om på for et par uger siden. Han blev ved med at spørge om jeg ikke ville have en, og da han blev ved med at spørge måtte jeg til sidst sige jo tak. Således gik det til at jeg bestilte en Kindle Paperwhite med et fint cover der ifølge amazon har farve som en sharon frugten - selv synes jeg det er en blanding af rød og orange. Nogen gange ser det rødt ud, andre gange orange. Det er rigtigt fint og dejligt med et cover med farve.
Jeg har endnu ikke benyttet den ret meget, jeg skal jo lige læse de bøger jeg er i gang med først, men den virker rigtigt fint og jeg glæder mig til at afprøve den lidt mere. Den skal med på ferie, når vi tager afsted, så jeg har fyldt den godt op med de e-bøger jeg havde liggende på computeren og så har jeg kigget ret meget på de gratis bøger der er at få og tror at jeg har fundet nogle fine bøger ind imellem.
Når jeg har læst mere på den og testet den under forskellige forhold kommer der et indlæg der fortæller lidt mere om min oplevelse af at læse bøger på en elektronisk dims.

Aiglans Garde af Sven Damgaard Ørnstrup
fredag den 5. juli 2013
Aiglans Garde Serie: Abaddons Arv 2 Sven Damgaard Ørnstrup 527 sider ISBN: 978-87-992-8107-7 Hexameter - 2013 |
Aiglans Garde er anden bog i serien Abaddons Arv. Første bog
er Vraggods, men læs blot videre her da der ingen spoilers er i anmeldelsen.
Odd, Erik og Marlen –
vores tre hovedpersoner – er ved at opdage og opleve den store verden. Deres
landsby er blevet brændt ned og de er rejst fra deres trygge hjemstavn. I
Martinepia er en krig under opsejling og Odd, Erik og Marlen oplever hver sin
del af den. Der er magi, aktion, kampe og tid til eftertænksomhed. Tag med Odd,
Erik og Marlen til Martinepia – det er ikke småting de oplever.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Min mening om Vraggods var ikke så positiv, og det var
derfor med blandede følelser og en vis bekymring at jeg gik i gang med Aiglans
Garde. Min bekymring blev gjort til skamme, for Aiglans Garde er mange gange
bedre end Vraggods og jeg nød at læse bogen.
Hastigheden er blevet sat op, og det klæder historien. Der
er ikke på samme måde som i etteren behov for at introducere læseren til
universet og derfor kan siderne benyttes til handling. Den første bog kan mest
af alt betragtes som en lang indledning og stod det til mig, så ville de to
bøger blive stået sammen til en, hvis de på et senere tidspunkt skal
genudgives. Jo længere bogen er, jo længere en ’indledning’ kan jeg acceptere og jo længere kan der også gå før
jeg synes at der virkeligt skal ske noget.
Både Odd, Erik og Marlen udvikler sig meget i bogen. De
oplever nye ting, får nye bekendtskaber og skal tage stilling til nye
problemstillinger. I min anmeldelse af Vraggods skrev jeg at jeg ofte oplevede
Odd, Erik og Marlen som tilskuere til bogens handling. Det er de bestemt ikke
her og det var en fornøjelse at lære dem bedre at kende.
Der er en lille hage ved bogen, der gør at den ikke får
topkarakter. Sproget. Det meste af tiden flyder det godt, men ind imellem er
bogen fyldt med gammeldags og malplacerede ord der fik mig til at gå i stå og
genlæse flere sætninger. Det er ærgerligt da det for mit vedkommende ville have
fungeret meget bedre med mere nutidige ord. F.eks. kan ’en lise’ let byttes ud med ord som lettelse eller nydelse og ’ransel’ med rygsæk, uden at det ville
ændre på historien.
Coveret er flot og fængende og dejligt simpelt. I
forbindelse med udgivelsen af Aiglans Garde har Vraggods også fået nyt cover og
det er ligeså flot og simpelt.
Alt i alt en rigtig god og overraskende fortælling, som jeg
glæder mig til at læse mere af. Har I ikke læst Vraggods, så skal I ikke tøve
med at gå i gang, men hold i mente at det ’kun’ er introen og hav Aiglans Garde
liggende klar så I kan læse den lige bagefter som var det en bog.
Målgruppen er voksne og de ældste teenagere og jeg synes det er rigtigt fint at der kommer mere dansk fantasy der henvender sig til netop den målgruppe. Ind i mellem er det rart at læse noget på dansk og det kan sagtens mærkes når historien oprindeligt er skrevet på dansk og ikke blot er en oversættelse.
Målgruppen er voksne og de ældste teenagere og jeg synes det er rigtigt fint at der kommer mere dansk fantasy der henvender sig til netop den målgruppe. Ind i mellem er det rart at læse noget på dansk og det kan sagtens mærkes når historien oprindeligt er skrevet på dansk og ikke blot er en oversættelse.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Abaddons Arv
Etiketter:
Abaddons Arv
,
Anmeldelse
,
Sven Damgaard Ørnstrup
Hej Igen...
mandag den 1. juli 2013
det er mig der er Kathrine - hvis I skulle have glemt det.
Aktivitetsniveauet for mit vedkommende her på bloggen har været lig nul siden d. 19 juni, og siden da er der sket rigtigt meget som har holdt mig væk fra bloggen. Den 20. var jeg til projekteksamen og skulle for første gang prøve det der gruppeeksamen - den er stadig individuel, men hele gruppen sidder samlet og snakker til eksamen. Det var en lidt spøjs oplevelse, men det var okay. Om aftenen holdt hele mit semester (11 personer) afslutningsmiddag og hygge, inden vi skilles fra hinanden på 9. semester hvor nogle tager til Australien, England og Grønland og nogle blot bliver i lille Danmark.
Torsdag var således en dag fyldt med glæde lige indtil jeg kom hjem og fik at vide at min kærestes morfar var død. Derfor holdt han også fri fredag og vi kørte tidligt til Odense for at være sammen med familien.
Allerede lørdag var jeg på vej til Roskilde til mine egne forældre. Min søster blev student i sidste uge og jeg skulle selvfølgelig derover og fejre hende hele ugen. Jeg fik lov at sætte huen på hovedet af hende og jeg er noget så stolt over min søster. Selvom huen har den helt forkerte farve, så klæder den hende så godt.
I torsdags måtte jeg en tur tilbage til Odense for at tage til begravelse. Det var en utrolig smuk begravelse og alt var ligesom det skulle være, når han nu ikke kunne være i blandt os mere. Det var en hård dag der blev brugt i selskab med familien.
Fredag tog jeg igen tilbage til Roskilde for jeg skulle med op på søsters skole til translokationen og den efterfølgende middag. Lørdag stod den på 6 timers togtur til Frederikshavn inden jeg endelig kom hjem til mig selv i går.
Det var været en travl og hård uge med flere modstridende følelser. Glæde og latter den ene dag og sorg og tårer den næste. Lige nu skal jeg bare slappe godt og grundigt af, læse nogle bøger, og - nå ja - så skal arbejdet jo også lige passes.
I må allesammen have en rigtig god uge og en fantastisk sommer.

Abonner på:
Opslag
(
Atom
)