Der har været lidt stille på bloggen de seneste dage, og det har mest af alt været på grund af afslutningen på dette semesters projekt. Det er netop afleveret i dag, så der nu igen er lidt ekstra tid til at tænke på andre ting, inden eksamen truer forude. Men det var egentligt slet ikke det denne blog skulle handle om.
Ud af til ser det ud som om mit liv er meget godt. Jeg har en dejlig kæreste som jeg bor sammen med i et lille rækkehus/lejlighed og det er super lækkert. Jeg går på universitet og er igang med en uddannelse som jeg selv er rigtig glad for. Jeg mangler endda kun 1½ år nu, så enden på studiet er begyndt at dukke op i horisonten. Selvom studiet tager meget tid, så bruger jeg fritiden som spejderleder og har endda også tid til at læse omkring 30 bøger om året. Weekenderne bliver tit brugt på at tage til Sjælland og Fyn for at besøge familien, for dem vil jeg jo også gerne se ind i mellem. Som om det ikke var nok, så har jeg fra november sidste år også haft et fint studiejob. Alt det lyder meget godt, ikke?
Det er det sådan set også, men af den ene eller anden grund fungerer det ikke lige så godt inden i. Selvom jeg virker glad og oplagt når jeg møder på uni, så er der nogle dage der bestemt ikke er så gode. Det kommer lidt i perioder og det er lidt svært at tale om, og faktisk også at skrive ned her. Ind i mellem bliver jeg ekstremt ked af det, uden rigtigt at have nogen grund til det. Jeg tror at det er en kombination af rigtigt mange ting og at det der så har udløst mit dyk ned i det sorte hul måske bare er en lille bagatel, men at netop det var dråben der fik bægeret til at løbe over.
Det er ret fustrerende at have det på den måde, for det er svært at sætte fingeren på hvad der er galt og hvad jeg skal lave om. I første omgang er jeg begyndt at sige NEJ. Jeg tror at jeg kommer til at sige ja til alt for mange ting, og derfor får alt for mange små opgaver som skal løses ud over alt det andet. Jeg er typen der egentligt ikke har den store lyst til at tage leder-rollen, men når der ikke er andre der gør det, så kommer jeg til at gøre det alligevel. Det skal jeg sætte en stopper for.
Så alt i alt er konklusionen at jeg har det lidt svært for tiden, har svært ved at tale eller skrive om det og at der ikke er ret mange der ve noget om det. Nu ved i lidt af det, og min fine facade er ikke så pæn bagved. Somme tider føler jeg at jeg forsøger at lappe mig sammen med gaffatape og selvom det er stærkt så knækker selv gaffatape når der trækkes for hård i det.
Med håbet om at det bliver bedre snart, siger jeg på gensyn - forhåbentligt meget snart.
Øv, hvor er det træls for dig :( Jeg håber snart, du får det bedre. Men hvor er det godt, at du vægter dig selv og din glæde højest :)
SvarSletMange tak. Jeg ville bare ønske at jeg kunne sætte en finger på hvad der præcist er galt.
SletÅh jeg kender den følelse... Sådan har jeg det også i øjeblikket - jeg er jo elev i en boghandel, og chefens kone er konstant på nakken af mig... Jeg har kæmpet med forøget mavesyre, forhøjet blodtryk, er på vej ned i en depression og har de sidste par år gået til læge konatant fordi jeg (grundet alt det psykiske) bliver syg af mere eller mindre alt... Mit råd er, at sige stop... Drop en eller flere ting, og koncentrer dig kun om dig selv og det du helst vil i en periode... Jeg har prøvet det her én gang før, og der måtte jeg til sidst droppe jobbet... Sådan noget kan desværre ikke klares på en uge eller to og hold da op hvor skal man kæmpe...
SvarSletJeg krydser fingre for dig og håber på det bedste!!!
Tak for dit råd. Inderst inde ved jeg jo godt at det er det der skal til. Det er bare så pokkers svært at sige stop og nej, når jeg ved at så bliver tingene bare ikke gjort. Men jeg skal blive bedre til det.
SletForresten så tillykke med uddannelsen. Det må være rart at være færdig.