Jeg springer med på bølger og forsøger mig med
"Broke and the Bookish's" Top Ten Tuesday feature. Hver uge er der et nyt emne til en top ti liste.
I denne uge er temaet: Top Ten "Older" Books You Don't Want People To Forget About
Dejligt at se tilbage på skønne bøger som man helst gerne vil huske for evigt, og gerne vil have at ens børn, børnebørn, oldebørn osv. også vil læse engang. Jeg definere "Gamle" bøger, som bøger jeg selv har læst i starten af mine teenageår eller som jeg husker fra min barndom.
Listen er i tilfældig rækkefølge, og indeholder faktisk mest hele serier som jeg ikke vil have bliver glemt.
| | Skammerserien af Lene Kaaberbøl
Skammerens Datter, Skammertegnet, Slangens gave & Skammerkrigen
Den er super god og den serie der introducerede mig til fantasy-genrens fantastisk univers. Gid den må introducere mange andre unge mennesker til det fantastiske ved at læse. |
| | Historien om Mira af Josefine Ottesen
Dæmonernes Hvisken, Dronningens Tåre, Krystalhjertet
Igen en rigtig dejlig fortælling. Der er ikke så meget at sige som den. |
| | Tortalserierne af Tamora Pierce
Løvindens Sang, De Udødelige, De Svages Beskytter & Løvindenens Datter
Det er også en herlig serie og jeg tror at mange der har læst bøgerne vil være enige med mig. |
| | Troldepus af Dines Skafte Dinesen
Det her er bøger jeg husker fra min barndom. Jeg husker den her lille frække trold med den hvide pind i munden og jeg vil ønske at alle børn får lov til at drømme sig ind i Troldepus' verden en gang i mellem. |
| | Stort set alle bøger af Astrid Lindgren
Bl.a. Pippi langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Alle vi børn i Bulderby, Ronja Røverdatter, Brødrende løvehjerte, Madiken.
Igen er det bøger og historier jeg husker fra min barndom. Særligt husker jeg at min mormor fortalte om Alle vi børn i Bulderby og den lille julehistorie: Kitte Kry hjælper mormor. Det er og bliver min yndlings julehistorie. |
| | Historien om Katriona af Lene Kaaberbøl
Sølvhesten, Hermelinen & Isfuglen
Hvad er der at sige? Kan man andet end at elske den lidt hidsige Katriona og de dejlige sølvheste? |
| | Det Gyldne Kompas af Philip Pullman
Det Gyldne Kompas, Skyggernes Kniv & Ravkikkerten
Igen rigtig dejlig bog som jeg på ingen måde ønsker går i glemmebogen. |
| | Sabriel af Garth Nix
Sabriel, Lirael & Abhorsen
Utrolig skøn serie. Jeg holder rigtigt meget af Sabriel og hele den verden Garth Nix har skabt der. |
| | Ildbringerens Fødsel af Meredith Ann Pierce
Ildbringerens Fødsel, Ildvogterens Land & Søn af Sommerstjerner
Det her er en af de ældre sager, fra 1985, men den er super god og jeg kan huske hvordan jeg levede mig ind i enhjørningenes verden.
|
| | Ildøglernes Sang af Anne McCaffrey
Ildøglernes Sang, Skjaldenes Hal & Dragetrommer
Igen en ældre sag, fra 1976, men stadig rigtig god. Jeg kunne faktisk godt finde på at læse dem igen, men på engelsk, og så læse de bøger om Pern der ikke er blevet oversat. |
Ingen kommentarer :
Send en kommentar