Runemærker (1 og 2) Org. titel: Runemarks Serie: - Org. serie titel: The Rune Books 1 Joanne Harris Bog 1: 295 sider Bog 2: 308 sider Sesam - 2008 Org. udgivet i 2007 |
På dansk er bogen delt i 2, hvilket jeg synes at de danske forlag har en uheldig tendens til at gøre.
Nogle af jer kender måske Joanne Harris som forfatteren til Chokolade, Chokoladeheksen og Brombærvin. Bøger hvor hun blander vores historie med et anstrøg af magi. Nu har hun kastet sig over noget helt andet. Runemærker er helt igennem en fantasybog. Ikke mange ting minder om vores nutidige verden. Runemærker henvender sig til et yngre publikum end Joanne Harris normalt har skrevet til.
Da jeg fandt bogen på biblioteket faldt jeg for forsiden. En lidt dyster rød farve, prydet med runer i massevis. Nederst står der: Der er gået fem hundrede år, og nu har der været nisser i kælderen igen…
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I landsbyen Malbry møder vi pigen Maddy Smith, der falder lidt uden for det almene fællesskab i byen. Hun er nemlig født med et runemærke på hånden og tilmed er hun temmelig fantasifuld og elsker magi. De tre ting opfattes som alt andet end godt og Maddy betragtes som lidt af en heks. Hendes eneste ven er udlænderen Enøje der kommer forbi landsbyen en gang om året. Nu er han tilbage og han vil åbne Red Horse Hill og drage ned i Nederverdenen. Han vil have fat i noget som de gamle guder har gemt, og det kan Maddy hjælpe ham med at på fat på.
Runemærker foregår 500 år efter Ragnarok. Joanne Harris spinder en spændende historie sammen hvor personer og fortællinger fra den nordiske mytologi væver sig ind i en verden hvor en helt ny type gud hersker. Noget stort er undervejs og mens Orden og Kaos kæmper om pladsen må Maddy slås med sine egne små problemer. En krig er på vej og det kan ende med – sandsynligvis – at blive slutningen på alting – igen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Runemærker er en god historie, ingen tvivl om det, men sammenlignet med nogle af Joanne Harris’ andre bøger er jeg lidt skuffet. Den er ikke helt så velskrevet og magien falder ikke helt så naturligt som i Chokolade. Til gengæld elsker jeg hendes måde hvorpå runerne bruges. Det er sjovt og nytænkende.
Bogen kan sagtens anbefales til både fantasy-læsere og mytologi-interesserede.
Serien:
Runemarks
Runelight (udkommer 3. nov. 2011)
Læs mere her:
The Joanne Harris Webside
Runemarks at The Joanne Harris Webside
Runemarks own webside
Runemarks at Ramdom House
Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk
Runelight (udkommer 3. nov. 2011)
Læs mere her:
The Joanne Harris Webside
Runemarks at The Joanne Harris Webside
Runemarks own webside
Runemarks at Ramdom House
Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk
Ingen kommentarer :
Send en kommentar