Min nye cykel

torsdag den 22. september 2011

Jeg synes lige at jeg ville vise et par billeder af min nye cykel. Det er en Centurion Eternity og den er super lækker at køre på. Jeg glæder mig helt til at cykle i skole i morgen tidlig.






En lille opdatering

onsdag den 21. september 2011

I dag er min "fri"-aften i den her uge. Der er i hvert fald ikke planlagt noget og jeg kom da også hjem allerede kl. 17:30. Det er tidligt lige for tiden. Efteråret er efterhånden blevet skudt godt i gang og studiet ligeså. Det fylder meget her i efteråret for det er et travlt semester med alt for få forelæsninger i forhold til pensum og en masse selvstudie krydret med projekt og opmåling med GPS.

Ud over studiet er der også ved at være styr på Nordisk Møde, som løber af stablen her i starten af oktober. Der kommer 10 fra Finland, 7 fra Norge og 7 fra Sverige. Vores t-shirt er kommet og ligger klar, vi har 50 bykort over Aalborg så de ikke bliver væk og der er ved at være styr på de virksomhedsbesøg vi skal på. Nu skal der bare styr på maden og hvem der har ansvaret for hvad og så tror jeg at det bliver et super godt arrangement.

I går var jeg ude og sejle med mine junior-spejdere (KFUM) med skibet Jens Krogh, som er FDF'ernes skib her i Aalborg. Det var en rigtigt dejlig og hyggelig tur og vi var alle sammen med til at sætte sejl, hive i reb og styre båden. Jeg håber og tror at børnene har fået en oplevelse de vil huske i lidt tid.

Det er ikke meget jeg får læst for tiden, men jeg er da i gang med en som jeg læser på i ny og næ. Det drejer sig om Brent Weeks "The Way of Shadows", som ind til videre er ret god, og der ærgre mig lidt at der ikke er mere tid til at læse og at jeg falder i søvn hver gang jeg begynder. Der går nok lang tid før jeg er færdig med den og kan komme med en anmeldelse, men den kommer. I mellemtiden vil jeg fortsætte med at poste lidt af mine tidligere anmeldelser som endnu ikke ligger her på bloggen.

Jeg vil fortsætte mit travle liv - vi skrives ved.

Blod og Krom af Robert Muchamore

onsdag den 14. september 2011



Blod og Krom
Org. titel: Brigrands MC

Serie: CHERUB 11
Org. serie titel: CHERUB 11

Robert Muchamore

186 sider

People'sPress Jr. - 2011
Org. udgivet i 2009



For at undgå spoilers, læs først bøgerne: Ilddåb, Narkobaronen, Arizona Max, Dødsstødet, Dommedagskulten, Dyregalskab, Faldne Engle, Bandekrig, Søvngængeren & Generalen.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra Boggnasker.dk, og derfor kan anmeldelsen læses her: Blod og Krom af Robert Muchamore
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Bøger i serien: CHERUB





Bøger i serien: CHERUB (Aramov)


Auraya af Trudi Canavan



Auraya
Org. titel: Priestess of the White (part 1)

Serie: Den Hvide Præstinde 1
Org. serie titel: Age of the Five

Trudi Canavan

252 sider

Tellerup - 2008
Org. udgivet i 2005



---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Da Auraya bliver udvalgt til at blive præstinde, havde hun aldrig drømt om at hun 10 år efter skulle blive en af De Hvide, og endda den yngste. En af de øverste og mest magtfulde af gudernes tjenere. Men Auraya har ikke lang tid til at vænne sig til sin nye status og nye evner, som guderne her givet hende. De Hvide prøver at forene det nordlige kontinent under deres banner, men tiden er ved at løbe fra dem. Fra syd komme mystiske sortklædte troldmænd og kvinder og spreder død og ødelæggelse omkring sig. Rygterne siger at de er ved at danne en hær. Derfor er De Hvide nød til at handle hurtigt.

Derudover er der spørgsmålet om drømmevæverne. Hedningene der er gode til at helbrede, men som der bliver set ilde på at resten af befolkningen. Auraya er ven med en af dem, og spørgsmålet er så om det som cirkliansk præst og medlem af De Hvide er i orden at have en ven blandt drømmevæverne?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har haft svært ved at komme sådan rigtigt i gang og bliver fanget af bogen. Det kan både være historien men også fordi jeg har haft en travl periode uden ret meget tid til at læse. Jeg synes at den alt i alt var fin, og jeg vil give de næste bøger chancen for at vise mig at det er en historie og serie der er værd at læse. Til gengæld har jeg hørt flere, tale godt om hendes serie De sorte troldmænd, og der er nogle stykker der har sagt at den er bedre end denne. Derfor vil jeg nu også prøve at kaste mig over den serie.

Jeg synes at det er lidt forvirrende at finde rundt i titlerne på dansk og på engelsk, og det er måske en af grundende til at jeg først er kommet i gang nu. Serien har været lidt uoverskuelig, fordi en bog på engelsk er blevet til 3 bøger på dansk. Så når jeg nu har læst Auraya, har jeg egentligt kun læst den første tredjedel af den første bog. Det må også være årsagen til den lidt bratte slutning. Jeg har prøvet at lave en liste, her nederst i anmeldelsen, der viser hvilke bøger på dansk der hører under hvilke bøger på engelsk. Jeg håber I forstår den.

Kommentar i forbindelse med udgivelsen af anmeldelsen her på bloggen:
Det er nu over et år siden jeg læste Auraya, og jeg er altså ikke kommet videre. Jeg tror ikke at bogen fangede mig så meget at jeg bare skulle læse den næste lige efter - det på trods af den meget bratte slutning. Jeg tror desværre ikke at jeg komme videre i serien lige foreløbigt. Hvis jeg skal læse noget af Trudi Canavan igen - og det har jeg planer om - så skal det være De Sorte Troldmænd. Jeg kunne godt forestille mig at det bliver på engelsk, for jeg synes at de danske opslitninger ødelægger lidt og det er nok også lidt af grunden til at jeg ikke er kommet længere med Den Hvide Præstinde. Hvis jeg havde læst den på engelsk ville jeg jo læse hele første bog, før jeg besluttede om jeg ville læse de næste. På dansk har jeg jo kun læst den første tredje del, og den sagde mig ikke nok - netop fordi det kun er en tredje del af en bog.

Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk, men er redigeret lidt her med ekstra kommentarer.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: Den Hvide Præstinde

=  

=   


Ilddåb af Robert Muchamore

mandag den 12. september 2011



Ilddåb
Org. titel: The Recruit

Serie: CHERUB 1
Org. serie titel: CHERUB1

Robert Muchamore

318 sider

People'sPress Jr. - 2007
Org. udgivet i 2004


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi møder 12-årige James i en af de kemi-timer som han hader. Egentlig er der vel ikke ret meget ved skolen som han bryder sig om. Det er ikke fordi han er dum. Han er simpelt hen bare for doven. En dag kommer James og hans lillesøster, Lauren, hjem og finder deres mor død. James bliver sendt på børnehjem, hor han hurtigt ender i en masse problemer. Slåskampe, hærværk og tyveri. Det går mildest talt ikke så godt for James. Men alt det ændre sig da han bliver opdaget af CHERUB – verdens hårdeste træningslejr for spioner under 18 år. James rekrutteres og skal igennem de 100 dages smertefulde grundtræning inden han kan begive sig ud på sin første mission. Men når han overhovedet så lang? Læs og find ud af det.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I starten mindede denne her bog mig rigtigt meget om Ravneporten af Anthony Horowitz. Begge bøger starter med de lidt utilpassede unge drenge der kommer på kant med loven og på en eller anden måde redes ud af det igen. Her stopper lighederne. Men til gengæld synes jeg så at den bevæger sig mere over imod historien om Alex Rider af samme forfatter. Det med at bruge børn som spioner og på hemmelige missioner. Selve ideen med at lade børn spionere er fascinerende. Som der også står i bogen: Voksne ville aldrig mistænke børn for at spionere på dem.

Bogen er god, spændende og fyldt med action. Det er en hård verden de her forældreløse børn lever i. Nogle gange virker træningen lidt urealistisk. At 10-11 årige børn kan klare de ting som for mange voksne virker uoverskuelige. F.eks. den episode hvor de skal gå 188 km på 36 timer. Det svarer til at man skal gå lidt over 5 km i timen. Det er den normale gåhastighed på almindelig vej vel at mærke. Det de skulle gå i var ujævn jungle og så skal man jo lige tillægge pauser til at spise og drikke. Men bortset fra sådanne små detaljer fanger bogen godt og er god underholdning hele vejen igennem.

Tilføjet i forbindelse med udgivelse på bloggen:
CHERUB er en serie der har fanget mig helt og aldeles. Den er spændende, har meget troværdige hovedpersoner og karakterer i det hele taget, den foregår i den virkelige verden, et sted hvor folk kommer til skade og hvor der ikke er tonsvis at smarte dimser der gør det hele for hovedpersonerne. Missionerne er spændende, farlige og tankevækkende. Samtidig kommer man ind under huden på de forskellige karakterer og lærer dem også at kende som helt almindelige børn, der går i skole, har kærester og har problemer med vennerne. Man følger deres op og nedture og det gør at karaktererne bliver utroligt troværdige og at man får lyst til at følge dem videre i de næste bøger.

Anmeldelsen er tidligere postet på Boggnasker.dk

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien: CHERUB





Bøger i serien: CHERUB (Aramov)