Den ene reol med de pæne bøger, og den er jo langtfra fyldt op. Med 2 helt tomme hylder er der god plads til flere bøger. |
Nu har jeg boet herude i lidt over en uge, sammen med Martin, som også har haft fri, og jeg nyder det. Jeg synes at det er rigtigt lækkert og det at kunne åbne teressedøren når vejret er så godt har været fantastisk. Der er ved at være styr på tingene og det ligner faktisk et pænt hjem efterhånden. Der er meget plads i forhold til min gamle lejlighed og så har vi fået egen vaskemaskine. Det var lidt mærkeligt at skulle købe sådan en, for så føler man sig pludseligt meget voksen, men det er lækkert at have den selv og bare kunne vaske når man lige har noget der skal vaskes.
Det her er så den anden reol, hvor der står mapper, bøger købt på biblioteks- udsalg, blade, kogebøger, friluftsbøger og mine skolebøger. |
Apropos nye bøger så har jeg også haft fødselsdag her i påsken, nærmere bestemt i fredags på langfredag. Sikke en festlig dag at skulle fejre sin 21 års fødselsdag på. Jeg kom dog godt igennem dagen på trods af de flag der var sat på halv (jeg så en enkelt flagstang der ikke flagede på halvt). Det var bøgerne jeg kom fra, for jeg har nemlig fået lidt nye bøger. Fuldstændig Død og Allesammen Døde af Charlaine Harris som er nr. 6 og 7 i True Blood serien. Jeg fik også bogen Fristet af P. C. Cast og Kristin Cast, nr. 6 i serien Nattens Hus. Det var jo rigtigt lækkert, for ny har jeg nogle nye bøger herhjemme jeg kan læse.
Min kæreste Martin havde sagt at nu var det slut med dyre gaver til mig, så derfor blev jeg noget overrasket da han fortalte mig at vi skulle ud og finde en ny mobil til mig. Det var absolut ikke noget jeg havde regnet med, men jeg blev helt vildt glad. Jeg tror han var blevet træt af at hører mig snakke om hvordan min mobil ikke virkede til det ene og det andet og ikke kunne ringe mere. Så vi var ude og købe en ny her i påsken og efter noget tids overvejen og betænkning blev det til en HTC Gratia. Jeg synes at den har en rigtig fin størrelse uden at blive for stor. Det bliver godt at få kigget lidt mere på den og få den brugt rigtigt.
Martin må have en god indflydelse på mig for jeg har næsten ikke brugt computeren her i påsken, hvilket også kan ses på min manglende aktivitet her på bloggen. Derudover har jeg heller ikke fået læst så meget som jeg plejer i mine ferie. I dag er det dog lykkedes mig at blive færdig med Poison Study, så jeg nu kan fortsætte med den næste, Magic Study. Magic Study og Fire Study kom jeg til at købe i boghandleren for nu skulle de jo snart læses.
Det var hvad jeg har på hjerte for denne gang. Nu vil jeg nyde den sidste aften i min ferie og lade op til i morgen når det går løs på universitetet igen.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar