Glimt fra min hverdag #2

Så er december rigtigt startet. Julen rykker nærmere med hastige skridt og inden jeg får set mig om er det juleaften. Jeg har ikke fået pyntet op endnu. Julen vil bare ikke rigtigt tag fat i mig i år, og der er ingen kæmpe trang til at fylde stuen med nisser og lys. Måske får jeg pyntet op i den kommende uge, men jeg er ikke sikker.

Jeg har været til den første julefrokost. Det var med studiet og som sædvanligt endte det med at blive mega hyggeligt. Jeg havde på forhånd tænkt at jeg skulle forholdsvis tidligt hjem, for det havde været både en lang og hård dag, men alligevel endte det med at jeg var blandt de sidste der tog afsted omkring kl. 3.

Nu har frosten og sneen også sat sit mærke på december og julen. Af en eller anden grund gør sne at julen kommer lidt tættere på og det kan godt være at sneen får mig til at finde julepynten frem. Sne er rigtigt hyggeligt, men is er en af mine knap så gode venner. Det var i hvert fald ikke så sjovt at køre i morges og det første sving fra stien ud på cykelstien resulterede i at både cykel og jeg lagde os ned på den spejlblanke cykelsti. Den var godt nok glat og det var var næsten heller ikke til at så fast på fødderne. Lidt længere henne af stien er et barn faldet og leder efter noget. Som det gode menneske jeg nu er tænker jeg at jeg lige kan stoppe op og hjælpe til. Det skulle jeg ikke have tænkt for det at trykke på bremsen var ikke en god ide og cyklen lagde sig endnu engang ned på stien. Resten af vejen til uni foregik på fortovet der sjovt nok ikke var så glat og så gik det meget langsomt. Men jeg kom frem og det er jo det vigtigste.

Selvom jeg nødigt ville gøre det igen bliver det nok ikke sidste gang jeg forsøger mig med en cykeltur på en skøjtebane, hvis vinteren fortsætter med frost.

Nu sidder jeg under dynen og prøver at læse lidt til eksamen og få styr på det der fotogrammetri.

Glimt fra min hverdag

Der sker meget for tiden og jeg tidbringer rigtigt meget tid på universitet. Nogle gange er det lidt deprimerende at være den første der kommer og sætter sin cykel og være den sidste der henter den igen og kører hjem. Men heldigvis har jeg selskab det meste af tiden og når man tilbringer så mange timer om dagen med de samme få personer opstår der hurtigt meget sjove situationer som jeg kun tror er sjove for os selv.

I grupperummet i går. Vi sidder og skriver på vores projekt, men pludselig kan vi ikke rigtigt holde koncentrationen mere. Henne i det ene hjørne ligger et spil som vi endnu ikke har fået spillet, selvom vi har snakket om det mange gange. Hurtigt blev computerne sat til side og Rappe Knapper kom frem på bordet. Den fine skjorte blev hængt om halsen og knapper kom på plads og så var vi klar til at spille. Den ene fra min gruppe kendte ikke spillet og kunne slet ikke forstå hvordan vi andre kunne være så hurtige. Det viste sig så at han havde misforstået reglerne, men selv da han havde opdaget de rigtige regler vandt han kun ved at snyde lidt. Det rigtigt sjove kommer så da vi går til frokostpause med de andre grupper og da en af vores forelæsere kom forbi på gangen og så meget mærkeligt på os. Rappe Knapper er altså et mega hyggeligt spil, og hvor var det godt nok lang tid siden jeg har spillet det sidst. Der er ikke noget som et godt spil hvor man skal være lidt hurtigt på hånden og få gang i konkurrence genet.

Vi er nået til den del af projektet der handler om fotogrammetri og for at lave det skal man sidde foran en mærkelig computer med to skærme og sjove briller på. Derved kan der ses stereo og vi kan derfor se det område vi arbejder i i 3D. "Efter sådan et dag hvor man har siddet i flere timer og set stereo, så føler man næsten at man også ser stereo uden briller og alt det der". Det var der en der kom til at sige idag inden han fandt ud af at vi jo normalt ser verden i 3D og har let ved at bedømme af stande. 

Selvom det er blevet koldt kan vi ikke bare sætte os inden for og lave rapport. I mandags var jeg ude og lave en bygningsafsætning sammen med min gruppe. Det var hundekoldt og det var ligefør det handlede mere om hvem der skulle løbe rundt med prismet, for at få varmen. Nu var det jo ikke en rigtig bygning vi skulle afsætte, for der skal jo ikke bygges huse i projektet. Derfor blev bygningen heller ikke sat af på de normale galjer, men derimod på træpæle der blev banket i jorden med et søm i toppen der præcist markere punktet. Ligeså snart vi var færdige blev alle pæle hevet op igen og vi kunne tage hjem i varmen og arbejde med de indsamlede data.

Billede en dag hvor det var godt vejr. Her går
jeg med nivelleringsintrumentet.