Julen 2015 ligger efterhånden nogle måneder tilbage, men ikke destro mindre gemte der sig et par firkantede gaver til mig under træet. De bøger har jeg slet ikke fået vist jer endnu, så det er vist på tide. Derudover har jeg selv købt en lille smule før jul, som I da også lige skal se.
De første to bøger er julegaver. Urværks-prinsessen af Cassandra Clare har jeg længe haft stående på ønskesedlen. Jeg har de to første bøger, men manglede denne tredje, så nu glæder jeg mig til at få afslutningen på den serie. Infernoet af James Dashner er anden bog i Maze Runner serien, og den glæder jeg mig også til at få fortsættelsen på.
Faktisk fik jeg to eksemplarer af Urværks-prinsessen. Den anden er byttet og pengene gemt til en større indkøbsordre på saxo som jeg har planer om inden for nærmeste fremtid.
Da jeg var til bogbloggertræf i Aalborg i efteråret var Carina Evytt forbi for at snakke om sine bøger. Hun havde bl.a. disse små fine monster-bøger med og allerede der forelskede jeg mig i de små uhyrer og især i tegningerne. Bøgerne er meget let læselige, men med baby på vej, kunne jeg ikke lade være med at købe dem - så er de klar når der skal læses herhjemme om nogle år.
De Små Monstre er en letlæsningsserie skrevet af Pernille Eybye og Carina Evytt og tegningerne er tegnet af Thomas Friis Pedersen (Thop). Den består af 5 bøger med titlerne: Uhyret, Du snyder, Her roder, En pige til Bob, Toms arm falder af.
Jeg husker særligt nogle meget fine troldebøger fra min egen barndom, og dem bliver jeg mindet om hver gang jeg ser Troldeliv-bøgerne - de minder nemlig en lille smule om dem. Da jeg fandt ud af at der kom en Pixi-serie med Troldeliv var jeg solgt og på Pixi-dagen sidste år fandt de vej hjem til mig.
Det er Pixi-serie nr. 125 og er skrevet af Sissel Bøe og Peter Madsen. Serien indeholder disse seks titler: Blåbærturen, En ny ven, Gemmeleg, Halen, Spisetid og Træet.
Sikke en fin omgang med bøger. <3
SvarSlet'Urværks-prinsessen' er en absolut fantastisk afslutning på en god trilogi, og 'Infernoet' er i mine øjne også den stærkeste og bedste bog i den trilogi! :-)
Det lyder godt med begge bøger. Nu glæder jeg mig endnu mere til at læse dem.
Slet