At jeg ikke rigtigt får læst skønlitteratur, betyder dog ikke at jeg ikke læser noget. Jeg er efterhånden kommet med i læsningen til det ene kursus jeg har, og har nok læst lidt over halvdelen af bogen allerede. Det er bogen "Land Administration for Sustainable Development". Den handler om hvordan man designer "Land administration Systems" og hvad der skal til for at få dem til at fungere. I Danmark her vi et ret godt system, der bygger på vores matrikel, men i mange udviklingslande er der slet ikke styr på den slags endnu. Bl.a.m derfor lære vi om det. Vi har også kurset for at få viden om og værktøjer til hvordan man generelt forbedre systemer, for netop nu er det danske system ved at blive reorganiseret. Det bliver spændende at så hvad det ender med.
"Land Administration System" er svært at oversætte til dansk. Egentligt er det ordet "Land" for det betyder ikke bare land, der ligger så meget mere i det. Hvad bruges landet til, planlægning, køb og salg af ejendomme, bindinger og rigtigt meget andet. En af de ting der fokuseres meget på for tiden er at de her systemer skal understøtte en bæredygtig udvikling.
Nogle gange er det spændende læsning, men andre gange er det sværere at komme igennem. Især hvis man har haft en lang dag, med undervisning på engelsk, så kan det være hårdt at komme hjem og fortsætte læsningen på engelsk. Jeg er slag for at jeg kom rigtigt i gang med at læse skønlitterære bøger på engelsk for et par år siden, for det hjælper helt klart at jeg er vandt til at læse engelsk, når jeg nu er gået over til fagbøgerne.
Jeg vil ikke klage over alt det her, selvom det nogle gange kan være fristende, for alt i alt er jeg rigtigt glad for at være i gang igen. Det er dejligt at have noget at give sig til, at være sammen med studiekammeraterne, og bare have en hverdag på uni igen.
Farvel for denne gang. Vi skrives ved, når jeg igen finder et ledigt øjeblik.
Det har jeg ikke tænkt på at se det på den måde, men det kan der være noget om, måske skulle jeg tage fadt i en af de bøger i en serie, som jeg læser på, så kender jeg den også fra de første danske bøger.
SvarSlet